08/12/2025
EN OVERSIGT OVER ÅRETS 12 FULDMÅNER 🌕 af -DarkCrystal
I januar 2025, gav jeg mig selv som opgave at undersøge årets 12 fuldmåner. Jeg har altid været draget af fuldmånen, også før jeg fik min opvågning som heks.
Det lå derfor meget naturligt for mig, at noget af det jeg gærne vil forstå bedre på min spirituelle rejse, var månens energier og mytologien bag den.
Alt hvad jeg lærte og fandt af information, delte jeg i et månedligt opslag på fuldmåne dagen her på min side. Og d. 4 Dec, ved årets sidste fuldmåne Cold Moon, gennemførte min opgave, hvad jeg må indrømme at jeg har været ret stolt af og godt tilfreds med mig selv over - Yay!🏆 👏🏻🥰
Men nu, for at færdiggøre min opgave, vil jeg også lige lave en oversigt over alle de 12 fuldmåner i én kort samlet udgave.
Så er du en af dem der føre måne dagbog, book of shadow, eller måske overvejer at begynde på det, så får du her af mig, en let og tilgængelig oversigt over alle årets 12 fuldmåner.
Jeg vil anbefale dig at gemme opslaget, udskrive eller at kopiere det, så du på den måde hurtigt kan finde informationerne til næste års fuldmåner, eller hvis du gerne vil skrive det ned i en af dine ovenstående bøger/hæfter 💜.
- Bless be ^^
Jennifer/DarkCrystal
🌑🌒🌓🌔🌕🌖🌗🌘
✨ÅRETS 12 FULDMÅNER - BAG OM NAVNENE✨
• Overordnet set er alle fuldmåner opkaldt efter hvad der skete i naturen eller på himmelen på netop dette tidspunkt på året.
• Det var fortidens folkeslag's måde at holde styr på månederne, og derfor også en af datidens kalendere.
• Det var for mange af disse kulturer ikke kun navnet på fuldmånen, men også for hele månefasen og den pågældende måneden.
• Navnet som denne månefase/fuldmåne/måned havde - gav oldtidens folkeslag mulighed for at forberede sig på alt lige fra hvilke dyr (jagt) og ressourcer der var i naturen på netop dette tidspunkt, så man var forberedt og ikke gik forgæves. I nogle tilfælde var navnet også en sikkerhed, som ved januars fuldmåne, hvori der også lå en advarsel om ikke at gå/komme for langt væk fra civilisationen.
🌑🌒🌓🌔🌕🌖🌗🌘
DE 12 NAVNENES OPRINDELSE, BETYDNING OG MÅNE ENERGIEN
✨💫✨💫✨💫✨
🌕 JANUAR'S FULDMÅNE - WOLF MOON.🐺
✨Navnet:
Det menes, at januars fuldmåne blev kaldt for Wulf moon, fordi ulve var mere tilbøjelige til at blive hørt hyle på dette tidspunkt. Der er ikke en konkret stamme eller kultur som jeg har kunnet finde oprindelsen bag dette navn hos. Men vi ved at navnet, om ikke andet, stammer fra lande hvor der findes store ulve flokke.
Der findes flere tekster om januars fuldmåne navn, der antyder at der i dette navn, også lå en advarsel til befolkningen om ikke at komme for langt væk fra deres huse - enten pga. sultne ulve/store dyr i naturen, eller grundet den øgede risiko for at kunne dø/fare vild i sneen/kulden.
✨Energi og symbolik:
Wolf Moon lægger på et tidspunkt på året hvor naturen lægger i dvale. Den inviterer os derfor alle at fokusere mere på os selv og på det vi ønsker at kalde ind i vores liv når det nye år begynder at tage form. Det er en tid hvor vi venter på det kommende forår, og derfor også en tid og en energi som går med lysten at skabe, ryde op og drømme.
Hvad Wolf moon energien går godt til:
• Beskyttelse
• Personlig Udvikling
• Meditation
• Ny begyndelse
• Give slip på det der ikke tjener dig.
✨✨✨✨✨
🌕FEBRUAR'S FULDMÅNE - SNOW MOON ❄️🌨️
✨Navnet:
Navnet Snow moon kommer fra Naudowessie-folket som boede i hvad der nu om dage er kendt som Dakota Territoriet i USA.
Februars fuldmåne skulle efter sigende være opkaldt efter det kraftige snefald, der typisk ses i denne periode i en stor del af Nordamerika.
✨Energi og symbolik:
Snow Moon lægger tæt op af sabatten 'Imbolc' (Nordisk Kyndelmisse) der finder sted natten imellem den 1 og den 2. Februar. Imbolc bliver også kaldt for ildfesten, og Februar's fuldmåne er da også i ild-elementes tegn. Her fejrer man den øgede sol, og det snarlige kommende forår.
Denne tidsperiode på året, er en tid hvor du kan pleje og "tænde din egen indre flamme", lade dig selv vokse og udforske dine drømme. Vi lægger nu tættere på forår, og lysten til at udrette og "springe ud" begynder at vågne i os. Du har sikkert en følelse af i hvilken retning du gerne ønsker at året og dit virke skal gå, og du er så klar til at få det startet!
Snow moon energien støtter op omkring:
•Ansvar
•Personlig udvikling
•Vækst
•Kreativitet
•Revurdering
•Meditation
•Drømmearbejde
•Håb
•Forandring
•Magisk arbejde med frø/ forberedelser til urtehaven.
✨✨✨✨✨
🐛🌕 MARTS FULDMÅNE - WORM MOON.
✨Navnet:
Navnet Worm moon stammer enten fra de sydlige indianske stammer eller fra Dakota-folket.
Denne fuldmåne har fået navnet på grund af fremkomsten af regnorm i gødning (også kaldet vermicast eller det vi på dansk kalder for kompost orm) da jorden nu begyndte at tø op.
Men navnet kan også refereres til en særlig art af billelarver, der begynder at dukke op i optøet træer, træstammer og stubbe på netop dette tidspunkt i disse områder (USA).
Når man så disse orme/larver vidste man, at det var ved at være tid til at jorden kunne gøres klar til såning til årets afgrøder.
✨Energi og symbolik:
Marts fuldmåne bliver af mange betaget som vinterens sidste fuldmåne. Worm moon's åndelige betydning afspejler derfor også "Den nye begyndelse på altting omkring os i naturen".
Det er nu tid til at handle på dine drømme, planer og ønsker. Lægge dine frø i jorden og blive specifik på dine mål og fokusere din energi i handling.
Energien ændrer sig fra drømmende og afvekslende, til energisk og aktiv.
Marts fuldmåne støtter op omkring:
•Forandring
•Penge arbejde
•Inspiration
•Ny vækst
•Genfødsel
•Fertilitet
•Motivering
•Held
•Optimisme
•Idealisme
•Rensning (rensning af stillestående og gammel energi)
✨✨✨✨✨
🌸🌕APRIL'S FULDMÅNE - PINK MOON.
✨Navnet:
Baggrunden for April's Fuldmåne navn er ikke en stor og flot lyserød måne, men derimod den tidlige forårsopblomstringer af en bestemt vildblomst som bor i det østlige Nordamerika kaldet "Phlox subulata". Planten er kendt under andre navne også som blandt andet: Krybende phlox, mosefloxsom, eller i folkemunde går den under navnet "mospink".
Ifølge sagnet, er perioden fra fuldmåne til den sidste fjerdedel af månens cyklus, nemlig den bedste tid til at dræbe ukrudt, beskæring, slåning af marker. Men samtidig også det bedste tidspunkt at plante afgrøder på.
✨Energi og symbolik:
Astrologisk set ses Pink Moons energi som en tid med følelsen af "øget frigivelse" der opfordrer alle individer til at give slip på det gamle og tage 'imod nye begyndelser' med åbne arme.
Pink Moon opmuntrer os til at omfavne transformation, nære vækst og finde skønheden i den naturlige verdens evige skiftende farver og veje.
Pink Moon støtter op omkring:
• Fornyelse
• Refleksion
• Vækst
• Sandhedssøgning
• Grænse sætning
• Beskyttelse
• Spådom
• Og vedligeholdelse af vores egen energi.
✨✨✨✨✨
💐🌕 MAJ'S FULDMÅNE FLOWERMOON.
✨ Navnet:
Det er for de fleste, nok ikke svært at gætte hvorfor man i fortiden, valgte at opkalde Majs fuldmåne Blomstermåne/ Flowermoon.
Maj er den måned hvor naturen for alvor står i flor, og naturen viser sig fra sin, nok mest farverige side.
Navnet, blomstermåne, stammer fra Algonquin-folket og refererer til denne overflod af blomster som ses overalt på denne tid af året.
✨Energi og symbolik:
Maj blomstermåne omfavner den simple glæde ved at VÆRE i live! -Slip jagten på 'det perfekte', og byd følelsen af tilfredsstillelse af 'at være i live' velkommen!!
- 'Det' er nok, DU er nok!
Denne fuldmåne indleder også sommersæsonen, og derfor er den sæsonbestemte energi i forbindelse med flowermoon:
•Overflod
•Vækst
•Frugtbarhed
•Lidenskab
•Kærlighed
•Glæde
•Leg
•Kreativitet
•Begyndelsen på at kunne høste resultatet af alt det du har arbejdet dig hen imod.
Hav det sjovt, og gør tingene fordi du har lyst til det, ikke fordi at du skal eller bør. Maj's fuldmåne, giver dig energien til at kunne lege og leve i frihed og som dit hjerte ønsker det.
✨✨✨✨
🍓🌕JUNI'S FULDMÅNE - STRAWBERRY MOON.
✨Navnet:
Navnet 'Strawberry Moon' stammer fra flere forskellige af de oprindelige nordamerikanske folke stammer, herunder Ojibwe, Mahican, Algonquin og Oneida.
Strawberry Moon er opkaldt efter de vilde og modne jordbær, som når deres højdepunkt på dette tidspunkt på kalenderen.
Et gammelt sagn fra fortiden, og som forbinder junis fuldmåne med jordbær, siger nemlig; "At det at plukke jordbær i månens lys ville ærer afgrøderne og sikrer et rigt udbytte"
✨Energi og symbolik:
Jordbær betragtes som fødevarernes symbol på kærlighed på samme måde som vi kender det fra den røde rose. Og jordbær repræsenterer derfor også gudinderne Freja og Afrodite.
Dette er en særlig tid til at reflektere over dit liv og foretage eventuelle positive forandringer. Det er også en stærk tid til manifestation og til at sætte nye intentioner, samt denne måne er særlig god til alt det vedrører kærligheds magi og spådom.
Energien fra juni's fuldmåne støtter op omkring:
•Kærlighed
•Frugtbarhed
•Familie
•Held
•Nyt liv
•Ny start
•Glæde
•Udholdenhed
•Positivitet
•Nysgerrighed
•Optimisme
•Åbenhed
✨✨✨✨✨
🦌🌕 JULI'S FULDMÅNE - BUCK MOON.
✨Navnet:
Juli måneds fuldmåne kaldes traditionelt for Buck Moon, og det refererer til en beskrivelse af den tid på året, hvor hanhjorte begynder at gro deres nye gevirer.
Navnet her har sin oprindelse fra en indiansk stamme 'Catawba' som holdt til i det vi nu om dage kender som North Carolina.
I Nordiske lande gik Juli's Fuldmåne under navnet 'Tordenmåne' grundet de hyppige sommerstorme der kan opstå på dette tidspunkt.
✨Energi og symbolik:
Julis fuldmåne er, lige som han hjortene, fyldt med styrke og mod. Det er derfor symbolsk også en tid med en stærk energi, øget overskud og selvtillid til at nå dine mål.
Føl dig ind i hjortens tankegang, føl dens styrke summe i dit blod, og brug denne energi til at give næring til dine mål og intentioner; Nu er ikke tid til udsættelse - Det er nu der skal handling på! Nu du kan skabe, kreere og bygge.
Universet giver os et kæmpe 'Ja' og siger 'kom igang!'.
Buck Moon energien støtter op omkring:
•Overflod
•Vækst
•Frugtbarhed
•Selvrefleksion
•Passion
•Styrke
•Ærlighed
•Kraft
•Ledelse
•Drømmearbejde
✨✨✨✨✨
🐟🌕 AUGUST'S FULDMÅNE - STURGEON.
✨Navnet:
August fuldmåne er opkaldt efter en fisk der på engelsk er kaldet Sturgeon. På dansk kender vi den under navnet Stør.
Navnet Sturgeon stammer fra de indfødte indianere i det nuværende Nordamerika, og de kaldte måneden, og månen Sturgeon fordi at på dette tidspunkt på året begyndte at samles i søerne omkring dem.
De var derfor lettere at fange, og Stør var en vigtig ressource for datidens befolkning, så det var vigtigt at vide hvornår man skulle være klar til at fange dem.
✨Energi og symbolik:
Modstandsdygtighed!
Disse fisk kan dateres over 200 millioner år tilbage i tiden, og den bliver også kaldt for 'den største ferskvandsfisk i Nordamerika'.
De har overlevet ved at kunne tilpasse sig. Vi må huske at vi, du og jeg, er lige så stærke og modstandsdygtige, uanset om vi selv er klar over det selv eller ej!
Vi vil altid overleve stormen! Du er ikke lille og skrøbelig!
Den spirituelle betydning af augusts fuldmåne med stør, er at det er en stærk tid til taknemmelighed, modstandsdygtighed og refleksion.
Sturgeon Moon energien støtter op omkring:
•Udholdenhed
•Visdom
•Fornyelse
•Tillid
•Styrke
•Myndighed
✨✨✨✨✨
🌾🌕 SEPTEMBER'S FULDMÅNE HARVEST MOON.
✨Navnet:
Septembers fuldmåne går under navnet Harvest Moon eller Corn Moon.
Der findes ikke en optegnelse (jeg kunne i hvert fald ikke finde en) over fra hvilket folkeslag eller stamme dette navn stammer fra. Men vi ved at den fik det grundet at månens lys på nattehimlen, er så kraftig på dette tidspunkt på året, at bønderne kunne arbejde ude på marken til langt ud på natten. På dette tidspunkt fandtes der jo ikke elektrisk lys, så det var en kærkommen og højt værdsat gave fra himlen for fortidens mennesker.
✨ Energi og symbolik:
Septembers majsmånes spirituelle betydning minder os om at ære tempoet i vores egen udvikling. At man ikke kan, eller skal, haste igennem livets skole. Livets skole former os alle, fordi der ikke er nogen lette genveje. Og at en urokkelig tillid til sig selv er noget, som kun tiden kan udvikle.
Den spirituelle betydning bag Harvest moon giver os en påmindelse om, at udfordringer forandrer os, men i sidste ende også hjælper os med at blive stærkere.
Find derfor modet i dig selv til forsat stå oprejst, vel vidende at du måske fejler igen.
Stå fast i visdom og sandheden i det, du ved. Stol på dig selv og den lærdom, du har lært igennem dine glæder og modgang. Lad den guide dig, mens du vover dig ud i lyset og tale åbent om den viden du har fået.
Harvest Moon's energi støtter op omkring:
•Visdom
•Sandhed
•Tålmodighed
•Mod
•Tillid
•Styrke
✨✨✨✨✨
🏹🌕 OKTOBER'S FULDMÅNE - HUNTERMOON.
✨Navnet:
Navnet jægermåne eller "Jagtmåne", stammer fra både Mahican (som holdt til ved Hudson River-område i det nuværende New York) og Tunica-folket (som boede i området omkring Mississippidalen)
Og dette navn, Huntermoon, udregnes altid på den måne, der falder umildbart efter en Høstmåne.
Huntermoon signalerer starter på afslutningen på høstsæsonen, men samtidig også begyndelsen for den tid, hvor fortidens folkeslag, måtte stole på jagt frem for landbrug, for at kunne overleve indtil det næste forår.
✨Energi og symbolik:
Huntermoon er normalt den fuldmåne som også lægger tættest på sabatten Samhain, og den symboliserer derfor også mange af de samme ting.
Det er en tid hvor 'sløret mellem verdner' er tyndt, og det er derfor også lettere at kommunikere med det åndelige på netop dette tidspunkt.
Jagtmånen symboliserer en tid med - bevarelse, overgang, spådom, taknemmelighed og en god forbindelse til efterlivet.
Det giver dig mulighed for at ære og bevare det du værdsætter. Observer naturen, og hvordan naturen går til hvile, og prøv i dine tanker at meditere over den proces og hvad den gør for dig personligt.
Hunter Moon's energi støtter op omkring:
•Skyggearbejde
•Selvrefleksion
•Forfædre/tidligere liv arbejde
•Taknemmelighed/Værdsættelse
•Arbejde i ånd
•Spådomskunst
•Drømmearbejde
•Balance
•Overgange/Forandring
•Beskyttelses magi
✨✨✨✨✨
🦫🌕 NOVEMBER'S FULDMÅNE - BEAVER MOON.
✨Navnet:
Navnet Bævermåne stammer fra kolonial amerikansk og indiansk folklore. Dette er nemlig den tid på året, hvor bævere begynder at forberede sig på vinteren, finde og få styr på sit forråd, forberede deres dæmninger.
Men i denne tid udvikle de samtidig og tykke, varme pelse. Og det var derfor også det ideelle tidspunkt for pelsjægere at fange bævere, da man brugte deres skind til at kunne holde varmen i den kommende vinter.
✨Energi og symbolik:
Dette er en tid til at sætte farten ned, og mærke efter i dig selv hvor det er på sin plads at sætte grænser, eller at styrke få kontakten med sine kære.
Identificér hvilke grænser du skal bygge for at beskytte og bevare din fysiske, åndelige og mentale sundhed. Find og reparer eventuelle revner i dit fundament!
Fokuser på beskyttelse, skab komfort i dit hjem, og praktiser næring gennem varme måltider og egenomsorg.
Find også måder at opbygge et liv med stabilitet og formål.
Dette kan også være en god tid til at opstarte nye kreative projekter, som kan gavne og fornøje, når årshjulet drejer over til vinter.
Beaver Moon's energi støtter op omkring:
•Forberedelse
•Hvile/helbredelse
•Selvpleje
•Rensning
•Forvisning
•Forandring/Transformation
•Skyggearbejde
•Kreativitet
✨✨✨✨✨
🌨️🌕DECEMBER'S FULDMÅNE - COLD MOON.
✨Navnet:
Navnet Cold Moon er af keltisk oprindelse, og det er med en henvisning til det drastiske temperaturfald vi oplever i denne 'den mørkeste periode' på året.
Cold Moon forekommer altid i umiddelbar nærhed af jul eller vintersolhverv, hvad gør at navnet Cold Moon, også er et fast navn for decembers fuldmåne.
✨Energi og symbolik:
Decembers fuldmåne hvisker om hvile, fornyelse og ny start. Men samtidig, så afslutter Cold Moon også vores årlige rejse rundt om solen.
Energien i december, kan på mange måder godt føles både træt, ugidelig eller sløv. Det er en energi der opfordrer til at holde pause, hvile og at reflektere.
Brug Cold Moon's spirituelle betydning konstruktivt, som en symbolsk guide til at "fryse og gå i dvale". Sænk farten og vær fuldt til stede i nuet og de aktiviteter, der sker i det.
Cold Moon energien støtter op omkring:
•Forandring
•Taknemmelighed
•Vækst
•Fred
•Afspejling
•Genopvågning
•Hvile
•Selvpleje
•Skyggearbejde
•Transformation
🌑🌒🌓🌔🌕🌗🌘🌑
AFSLUT DIN MÅNECYKLUS - INTENTIONER
Disse intentioner er fokuseret på elementer, der tilføjer dybde til årets sidste fuldmåne. De danner rammen omkring alle årets 12 måner, med December's som den sidste, og du kan bruge dem som guide til at gøre status over alt hvad du fik i det gamle år, og nu gerne vil have i det nye.
Forenkling - Fjern overflødigheder for at kunne vende tilbage til det, der virkelig betyder noget.
Bevaring – At ære det, der er værd at holde i live gennem kulden.
Accept – Slut fred med årets resultater og slip behovet for at kontrollere resten.
Hellig stilhed – Find spiritualitet i det stille øjeblik, lad stilheden blive en lærer og vejleder.
Indre varme – At dyrke kærlighed, taknemmelighed og trøst trods ydre kulde og mørke.
Tærskel – Stå mellem det gamle år og det nye; omfavn kraften i overgangen.
✨✨✨✨✨
✨UDREGNING AF HØST OG JAGT FULDMÅNEN✨
På min rejse ind i baggrunden for de forskellige fuldmåner lærte jeg, at på trods af at langt de fleste fuldmåner er opkaldt efter hvad der typisk sker i naturen på netop dette tidspunkt på årshjulet, så bliver nogle navne også udregnet efter hvordan datoer falder. Og dette er især gældende for efterårets fuldmåner Harvestmoon og Huntermoon.
Disse to måner bliver nemlig altid udregne ud fra hvordan efterårsjævndøgnet falder, så grundet jordens drejning og år med skudår i, kan disse falde forskelligt fra år til år.
Dette gør at September/Oktober og November's fuldmåne, kan variere fra år til år.
✨Her er en guide til hvordan du kan regne det ud.
Huskeregel:
• Harvest Moon vil altid være den fuldmåne som falder tættest på efterårsjævndøgn.
• Den efterfølgende måne vil altid være en Hunter Moon.
Kig på datoerne, og se på hvilken fuldmåne der lægger tættest på efterårjævndøgn - det er årets Høstmåne. Den efterfølgende vil derfor altid være en Jagtmåne.
🌑🌒🌓🌔🌕🌖🌗🌘
FULDMÅNE KALENDER
2026:
Wolf moon - 3. Januar.
Snow moon - 1. Februar.
Worm Moon - 3. Marts.
Pink Moon - 1. April.
Flower Moon - 31. Maj.
Strawberry Moon - 29 Juni.
Buck Moon - 29. Juli.
Sturgeon Moon - 28. August.
Harvest Moon - 26. September.
Hunter Moon - 26. Oktober.
Beaver Moon - 24. November.
Cold Moon - 23. December.
🌑🌒🌓🌔🌕🌖🌗🌘
DarkCrystal
✨🔮✨