26/04/2026
Nyde for at yde.
Hvordan går det med “det der qi gong”, er der flere der spørg.
Og noget af det, jeg mærkede som en retning ved årsskiftet, er gået hen og blevet en praksis.
En del af min krop. Mit tempo. Mit liv.
I slutningen af sidste år opdagede jeg for alvor, at retning ikke altid viser sig som et mål. Vejen viser sig heller ikke soleklart, men når du er på sporet mærker du også at det er en vej du har lyst til at bevæge dig ned ad.
Men viser det sig som et tempo? En retning?
Jeg troede egentlig, jeg havde forstået det. Det havde jeg ikke.
For det er først nu, jeg mærker, hvad det vil sige at lade tempoet arbejde for mig
i stedet for altid at arbejde for tempoet.
Qi gong er ikke længere noget, jeg “gør”. Det er blevet noget, jeg falder ind i. Næsten dagligt. En prioritet der gør mig godt og det smitter af på alle omkring mig. Derfor en prioritet!
Noget der stille og roligt løsner det, jeg før prøvede at træne væk. Uro. Spænding. Kontrol.
Jeg har brugt mange år på at tro, at mere træning var svaret. For det gav mig kortvarig den vildeste lykkerus. Det gør det stadig, jeg elsker min træning fortsat.
Men i dag er det noget andet, der virker, den kan ikke stå alene, og har faktisk aldrig kunne.
At kunne bevæge sig langsomt nok. At stoppe op, før kroppen råber. At lytte, ikke kun reagere viser sig langt tydligere idag end for år tilbage.
Det betyder ikke nødvendigvis, at vi skal gøre mindre. Men for mig betyder det, at vi skal gøre det rigtige på det rigtige tidspunkt.
Og for mange… er det ikke “mere”, der mangler. Det er regulering. Ro. Kontakt.
Jeg møder det hver eneste uge. Mennesker der har kørt længe nok uden at lytte. Ligesom jeg selv gjorde.
Og måske gør du også? Så det her er ikke et råd. Det er en invitation.🐢
Til at sænke tempoet nok… til at mærke, hvad der faktisk er rigtigt for dig.
Nyde for at yde.
Jesper Jauert
Fysioterapeut | Personlig træner | Kostvejleder | NLP Coach | Åndedrætsterapeut