05/09/2025
Er Danmark blevet et land, der forvalter sygdom i stedet for at fremme sundhed?
Ifølge en omfattende rapport fra Aalborg Universitet lever 3 ud af 4 danskere over 16 år med en kronisk sygdom. Samtidig er omkring 4,2 millioner danskere på receptpligtig medicin. Tallene taler for sig selv: Danmark er et land, hvor sygdom er normen – ikke undtagelsen.
Alligevel kalder vi det et sundhedssystem. Men sandheden er, at vi i dag mest af alt har et sygdomsbehandlingssystem.
Brandslukning fungerer – resten sejler
Lad os slå fast: Akutberedskabet i Danmark fungerer. Hvis du brækker benet eller får en blodprop, så er hjælpen der. Det er effektiv brandslukning.
Men når det kommer til langvarig trivsel, kroniske lidelser, psykiatrien og forebyggelse, så sejler det. Systemet er indrettet til at udskrive medicin og symptombehandling – ikke til at finde og løse årsagerne til sygdom.
Et land på recept
Når 4,2 millioner danskere er afhængige af medicin, bør alarmklokkerne ringe. Medicin redder liv – men når det bliver det eneste svar på kroniske sygdomme, så fjerner vi ansvaret for helbredelse fra både borgere og system.
Resultatet? Flere syge, mere medicin, større pres – og mindre sundhed.
Hvorfor er vi så syge?
• Kost: Forarbejdede, næringsfattige fødevarer fylder mere end frisk, næringstæt mad.
• Livsstil: Stress, skærmtid, søvnmangel og stillesiddende arbejde er blevet normalen.
• Mangler: Store dele af befolkningen har underskud på D-vitamin, omega-3, magnesium, zink og jern – helt basale byggesten for krop og hjerne.
• Psyke og traumer: Psykiatrien er presset til bristepunktet, men fokus er stadig medicin, ikke årsager.
Strukturelle pres i Danmark anno 2025
• Familielivet: Lange arbejdsdage, institutionstider og stressede forældre efterlader børn og unge i uro og uden trygge rammer.
• Skolen: Fokus på test og præstation frem for trivsel og livsduelighed; flere børn diagnosticeres med psykiske udfordringer.
• Arbejdslivet: Effektivitet og digitalisering presser voksne til grænsen; stress og sygefravær stiger år for år.
• Fødevarepriser: Sunde fødevarer er dyre, mens slik, sukker og ultraforarbejdede produkter bugner på hylderne og gøres billigere af politiske beslutninger.
• Medierne: Den daglige nyhedsstrøm er fyldt med krig, ulykker, kriser og frygt – næsten hypnotisk. Befolkningen efterlades i konstant alarmberedskab og dulmer med sukker, skærme og stimulanser for et kort dopaminkick.
Sover vi?
Hvis man bevidst ville sabotere danskernes sundhed, kunne man næsten ikke have designet en bedre opskrift:
• Lad fødevareindustrien fylde hylderne med “død mad”.
• Lad arbejdskulturen presse folk ind i stress og søvnmangel.
• Lad medierne fodre frygt frem for håb.
• Lad sundhedssystemet nøjes med at udskrive medicin.
Spørgsmålet er: Sover vi som borgere? Sover politikerne? Sover hele systemet?
Hvad kunne et rigtigt sundhedssystem gøre?
Hvis vi virkelig ville forebygge sygdom og skabe en sund folkekultur, burde vi:
• Starte tidligt: Lære børn åndedræt, søvn, hjertekoherens og næring i skolen.
• Støtte familier: Gøre næringsrig mad billigere end slik og fastfood.
• Arbejdslivet: Måle virksomheder på trivsel lige så vel som bundlinje.
• Klinikker og læger: Screene for traumer, søvnproblemer og kostmangler før medicin.
• Kulturen: Bruge medierne til at inspirere og oplyse om sundhed og trivsel i stedet for at dyrke frygt.
• Relationerne: Gøre sproget og hjertet levende i hverdagen – for måden vi taler til hinanden, former vores trivsel.
Og vigtigst: Integrere læger, psykologer, ernæring, traume- og stressregulering i én helhed – sammen med de alternative behandlere.
I Tyskland er Heilpraktiker en anerkendt del af systemet, hvor komplementære behandlinger samarbejder med det lægefaglige. Danmark kunne gå samme vej og skabe en model, som indgår som en officiel del af sundhedsindsatsen.
Sundhed kræver et opgør
Vi kan ikke behandle os ud af en epidemi af livsstilssygdomme med flere piller. Vi har brug for et sundhedssystem, der:
• Fremmer næringstæt mad, søvn, bevægelse og mental trivsel.
• Ser årsager frem for symptomer.
• Integrerer læger, psykologer, ernæring, traume- og stressregulering – og et anerkendt alternativt behandlerfelt, ligesom Heilpraktiker-modellen i Tyskland – i én helhed.
• Uddanner borgerne i egenmestring frem for medicinafhængighed.
Konklusion
Danmark har brug for et skifte. Vi skal gå fra et system, der forvalter sygdom – til et system, der fremmer sundhed.
For måske er det netop sandt, at det, som er i vejen, er vejen: Den krise vi står i, er det spejl vi skal vågne af.
Sygdom skal ikke bekæmpes med flere sygdomme.
Det er på tide, at vi vågner – som borgere, som politikere, som fællesskab.
