Psykolog Rebecca Thomsen

Psykolog Rebecca Thomsen Jeg tilbyder hjælp til mennesker i krise, med særligt fokus på forældre til for til for tidligt fødte og/eller handicappede børn.

Jeg sidder og forbereder en temadag for en gruppe sundhedsplejersker, der beskæftiger sig med forældre til præmature bør...
19/09/2025

Jeg sidder og forbereder en temadag for en gruppe sundhedsplejersker, der beskæftiger sig med forældre til præmature børn. Vi skal både have fokus på traumer, fædre og parforhold.

I min forberedelse ser jeg på, hvordan det står til med fædreinddragelsen i familiedannelsesprocessen. Meget er heldigvis blevet bedre, end da jeg skrev min bog i 2020. Og så er der alligevel det, der må synes at være små detaljer, men som alligevel bliver meget sigende. Tag nu for eksempel nedenstående billede. Er der noget der springer dig i øjnene?
..

Hos mig er det parentesen der stikker ud. HVORFOR er der en parentes omkring hvor mange fædre der får efterfødselsdepressioner?

Den vil jeg lade stå der. Men sidder der nogle fædre og læser med, som har nylige enten gode eller dårlige erfaringer med at blive inddraget i forbindelse med graviditet, fødsel eller barsel, så smid endelig en kommentar.

Skal børn have mandlen juleaften?Det er jo et af de helt store spørgsmål 😬😄Jyllandsposten har spurgt psykolog Marie Tols...
20/12/2024

Skal børn have mandlen juleaften?

Det er jo et af de helt store spørgsmål 😬😄Jyllandsposten har spurgt psykolog Marie Tolstrup og undertegnede om dette, og vi giver hver vores bud. P1 inviterede mig endda til at debattere dette afgørende spørgsmål i morgenradioen, hvilket jeg dog ikke deltog i.

Omend jeg tænker, at Marie Tolstrup og jeg er noget mindre splittede på spørgsmålet end Jyllandsposten får det til at lyde, synes jeg det er fint at gøre sig nogle tanker på forhånd.

Glædelig jul til jer alle!

Risalamanden skal på bordet, men skal mandlen gå til rette vinder, til familiens yngste eller måske endda en mandel til hvert barn?

Dejlige nyheder der strømmer ind for tiden. Lægerne er blevet ekstremt dygtige til at håndtere de meget og ekstremt for ...
29/11/2024

Dejlige nyheder der strømmer ind for tiden. Lægerne er blevet ekstremt dygtige til at håndtere de meget og ekstremt for tidligt fødte børn, så deres prognoser nu er væsentligt bedre end tidligere 💙

I dag overlever langt de fleste børn, der kommer for tidligt til verden, viser ny opgørelse. Størstedelen af de "meget for tidligt" fødte børn lever uden væsentlig sygdom en måned efter planlagt termin

06/09/2024

Husk at kigge på dit barn!

Det er et råd mange forældre til for tidligt fødte har hørt under indlæggelsen, hvis man bliver lidt for optaget af tallene på skærmene.

Men det er også vigtigt efter man er kommet hjem med sit barn - både det for tidligt fødte, men også helt generelt.

Det er ikke raketvidenskab. Og dog kan vi så let blive optaget af enten hvad vi hører om det gode forældreskab, eller de følelser vi selv er optaget af, at vi kan overse barnets tegn på, hvad det har brug for.

Fantastisk oplevelse at få lov at holde oplæg for en gruppe ledere fra Skejby Universitetshospitals børneafdeling, barse...
29/01/2024

Fantastisk oplevelse at få lov at holde oplæg for en gruppe ledere fra Skejby Universitetshospitals børneafdeling, barselsafdeling, nyfødt intensiv m.fl. om vigtigheden af at undgå adskillelse mellem børn og forældre efter fødsel!

Jeg fik mulighed for at inddrage såvel mine egne erfaringer, de 16 fædre jeg har interviewet, og forskning. Og sjældent har jeg oplevet noget så meningsfuldt, som at få lov at give indspark til fremtidens hospital.

Der er nye toner på vej.

I dag er det international præmaturdag 👣I den anledning har jeg lavet følgende video, der beskriver hvordan forældre kan...
17/11/2023

I dag er det international præmaturdag 👣

I den anledning har jeg lavet følgende video, der beskriver hvordan forældre kan tale om indlæggelsesforløbet efter udskrivelse fra neo.

https://www.canva.com/design/DAF0WxKF5y8/1TrG7EATWEAK2zWCVNvRZg/watch?utm_content=DAF0WxKF5y8&utm_campaign=designshare&utm_medium=link&utm_source=editor

Tillykke til alle med små mirakler 🥳🌼

Vi står klar til at vejlede både forældre og fagpersoner. Støtteforening for familier med for tidligt fødte børn.

29/06/2023

♦️ Er debatten om senabort bare hvide mænds "bla bla bla"? ♦️

🌱 Politikken har i dag en artikel hvori etiske dilemmaer omkring senabort diskuteres. Én af kommentarerne til artiklen lyder "Ældre mand kommer med religiøs snak. Blah blah blah...". Min problematisering af denne kommentar, der går på at vi er nødt til at se på hvad der sker når abortgrænsen møder grænsen for at barnet kan leve selvstændigt udenfor sin mor, mødes med en grinesmiley. For det er da helt til grin at sætte spørgsmålstegn ved, at der er etiske dilemmaer ved dette. Eller er det?

🌱 Curties Means fra Alabama blev født i uge 21+1. Altså i 22. uge, som er en del af den nuværende diskussion i Danmark. Vi kan altså komme til at stå med to børn, født i samme alder, med samme muligheder for overlevelse. Den ene kæmper vi for, den anden lader vi dø. Kan vi komme udenom, at kalde det et etisk dilemma? Kan vi grine af det, og reducere spørgsmålet til noget for hvide, forstokkede mænd?

🌱 Ikke i min verden.

🌼 Som noget nyt tilbyder jeg nu kognitiv testning af skolebørn 🌼🌱 En kognitiv test belyser barnets styrker og udfordring...
21/06/2023

🌼 Som noget nyt tilbyder jeg nu kognitiv testning af skolebørn 🌼

🌱 En kognitiv test belyser barnets styrker og udfordringer, og kan gøre det lettere for barnets skole at tilrettelægge en undervisning der passer til barnet.

🌱 Testen er sædvanligvis en del af en Pædagogisk Psykologisk Vurdering, som laves af PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning).

🌱 Mange steder er der dog ventetid på op mod et år, for at få lavet undersøgelsen hos PPR. Derfor tilbyder jeg nu forældre, at få den lavet privat.

🌱 Overvejer du om det kunne være noget for jer? Så kontakt mig og hør nærmere.

🌱 Psykologrebeccathomsen@protonmail.com

17/04/2023

🇩🇰 I dag er det min ældste søns 7 års fødselsdag. Det er samtidig hans dåbsdag.

🌱 For med en terminsdato der lød 1. august, var statistikkerne ikke på hans side.

🌱 Vi sang en dåbssalme:
"Fyldt af bæven foran ukendt fremtid,
Lægger vi vort barn i dine hænder,
Det som sker i dåben gør os trygge".

🌱 Havde vi blot vidst, at vi i dag, 7 år senere, havde den skønneste, kærligste livsglade dreng, så havde rejsen hertil været lettere.

🌱 Min kærlighed til ham er uendelig stor. Og jeg har valgt at bruge mine erfaringer, sammen med min profession, til at hjælpe andre der får et barn før tid.

🌱 Jeg sidder med i en styregruppe, for et center på Skejby der arbejder for bedst mulig pleje til præmature og deres forældre (NIDCAP). Jeg har skrevet en bog om fædre til for tidligt fødte børn. Jeg har haft et væld af samtaler med forældre til for tidligt fødte, individuelle samtaler, parsamtaler og gruppesamtaler. Og så sidder jeg med i Dansk Præmaturforenings bestyrelse.

🌱 For med stor lidelse og stor kærlighed, fulgte en dyb passion.

🌱 Tillykke min dreng. Må dit liv blive til inspiration for mange. Må det skabe håb og tro på mirakler.

*** "Med denne bog, At blive far til et for tidligt født barn, føler jeg mig værdsat, respekteret, hørt og set som far. ...
24/03/2023

*** "Med denne bog, At blive far til et for tidligt født barn, føler jeg mig værdsat, respekteret, hørt og set som far. For hvor er det skrækkeligt at der overhovedet er behov for, at det er nødvendigt, at fortælle far er en ligeså vigtig del af familien som mor - forhåbentlig kommer denne bog med i en ny udvikling hvor fædre oplyses bedre om regler og paragraffer, at man som far kan gå et sted hen og få hjælp, så også vi kan være der for vores børn i så kritisk en tid. En bog der, synes jeg, passende kan indgå som en del af pensum for kommende Neonatal-sygeplejersker." ***

🌱 Dette citat stammer fra en boganmeldelse, jeg netop har modtaget fra en far til et præmaturt barn, født 12 uger før tid. Udover forholdene, ligger faren, Daniel Byder vægt på værdien af, at have historierne at spejle sig i.

🌱 Det er netop det, jeg håbede med denne bog; at den kan gøre opmærksom på forholdene for fædre til præmature børn, og at den kan være et spejl for den enkelte far, til at forstå deres egne oplevelser med nye vinkler.

Derfor gør denne anmeldelse mig varm om hjertet. Tak til dig, Daniel, og tak for alle der bidrog til bogen!

Læs den fulde anmeldelse her (billedet af et modelbillede):

🌱 Far til Annabell, nu 8 år gammel. Født 12 uger før termin. 737g.

Jeg følte en mangel på forståelse for hvor svært jeg egentlig havde det, i de tre måneder vi var indlagt på Neonatalafdelingen - af ellers absolut kompetente og søde sygeplejersker.
Begrebet 'Detachment'* ramte plet for mit vedkommende. Med denne bog føler jeg mig værdsat, respekteret, hørt og set som far.
For hvor er det skrækkeligt at der overhovedet er behov for, at det er nødvendigt, at fortælle far er en ligeså vigtig del af familien som mor - forhåbentlig kommer denne bog med i en ny udvikling hvor fædre oplyses bedre om regler og paragraffer, at man som far kan gå et sted hen og få hjælp, så også vi kan være der for vores børn i så kritisk en tid. En bog der, synes jeg, passende kan indgå som en del af pensum for kommende Neonatal-sygeplejersker.

Selvom Rebecca (forfatteren) foreslår at springe i historierne og læse hvad man finder mest relevant for den enkelte, vil jeg foreslå at man tager sig tid til at læse alle historierne. De får nemt en relevans, giver en ny forståelse og nogle perspektiver til sin egen historie - de billeder jeg får i hovedet, flashbacks og brudstykker har jeg ikke tænkt og haft i nogle år, både de hårde perioder og de glade momenter.

Tak til Rebecca, og hendes familie, for at tage så vigtigt og stort et emne op. En bog der i sidste ende kommer vores børn til gode.

Bedste ønsker til kommende forældre og de for tidligt fødte børn.
Daniel Byder
///

* begreb nævnt i bogen, at "detachment", det følelsesmæssigt at ligge afstand til barnet, kan være en helt naturlig del af tilknytningsprocessen med det præmature barn.

♦️Hvad stiller man op som forælder, hvis man ikke oplever at blive taget alvorligt, når man prøver at stå op for ens bar...
19/01/2023

♦️Hvad stiller man op som forælder, hvis man ikke oplever at blive taget alvorligt, når man prøver at stå op for ens barns særlige behov?♦️

🌱 Det har jeg interviewet professor Bjørg Kjær om, der forsker i børn med særlige behov og forældresamarbejde.

🌱 Der er en hårfin balance mellem det, at blive opfattet som en kompetent forælder - og det at komme i kategorien som overbekymret og besværlig.

🌱 Jeg har selv prøvet at havne i begge positioner som forælder. Men jeg har også prøvet at være "på den anden side af bordet" - ikke som pædagog, men som psykolog i PPR.

🌱 Der er mange ting på spil, når børn har særlige behov. Det primære må og skal være at imødekomme barnet bedst muligt. Men det svære bliver, at skulle agere indenfor det, der er praktisk og økonomisk muligt. Eller at kæmpe for, at det der er "praktisk og økonomisk muligt" får bedre kår.

🌱 Læs hele interviewet i Dansk Præmaturforenings blad, eller via min hjemmeside:

Slaget skal ikke stå i børnehaven Hvad skal man som forældre gøre, hvis ens barn ikke trives, og deres udfordringer ikke ses i institutionen?

Adresse

Granhøjvej 1
Silkeborg
8600

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Psykolog Rebecca Thomsen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram

Type