Mobning, overgreb, vold, ensomhed, for lidt ansvar, for meget ansvar, forkert ansvar, gør at vi gror ud i verden med et skadet billede af virkeligheden. Ubehagelige oplever vi ikke har kapacitet til at heale som børn, skaber lukkede rødder der ikke er i stand til at suge næring. Vi bliver bange for at vokse på det område, vi trækker os sammen. Vores udvikling går i stå. Transformation af grundtraumer er en dyb proces der langsomt skaber mere plads til din sande natur - Den del af dig du ikke behøver at kæmpe for at bibeholde. At blive afvist for vores mest autentiske jeg, er et traume vi alle bærer i forskellige grader. Det hører med til at være menneske. Vi har brug for at føle vi bliver set og elsket for at fungere og modnes i balance. I barndommen lærte mange af os at vores sande natur var forkert, eller var årsag til mor/far følte stress og ubehag. Kærlighed og opmærksomhed fra forældrene var selve livets nektar i de første år. Vi vidste instinktivt at hvis vi blev ladt alene, ville vi dø. Derfor var tilpasning vores eneste mulighed. Vi begyndte at skubbe dele af vores personlighed væk, eller prøvede at lave den om for at passe ind i omverdenens kærlighedsramme. Så længe vi var en del af flokken var vi i sikkerhed. På den måde undertrykker vi som børn dele af os selv, i selv kærlighed. Fordi vi oprigtigt tror at disse sider vil få andre til at forlade os. Men det er umuligt at undertrykke noget for evigt og smerten ved ikke at stå frem i hvem vi virkelig er, bliver for meget at bære i voksenlivet og kommer til udtryk som skadelige vaner eller ubevidste handlemønstre. Vi længes efter at bryde fri af den kvælende følelse af noget gammelt. Vi lever efter de regler vi lavede for os selv som 2-7-12 åring. Det øjeblik vi undertrykker en del af os selv så voldsomt at den bliver ubevidst, stopper den med at udvikle sig. Den er simpelthen stivnet i tiden, da den er blevet skåret af fra kilden til den ubegrænsede opmærksomhed der er dig. Den kan ikke længere lære af livet og modnes sammen med resten. De fleste voksne render derfor rundt med personlighedsdele der fungerer på børneniveau. Grunden til at mange starter på selvudviklings rejser, søger spirituelle healere og tager på det ene kursus efter det andet, er for at fikse dem selv. De har stadig den ide fra barndommen, at de sider de forsøger at undertrykke er forkerte og når bare de kommer af dem og "rigtigt" passer ind, så vil de blive lykkelige.
- Når jeg taber mig de sidste kilo så vil jeg turde gå på dates/ Tage ud at rejse/ Starte en youtubekanal.
- Når jeg bliver forfremmet, kan jeg slappe af/ Bruge mere tid sammen med familien/ Vil de blive stolte af mig/ Se hvor meget de tog fejl.
- Når jeg har fået den nye bil, bliver jeg glad/ Vil jeg føle mig fri.
- Jeg er ikke smuk, stærk, klog, velfungerende, sund, rig nok til at få en kæreste.
.. Er alt sammen ting vi fortæller os selv, fordi vi grundlæggende har en overbevisning om at vi er forkerte når vi er uperfekte. At når vi har "fikset" disse accepterede sider af os selv der eksisterer i nuet, så må kærligheden da vælte ind over os. Vi gentager vores barndoms familiemønster. Den måde vores forældre afviste sider af os, er den samme måde vi afviser os selv i dag, bare under nye labels. Vi ser det som blokeringer i kroppen eller i psyken. Blokeringer der SKAL fjernes for at vi kan blive dem vi er "ment" til at være - Med andre ord, dem vores forældre eller omverdenen mente vi skulle være. Måske har vi andre standarter end vores forældre havde, måske er det andre mål vi forfølger, men metoden er den samme - at skubbe de sider væk, som ikke passer ind i det billede vi gerne vil have af os selv. For at blive dem vi virkelig gerne vil være ligger i integrationen af de afviste sider. Vi skal blive dem vi ER først. Da har vores grene styrke nok til at vokse videre og sprede sig ud i nye områder af livet. Når vi går ind og skaber plads til en del af os selv vi har afvist, vokser den. Den er kun stoppet med at vokse fordi vi stoppede med at tage os af dens behov. Præcis ligesom en plante i en for lille urtepotte. Der er ikke noget galt med planten, kun potten vi har puttet den i. Når vi giver den frisk jord, vand og planter den ud i haven så den kan gro ubegrænset og ukontrolleret, vil selv den mest visne blomst få nye skud. Når ting får lov at vise os hvad de virkeligt er, kan vi pludselig se gaven i det vi før så som en forhindring. Vi skal bare være modige nok til at ville mærke informationen der hvor den er blevet skåret af. Alt det indre barn vil er at blive hørt og set. Når det sker udvikler de sig og resten af os udvikler os med dem. Vi får større visdom ned i kroppen, vi genstøber vores fundament så vores grene kan strække sig længere op mod himlen uden vi vælter. Jeg skaber et rum, hvor du kan møde de sider af dig der aldrig fik lov at udtrykke sig. Jeg støtter dig og guider dig mens du genoplever alt det glemte. Det er noget jeg nyder at gøre. Det er vidunderligt at se menneskets evne til at elske og heale sig selv. Kroppen ved hvad den skal gøre hvis vi giver den muligheden. Det er en proces vi alle skal igennem og kommer igennem, men du kan lærer dig selv værktøjerne så du bevidst kan tage dig selv i hånden og træde ind i et liv med mere frihed til at være DIG.
