21/04/2026
☀️Bag hænderne og behandlingen☀️
Det er mig, du møder i klinikken😊 Mit navn er Mia, jeg er 44 år, og min store passion er at hjælpe mennesker. Jeg har brugt det meste af mit arbejdsliv på at lytte til historier - både dem der bliver fortalt med ord og dem, som bliver fortalt med kroppen.
Min vej hertil er bygget af mange års erfaring som både lærer, vejleder og psykomotorisk terapeut. Jeg har altid arbejdet tæt sammen med børn, unge og deres forældre.
Jeg er selv mor til to💜💙
Min tilgang er enkel; Jeg møder dig præcis, hvor du er. Hos mig handler det om hele dig – ikke kun dine spændinger, uro, smerter mm. men også dine tanker og din hverdag.
Jeg gør meget ud af at skabe et trygt rum, hvor vi sammen finder ud af, hvad der giver mening for dig.
Udover psykomotorisk terapi tilbyder jeg også gravid- og efterfødselmassage, hvor jeg kombinerer blid afspænding med massage og hjælper nervesystemet til at genvinde balance. Samspillet af dette vil hjælpe din krop med at give slip på nogle af de spændinger, der ofte følger med en graviditet. Eller af den ømhed de mange løft og amning kan give, efter fødslen. Det er egenomsorg, der giver dig fornyet energi. På min briks er der plads til maven, så du kan komme på alle tidspunkter i din graviditet.
Jeg er super glad for, at du følger med her - og du er meget velkommen til at sende mig en besked, hvis du har et spørgsmål. Jeg vil glæde mig til at høre fra dig💫