11/12/2019
En rigtig fin beskrivelse af hvorfor det er så vigtigt at kunne forstå og mærke vores egen krop og dermed blive mere skarp på hvilke signaler vi giver hesten (både de bevidste, men ikke mindst alle de ubevidste 🙈). Har du brug for lidt sparring til at opnå denne forståelse, er du velkommen til at tage kontakt til mig 😊👍 Det bliver både du og din hest glad for 🐎😊🤩
** Rider du? – Eller træner du? **
Hvis jeg skal have undervisning med min hund, så går jeg til hundetræning.
Hvis jeg skal have undervisning med min hest, går jeg til ridning.
Jeg drømmer om, at langt flere ryttere og hesteejere, vil tænke på at udøve hestetræning og ikke blot ridning. Fordi jeg oplever, at det giver langt større rideglæde, for både rytter OG for hesten, der får langt bedre forudsætninger, for at være med i ridningen.
HVAD ER FORSKELLEN?
Når vi rider en hest, og laver forskellige øvelser, er det for mig en sammensmeltning af en masse forskellige individuelle signaler, eller kommandoer om man vil. Jo mere komplicerede øvelser, desto større kompleksitet i signalgivningen. Hver eneste gang, vi lægger et pres, eller en påvirkning i enten tøjlen, eller med schenklen, så er det en given kommando/en besked/et signal til hesten.
Prøv at lægge mærke til hvor meget (eller lidt) du ”taler” til din hest gennem hjælperne på en ridetur? Hver gang du bevæger biddet, er det en kommando/et signal og hver gang du giver et tryk med enten over eller underschenkel er det en besked/et signal, en kommando til hesten, som den skal svare på med en given adfærd som f.eks øge, afkorte, dreje, runde, give efter.. whatever….
Det betyder, at hvis du har brug for at bevæge biddet kontinuerligt, for at holde hesten i holdning, ”taler” du til hesten kontinuerligt ligesom det også hurtigt bliver en konstant ”baggrundsstøj” for hesten, hvis du hele tiden skal drive med schenklen, for at holde bevægelsen i gang.
Hvis du derudover bruge mange samtidige hjælpere, for at ride et hjørne og holde hesten rundet uden at miste skuldrene ( eller tempoet) så er der igen mange kommandoer, der ”taler i munden” på hinanden. Risikoen ved det, er at hesten ikke kan skelne mellem de individuelle beskeder og derfor opleves som træg for hjælperne ( eller dum ! ) af rytteren. Dette fører ofte til at rytteren skruer lidt op for beskederne, hvis hesten opleves som ”stærk” og spiralen er sat i gang.
Dette fører til at hesten oplever større pres og ubehag i ridelektionerne og rytteren oplever mindre rideglæde.
LESS IS MORE
En sjov øvelse for rytteren, er at forestille sig, at der er en verbal kommando, på hvert eneste tryk vi giver med tøjlen eller schenklen. Altså som hvis du skulle dirigere din hund på afstand med ”sit, dæk, bliv”.. osv
Du kan tænke din lyd/dit ord for hvert pres eller du kan ( anbefales) sige det højt, hver eneste gang du giver et tryk, træk, klem, bevægelse….
Når jeg laver denne øvelse med elever, opdager de HVOR MANGE beskeder de giver deres hest, hele tiden og den bevidsthed kan bruges til at skrue ned for påvirkningerne OG skifte mindsettet fra at RIDE til at TRÆNE..
For at hesten skal kunne RIDE godt, har den brug for en god og velkonsolideret forståelse af drivende, anholdende og retningsskiftende hjælpere/kommandoer. Ved at fokusere træningen på indlæringen/forståelsen af og konsolideringen af de forskellige kommandoer, mere end om hesten traver en helt rund volte bliver træningen tydeligere for hesten og der er masser af vinduer hvor rytteren, kan nyde fremskridt/have succesoplevelse..
Der er masser af vinduer, hvor du kan have en lille fest over hvor godt hesten kunne afkorte (også selvom der var noget andet, der ikke var på lads endnu) eller hvordan hesten kunne gå blødt igennem det "farlige" hjørne (også selvom der er noget andet der ikke er på plads endnu) osv. osv.
Som rytter oplever jeg en langt større glæde og taknemmelighed ved at tænke i mini delmål i træningsprocessen
