Hverdagsbetragtninger over livets ulidelige lethed

03/09/2022

“Vi skal have psykologisk tryghed her…!!”

Det nye tomme 2022 buzzword, som erstatter det endnu tommere ord robusthed.
Undskyld mig, men jeg kaster lige op før jeg går videre🤮, for så er min vejrtrækning mere ubesværet….
Nå, men vi kom fra psykologisk tryghed:

Jeg funderer på en lørdag under en smuk og blå September himmel, over hvorvidt det er en oprigtig menneskelig intention eller et instrumentelt påbud, fra de der artikulerer ordene….🤔
Er tryghed noget man BARE kan få eller have og hvilken samtale skal finde sted, førend mennesker kan føle sig trygge?
Tryghed er vigtigt for mig, men den er ikke statisk. Nogle gange er jeg tryg, andre gange er jeg ikke.
Jeg insisterer på min ret til at flytte mig når utrygheden, sætter sig mageligt til rette i min sidevogn😳
Tryghed skabes og udvikles i samspil med andre og den styrkes eller svækkes, afhængig af kontekst og gruppekonstellation.
Tryghed bevæger sig systemisk, den opstår i det menneskelige mellemrum og i gruppepsykologiske sammenhænge.
I usunde grupper er den orkestreret af de(n) toneangivende i flokken og der udstedes følelsesmæssige regninger til de der vover at lave protest.
Derfor kan mennesker ikke BARE være trygge, det kan og må aldrig blive et påbud. Tilstanden af (u)tryghed mærkes i de svingninger der findes i fællesskabet og forankres gennem det enkelte menneskes erfaringer.

Hvilke erfaringer har jeg mon med at være tryg?
Hvilke erfaringer har jeg mon med at være utryg?
Er det muligt at nogen kan sige i bydeform, at jeg jo BARE kan tage ansvaret for egen tryghed?
Er der nogen der har eller tager magten til rettigheden over sandheden?
Hvem har definitionsretten?

Den (u)synlige og (u)formelle magt fortæller til den utrygge og kede af det:
“Nå, men så må du jo lade være med at mærke og du må jo tage ansvaret selv og sige fra”
NEJ!!! NEJ!! NEJ!! 😰
Det er jo netop det mennesker ikke kan, når utrygheden er kommet på besøg.
Når det bliver svært at sige fra, bliver amygdala aktiveret og mennesker kan konkret og i overført betydning miste deres stemme.😥

Når utrygheden findes i rummet, kan der være noget usynligt på spil, som mærkes i små subtile bevægelser, som kropssprog, blikke, betoning af ord, ironi og mikroaggression.
Hvis man har sagt fra, findes der måske erfaringer med at budskabet ikke er blevet modtaget med nænsomhed eller at de følelsesmæssige data ikke er blevet behandlet ordentligt.

Hvad stiller vi op med det og hvad mon effekten er?

Hvilke erfaringer har DU med at være tryg?
Hvilke erfaringer har DU med at sige fra overfor den selvudnævnte
indehaver af sandheden?

11/02/2022

“Intet er hjælpsomt lige nu, ud over at de bliver mindet om at huske at trække vejret..”

…ord i min indbakke en tidlig morgen, fra et af de smukkeste mennesker jeg kender❤️
Ord der blev formuleret, og i tankerne sendt til to familier mod nord, i kølvandet af den tragedie, som vores lille nation, måtte vågne op til på en klar og solrig februar dag i det Herrens år 2022✨
Et ungt menneske forsvandt i mørket…tavshed, tavshed…kulde, ondskab og bestialske grusomheder, tonede pludselig frem😨

I samme sekund, kom det næste granatchok..
Vreden 🤬 drønede forbi med capslock trykket helt i bund og overdøvede behovet for eftertanke, med opbragte budskaber om mænds fortrædeligheder.

Jeg siger ikke at det er forkert!
Jeg siger ikke at det ikke er relevant!
Jeg siger ikke at det ikke er berettiget!
Jeg synes også at vi skal stoppe kvindedrab!
Jeg synes vi skal stoppe alle drab!

Jeg ønsker i respekt for de der har mistet, blot at være stille for en stund🕯
Være stille, blive stille, ikke for evigt..slet ikke..bare lige lidt🙏🏻
Have mod til at lytte til stilheden, mærke tyngden og vise medfølelse for de, der nu må bære det ubærlige 💔

Jeg sender en eftertænksom og rolig tanke til mine egne unge mennesker, mærker varm taknemmelighed over, at de er i stand til at trække vejret og, at jeg på en fredag kan mærke livets kontraster…
…mens jeg trækker vejret🙏🏻

Glædelig fredag og weekend✨

18/07/2021

Sommeren er over os og en velfortjent ferie er måske igang eller venter rundt om hjørnet🌸
Ferie er restitution, batteriopladning og hvirvlen ud i alle verdenshjørner.
Sommerferie for mig er tid til de nære relationer, stille ro til eftertanke….et værkstedstjek:

Står jeg forsat på mine værdier når jeg løber afsted i hamsterhjulets vridemaskine? 🏃🏻‍♀️
Hvad bemærker jeg at have lært nu på bagkant af Coronatiden?
Hvad skal jeg huske at gøre?
Hvad skal jeg huske IKKE at gøre?

Jeg er og bliver fortsat en uforbederlig iagttager af menneskelivet; jeg fejrer de mærkbare øjeblikke i det menneskelige mellemrum og opsøger de nærværende og betydningsfulde samtaler.

Sommerens iagttagelse og langsomme refleksionsord er “STOLTHED!!”
Til den modige …sommerudfordring til DIG :

Fortæl om en handling, hvor du gjorde eller sagde noget, som gjorde dig STOLT.
Måske noget du plejer at gøre fordi det er vigtigt for dig, eller måske noget, som du ikke før har gjort, som gjorde dig stolt!!
Skriv i kommentartråden eller til mig personligt. Jeg kvitterer for DIN fortælling og lover fuld tilfredshed eller pengene tilbage😉
Det eneste der kan ske er, at du forbliver stolt, eller måske endda bliver endnu mere stolt!!☺️☺️
Jeg glæder mig til din stolte historie🌸

Rigtig dejlig sommer derude☀️⛱😎🍦🍷☕️✨og husk at visdommen, findes i stilheden🧘🏻‍♀️

16/05/2021

“Uanset hvor vi går hen, tager vi fortællingen med os....”
....Sådan lyder ordene i en reklame for Saxo📚

Vi er alle bærere af vores fortælling, og fortidens tråde forbinder os med nutiden, forankrer sig i vores bevidsthedsstrøm og er med til at definere vores værdier.

Tænk engang hvis vi kunne erstatte den medicinske og kognitive symptombehandling med samtaler i menneskehøjde, hvor vi lytter til det andet menneskes fortælling...
Hvis vi turde ..ikke blot høre, men være stille og lytte til menneskets historie, effekterne og de blå mærker på godt og ondt.
Der skal så uendelig lidt til....hvis vi tør spørge:
“Hvad er der sket ?”..og måske vigtigst: blive stående og stille spørgsmål nr 2 og nr 3 og ...

Hvis vi turde lægge puslespillet og bære håbet sammen med den anden, hvad enten det er i det professionelle, private, sociale eller relationelle mellemrum i mødet med den anden.
Måske kunne meget smerte og misforståelse undgås, hvis vi så værdien i at sætte tempoet ned, røre hinandens hjerter med oprigtig kærlig interesse og stille tilstedeværelse.

Karin Dyhr i en samtale, fortæller bla. her en beretning om heling indefra, med hjælp fra et vidne i psykiatrien, som investerede tid i at høre historien, og som bar håbet for og sammen med hende, indtil hun selv kunne bære det:

Psykiatri-Listens næstformand, Rose-Marie Mollerup og formand, Mikkel Rasmussen mødtes med Karin Dyhr, tidligere psykiatrisk patient og forfatter samt foredr...

14/11/2020

Et ungt menneske fortæller:

Mit liv er en kampplads. I kamp er man i krig....man slås!!
Hvordan møder man det andet menneskes værdier med kærlighed, hvis de står i modsætning til ens egne værdier...🤔
Når den anden påbeRÅBER sig retten til sandheden og tager magten...magten i ordet og magten i rummet...😢

Jeg svarer, at jeg ikke ved det, men spørger om man kan tage magten, uden ikke også, at få den givet...?
Den der har svaret, har vel også ansvaret....kan man tage ansvar hvis man ikke har indflydelse....?
Skal vi finde alternative sandheder og hvordan gør man det, til den der ikke ser og hører...?
Hvordan slås man, når man ikke vil slås?
Hvilke erfaringer ligger mon lagret i en 17-årig omkring at slås....?
Har man våben med? Hvor længe varer en krig?
Hvordan forstår vi at slås og slår man sig så? Hvor monstro de blå mærker lander..?

STILHED!!!!

“Jeg ved det godt”, lyder svaret.....
“Jeg vil ikke slås...jeg vil invitere mennesket ind....være tættere på, for hvis jeg står langt væk kommer jeg selv til at råbe..
Den usynlige magt fortjener en respons og en modhandling😊 Jeg vil prøve ..og jeg vil turde, træde forkert og indrømme højt hvis jeg tager fejl.”

Tak, 17-årige🙏🏻

Visdom fra ungdommen, hurra jeg sporer håb💫
“Hjertet ved godt hvad det ønsker sig”❤️
Glædelig novemberlørdag🎃🕯

18/10/2020

Kære feminist!

Skæld-ud’ene om sexisme udvikler sig efterhånden til en uskøn udstilling af ubegavelse, manglende retoriske færdigheder og intentionen drukner i høje vrede stemmer, som ganske enkelt overdøver det ellers gode budskab.
Den oprindelige intention forvrænges gradvist og forsvinder ganske enkelt i en skinger hyletone, som kanaliseres ud ved glohede tastaturer og jeg registrerer, at sympatien forsvinder.
Vover man at modargumentere, skrues der blot yderligere op for volumen og insinueringer om manglende respekt, forståelse for alvoren og menneskelig devaluering, flyder i en lind strøm fra ordføreren.
De MENNESKER (ikke kun kvinder) der virkelig sidder med ar på sjælen efter krænkende magtmisbrug, må sidde måbende og tænke...”dette er ikke mit ærinde”..
Det store larmende flertal ødelægger det for de, som virkelig burde høres og den manglende evne til at nuancere og adskille tingene, bliver centrum for debatten.
Det er hjerteskærende, at være vidne til de grøfter der graves mellem kønnene og særligt formen og retorikken, mod de der dømmes i feministens domstol, giver anledning til forundring. Man forsøger at bekæmpe krænkelserne, ved selv at krænke verbalt.
Ud fra en psykologisk dysfunktionel kommunikationsforståelse....åh ja, så er offer/redder/krænker - trekanten, i fuld spil og det er så trist så trist, at se det udfolde sig.
Man fyldes med undren og medfølelse over, hvilken uret der mon er blevet begået mod de, som i en kontinuerlig strøm, distribuerer egen skam og vrede ukritisk og ureguleret ud i æteren.
Kære feminist....at anfægte form og indhold på måden man debatterer på, er ikke det samme som at være uenig i budskabet.

Jeg anfægter ikke ytringsfriheden eller retten til at mene, føle eller være den man er, men vid blot, at form og indhold, lige nu ligner en verbal magtdemonstration af menneskelig forråelse i et afstumpet format.
Den ønskede effekt udebliver og den gode intention afspores i hysterisk masseproduktion af vrede.

Jeg er med på dele af projektet og forstår dele af budskabet, men ønsker for dig, modet til betragte dig selv udefra for en stund .....i stilhed og med eftertanke.

Kære feminist...jeg tror på dig og dine evner til at formidle på et højere plan.
Kom .. du kan godt...❤️

16/10/2020

Åh ja, livsvidner❤️
Tag dem aldrig som en selvfølge....
Dyrk lige stilheden i 4 minutter...🤫 ..læs og MÆRK ordene.

Er du nogens livsvidne og hvem er mon dit livsvidne..?

HVEM BEVIDNER DIT LIV?

Verdens længste studie i livskvalitet* konkluderede, at den væsentligste faktor i et sundt og godt liv var nære og dybe relationer. Ikke rigdom. Ikke uddannelse. Ikke karriere. Ikke anerkendelse fra masserne.
❤️

Hvorfor er det mon sådan?

Mit bud på det er, at vi som mennesker har brug for at føle os accepterede, anerkendte og gode nok, som dem, vi er. Helt uden at spille en særlig rolle eller leve op til andres forventninger. Når vi oplever den følelse, så styrkes vores selvværd, selvtillid og tro på, at tingene nok skal gå. Eller at selvom livet er svært, så er der nogen, der har vores ryg.
👥

Jeg har i de senere dage brugt tid sammen med gode venner, som jeg har kendt i størstedelen af mit liv. Før jeg blev læge, mand og far. Den følelse, som disse nære venskaber vækker i mig er tryghed, ro, forankring samt at jeg betyder noget for andre, som frivilligt vil mig.
🌱

Vi har alle brug for vidner i vores liv. At mærke, at vi betyder noget for nogen. At andre ville savne os, hvis ikke vi var her. At vi gjorde en forskel for andet og andre end os selv. Var noget, der ikke bare handlede om os selv. Det er det, et samfund burde handle om mest af alt: At hjælpe os med at finde livsvidner. Ikke for hvad, vi gør eller har, men for hvem, vi er.
❣️



*Kilde: https://news.harvard.edu/gazette/story/2017/04/over-nearly-80-years-harvard-study-has-been-showing-how-to-live-a-healthy-and-happy-life/

26/09/2020

Hmmmm....udvikler jeg mig slet ikke? 🤨
September refleksionerne, anno 2020 er åbenbart en gentagelse😌
Gode minder fra traumeskolen og glæder mig over snart at skulle på skolebænken igen👩🏻‍💻
Traumeuddannelse volume 2...nu med Bruce Perrys neurosekventielle tilgang..💃

Glædelig lørdag fra evighedsstudinen🎓🤭som stadig samler på de stille og kærlige øjeblikke i det menneskelige mellemrum💕

10/08/2020

Det skete igen.....en mening blev sagt højt og stoisk til nogen som ikke havde modet til at stå stille og spørge og forstå...
Larmende stilhed og undvigende øjne, udveksling af “det tavse” og allerværst det sidelænse “BLIK”....
Cirkus usagt 🎪 med hele menageriet af klovne, gøglere og elefanter, kom tordnende forbi i ekspresfart og den velkendte unævnelige bølge af skam rullede sig ud i al sin magt og vælde.
Dommen blev fældet prompte på indersiden: “Forkert!!, Nu gjorde du det igen, kan du ikke bare passe ind, hvorfor altid fylde så meget, hvorfor ....og...og...og...”😥
Det blev set, registreret og bevidnet......som et strejf af en dråbe, som en usynlig vind der umærkeligt bevæger sig gennem rummet i et splitsekund, som en smerte fra et gammelt blåt mærke, flygtig og alligevel allestedsnærværende

Brené Brown skriver i sin bog: “ Glæden ved at være uperfekt” om modstandsdygtighed ( ikke at forveksle med det instrumentielle begreb resiliens, tak) og styrke til at udvise sårbarhed:

“ When we are defined by what people think, we loose the courage to be vulnerable. Therefore we need to be selective, about the feedback we let into our lives....”

Med andre ord...stå ved dig selv og tillad ikke den negative ydre støj, at få krogen i dig, når sårbarheden kommer som ubuden gæst.
Du må godt...og du må også godt vælge at flytte dig .
Sårbarheden kan gøre dig modstandsdygtig overfor personalet i “Cirkus usagt”, hvis den tages i rette doser.
Den pille gad jeg godt at opfinde....som vaccine eller i det mindste som depotmedicin til periodisk brug....😊
Formlen burde være simpel..... lige dele nærvær, stille respekt, den rolige samtale.....andet..? 🤔 Det burde være muligt.
Jeg ville fylde denne ekstrakt af modstandsdygtighed og glædesdepoter på flaske og dele ud til værdigt trængende på min vej.

Den tanke er opløftende og gør mig glad😘

“Kærlighed er modsvar til skam og forståelse er tilbud om menneskelig frihed når den er bedst” ( Ole Fogh Kirkeby)

Glædelig august-sommer🌸😎✨🌺

28/06/2020

Okay okay da.....så lad mig dog skrive den bog som åbenbart ikke er skrevet☺️
Her er det foreløbige udkast, så lad mig høre hvad I synes📚

“NOGET OM NORMER OG NORMERNES PS”:

Jep, den hurtige læser vil spotte at siden er blank, hvilket i metaforisk forstand nok afspejler indersiden på øverste etage af undertegnede meget godt. Kan jeg ikke finde på noget? Ved jeg ikke hvad jeg vil formidle? 🤷🏻‍♀️
Sandheden er at jeg sikkert er tilstrækkelig talentfuld til at nedfælde en laaaang smøre af ord, men på nuværende tidspunkt formår jeg åbenlyst ikke, at få det samlet i en meningsgivende substans, hvilket højst sandsynligt vil efterlade læseren med spørgsmål i retning af: HVAD I ALVERDEN ER BUDSKABET? HVORNÅR KOMMER POINTEN?

Anyway......emnet er normer..😉
Normer optager mig ....jeg er nysgerrig og iagttagende på adfærd og psykologiske mekanismer, der henholdsvis begrænser os og driver os.
Jeg taler med et utal af mennesker, som føler sig forkerte fordi de ikke har afkodet og gennemskuet de sociale spilleregler og jeg bliver altid ramt af spørgsmålet om hvordan normer opstår og hvem i alverden der har givet sig selv lov og ret til at vurdere eller (for)dømme andres måde at leve på...

Normer er adfærdsregulerende og findes i alle sociale kontekster og kan defineres bredt....hver familie, hvert boligkvarter, hver verdensdel, hver by, hver arbejdsplads, hvert land har nogle usynlige normer og diskurser som vi mere eller mindre ubevidst følger.
Vi følger dem fordi vi gerne vil elskes, forstås og føle os som en del af noget og fordi det at tilpasse sig bestemte normer giver et løfte om at opnå succes, blive accepteret i en gruppe og dermed mærke et tilhørsforhold. (Måske er der implicit et løfte om at opnå magt, men det er vist en anden bog)

Men.....Hvem bestemmer hvad der er rigtig eller forkert, hvem har (taget) definitionsmagten? Hvornår er normer gode og nødvendige og hvornår bliver vi til slaver og følger normer der strider mod vores egne grænser eller personlige værdier?

Har syrerne modstand på adaption af vestlige normer og kan visse forhold mon synes meningsløse, når man kommer fra et krigshærget land og muligvis har været vidne til menneskeslagtning og tortur?
Er hjemløse blot tabere som skal tage sig sammen, når de udtaler at deres liv og familie findes på gaden og at de ikke trives i en 2- værelses?
Må frikadeller være firkantede?
Skal man absolut altid vælge sine kampe, hvis der står en gigantisk elefant i rummet der ødelægger indeklimaet?🐘
ER det virkelig ikke sket, hvis ikke det har været på Facebook?
Kan man udelade den pinlige onkel fra gæstelisten til konfirmationen og i øvrigt servere boller i karry fordi det er livretten?
Har chefen altid ret?
Kan man ikke snyde foran i køen hvis man vurderer at egen tissetrang er større end hos de der står foran?
Må man sige den toneangivende i gruppen imod, som subtilt udformer de præskriptive normer?
Kan man udgive en bog kun med en overskrift?...🤔

Så hjææælp mig....🙏🏻 Lad os brainstorme sammen. Hvilke associationer får du fra din egen hverdag? Familie? Arbejdsplads? Samfund? Kulturelt? Lokalt? Geografisk? Globalt?
Møder du normer hvor du vrider dig i afmagt, fordi det at følge dem betyder, at du skal gå på kompromis med dit eget etiske kompas?

30/05/2020

Refleksioner over kontraster:

“Kontrast”... ifølge Den Danske Ordbog defineres det således:
“Stærk modsætning mellem to ting, som netop derved fremhæver hinanden”

Ikke et ord om Corona, gider ikke høre, snakke, tale mere om det, men jeg gider godt at fæstne mig ved de effekter det har haft og som en iagttager af menneskets adfærd, står et fænomen klart frem for mig:
Kontraster!! Det har været og er kontrasternes tid..

- Aldrig har vi talt mere om smitte, sygdom, virus og bakterier og aldrig har luften føltes renere at indånde og aldrig har himlen været mere himmelblå
- Aldrig har det været mere socialt accepteret med skolevægring, overdreven forbrug af håndsæbe og lidt rengøringsvanvid
- Aldrig har de introverte, de forårsdeprimerede og de der i bund og grund ikke bryder sig om fysisk kontakt og siger nej tak til et knus, haft det bedre
- Aldrig har vi været mere socialt distancerede og aldrig har vi savnet mere og båret de allernæreste relationer så tæt på vore hjerter
- Aldrig har der været mere stille og aldrig har støjen fra stilheden, givet anledning til så megen grovsortering og hovedrengøring på indre og ydre plan
- Aldrig har der været så meget at bekymre os om og aldrig har vi været mere taknemmelige

Er verden på vej tilbage...? Måske ...måske ikke....,men ihvertfald er der tegn på at verden åbnes langsomt igen og den tabte frihed genvindes.
Var det en stakkels vildfaren flagermus, eller fik vi hjælp af de højere magter til at kickstarte det tiltrængte paradigmeskifte, så vi kan få bugt med det usunde accelererende samfund?? Jeg ved det ikke, men én ting er sikkert:
Jeg glæder mig til den analoge samtale og mødet i et roligt nærværende blik; det der sker i mellemrummet og som Skype-monstret aldrig får lov at erstatte.

“Nu kommer lydene igen og verden vælter pludselig ind. “

Men kom, lad os huske det verdens tilstand har givet os af læring de sidste uger, thi..
(nårh...har jeg nævnt det før? )
Visdommen findes stadig i stilheden🤫🧘🏻‍♀️og imorgen kommer der en ny blå himmel ✨

Glædelig pinse og tillykke med de lyse nætters tid☀️🌻☀️🌻

Lyse nætter Musik: Aske Bentzon Tekst: Alberte Arrangement: Phillip Faber DR Pigekoret www.drpigekoret.dk www.facebook.com/drpigekoret instagram: .pigekoret

05/04/2020

Hvis du nu sidder og keder dig på en Palmesøndag og trænger til lidt adspredelse under den nationale stuearrest, så læs denne lille perle:
Sød og skæv beretning om normer, om at føle sig forkert placeret i livet, men omsider finde et hjørne i verden, hvor små sociale færdigheder absorberes og alt alligevel føles næsten rigtigt😉
For det må da være meningen at insistere på, at der er en varm og sikker plads til os alle.
Letlæselig på en bund af alvorlig eftertanke, som måske kan give anledning til at rydde op i sit eget normklædeskab.

Glædeligt forår 🌸 og påskeæg🐣