14/10/2025
Dette billede dukkede op på mit feed for noget tid siden...
Først smilede jeg og tænkte
"Gud hvor er de dumme, altså...! Gå dog udenom!" 😅
Mit blik stivnede på billedet, og pludselig gik en tanke op for mig
- Og så visnede mit smil...
"Guuud.... det er jo MIG!" 😳
Siden 2019 har mit ægteskab -og familieliv været truet af en uundgåelig skilsmisse.
Emnet har været drøftet om, og om, ooog om igen... i 2020, 2021, 2022 og 2023...
Men JEG VILLE IKKE skilles! 😐
Jeg kunne ikke se nogen anden mulighed end
💔 At blive
💔 At kæmpe
💔 At "fake it till you make it"
.. Og "hvis jeg nu bare..."
eller "vi skal bare over denne vinter..."
og "om et år ser det nok anderledes ud..."
Men det blev aldrig bedre
Vi fokuserede på ven- og forældreskabet, men alligevel blev det blot mere ensomt.
Det blev meget tydeligt i slutningen af 2023, at det ikke længere nyttede noget, at jeg prøvede at holde sammen på det hele.
Jeg var nød til at give slip...
I 2024 blev det tydeligt, at når jeg slap mit jerngreb, så gik det hele itu - ganske af sig selv...
Og derfor flyttede min (nu) eksmand også ud i 2024, og børnene og jeg har forsøgt at opretholde en "normal" hverdag i hjemmet siden da.
- når jeg nu ikke kunne bevare mit ægteskab, så VILLE jeg idet mindste bevare mit hjem!
Men!
Vi skal videre nu.
Jeg er nød til at se i øjnene, at ungerne og jeg er de dér Får på billedet, og nu skal vi enten åbne lågen, eller simpelthen gå udenom ☺️
Så nu er der et nyt kapitel i vente, i nye rammer.
Jeg lige dele glæder mig, og så er jeg stresset over at bryde med det regelsæt jeg havde sat for mig selv- at vi ALDRIG skulle flytte!
Men man skal, åbentbart, aldrig sige "aldrig" ☺️
