https://id-guiden.dk/user/idaarentsen/, https://terapihosida.dk/

Psykoterapeut Ida Arentsen, Overmarksvej 7, Skanderborg (2025)

11/11/2025

Når det bliver grænseoverskridende at sætte en grænse…

Hvis man som jeg har en lille konfliktsky pleasene form boende indeni, kan det føles grænseoverskridende at sætte grænser. For må jeg godt sige fra…hvad nu hvis nogen bliver såret eller vrede…
Hertil vil jeg i dag klart sige:
JA, vi SKAL sige fra, - når noget føles forkert, for meget eller for lidt 🖐🏻

Sunde grænser handler nemlig ikke om at afvise eller straffe andre, men om at tage kærligt ansvar for sig selv ❤️

Mange forveksler grænsesætning med afstand, kritik eller kontrol. Men en grænse er ikke et våben – den er en omsorgsfuld handling, der beskytter det, der er vigtigt for dig 🫶

Grænsesætning er ikke et forsøg på at ændre andre, men et udtryk for, at du tager ansvar for din egen trivsel.
Når du sætter en sund grænse, fortæller du i virkeligheden:"Jeg passer på mig selv, mine ressourcer, min tid og det jeg har plads til – og jeg respekterer også, hvor mine grænser går.""Jeg vælger at handle med integritet, også selvom det kan skuffe dig.""Jeg ønsker at møde dig og dine behov – men ikke på bekostning af mig selv."

Det kræver både mod og selvindsigt at lade en grænse udspringe af selvkærlighed frem for ud fra en umiddelbar reaktion på den andens adfærd 💫
Når grænsen bliver et forsøg på at rette, straffe eller overbevise, mister den sin kraft og risikerer i stedet at blive en overskridelse – både af dig selv og den andens grænser❤️‍🩹

Sund grænsesætning er ikke et magtspil, men en bevægelse ind mod selvomsorg. Det er ikke selvforsvar, men selvrespekt. Ikke lukkethed, men tydelighed og autencitet. Ikke afvisning, men et kærligt valg, som endda kan åbne for en mere ægte relation 🌟

Når du sætter en grænse uden at forklare, forsvare eller overbevise, bevæger du dig fra det reaktive til det bevidste valg…Og netop dér bliver grænsen sund – ikke fordi den ændrer andre, men fordi den forankrer dig med ro og klarhed i dig selv🙏

I kærlighed og respekt fra Ida 💚

30/10/2025

Jamen jeg kommer jo fra en helt normal familie, hvor jeg havde en god barndom…”

Sådan siger mange af mine klienter, når de kommer første gang. De har ofte analyseret deres fortid grundigt – og konkluderet, at der ikke er noget “at komme efter her”.
Alligevel kæmper de med:

🔸Svære relationer og smertefulde kærlighedsbånd
🔸Indre uro, tvivl og behov for at blive “god nok”
🔸Perioder med nedtrykthed eller angst
🔸Overfølsomhed over for kritik
🔸Et stærkt behov for kontrol og en pæn facade

Og det er der en helt naturlig forklaring på… “Grundtraumer” opstår nemlig ikke kun i familier med misbrug eller åbenlys kaos.
De kan også vokse frem i hjem, hvor alt umiddelbart ser trygt og kærligt ud.

I disse hjem opstår traumerne ofte ikke ud fra én stor hændelse – men ud fra de mange små øjeblikke, hvor et barn føler sig overset, afvist eller alene ❤️‍🩹
Måske i de situationer, når mor vendte ryggen til, når far bad om ro eller da en lillebror kom til og herefter fik mor og fars opmærksomhed… I sådanne situationer kan barnet komme til at tro, at det ikke er værd at elske 💔

Sådanne hverdagsoplevelser kan sætte sig som ubevidste overbevisninger og som former, som gør at vi kommer til at kæmpe, overpræstere og føle at vi er nødt til gøre os fortjent til kærlighed 🌪️

Selv i den mest velfungerende familie kan du derfor udvikle “grundtraumer”.
Ikke fordi dine forældre manglede kærlighed til dig – men fordi du som barn manglede troen på, at du var værd at elske, præcis som du var ❤️

At hele sådanne traumer handler om at forstå dem og genforbinde sig med det barn indeni, der engang misforstod sin egen værdi🙏

Det er bla. det arbejde, jeg med stor respekt og omsorg hjælper mine klienter med – så de kan finde ro, selvkærlighed og frihed i livet igen 💚

26/10/2025

De fleste af os kender til stressresponserne 'kamp', 'flugt' og 'frys'. Når vi føler os truet, forbereder vores krop sig enten på at kæmpe, flygte eller stivne. Men mange er ikke klar over, at der findes en fjerde respons, som kaldes at krybe (please)– på engelsk 'fawn'.

Denne respons handler om at forsøge at undgå en potentiel trussel ved at tilpasse sig, være overdrevent hjælpsom og imødekommende. Forestil dig et dyr, der instinktivt trykker sig mod jorden for at undgå at blive angrebet… sådan kan krybe responsen se ud…

Denne pleasende adfærd er en overlevelsesstrategi, som kan ses hos børn og som mange også tager med sig ind i voksenlivet. Denne stressrespons har de færreste dog kendskab til - måske fordi der I vores kultur kan være en tendens til at værdsætte børn, der er nemme og føjelige. Det er dog vigtigt at huske, at et barns adfærd ikke altid er et udtryk for en sund tilstand. Et barn, der konstant forsøger at behage de voksne, kan være i en 'please'-tilstand af frygt for at miste kærlighed og tryghed. Det kan være en reaktion på, at barnet føler, at dets overlevelse er afhængig af at gøre de voksne tilfredse ❤️‍🩹

Det er ikke meningen, at vi skal se alle "nemme" børn som værende i en krise, men vigtigt at være opmærksom på, at adfærd altid har en årsag. Alle børn er unikke og har forskellige måder at navigere i verden på. Vores opgave som voksne er at skabe et rum, hvor de føler sig trygge nok til at være sig selv, uden frygt for at miste vores kærlighed.
Ved at skabe et sikkert og kærligt miljø kan vi hjælpe børn med at udvikle sig sundt, så de ikke behøver at ty til at please for at føle sig elsket. Og det samme gør sig jo gældende fra voksen til voksen 💚

I kærlighed - Ida

23/10/2025

Hvad de 4 traumeresponser fortæller os…

Under min speciale skrivning dykkede jeg blandt andet ned i litteratur omkring de fire traumeresponser (kamp, flugt, frys og krybe respons). Og her fandt jeg noget, jeg finder vigtigt at dele…

Traumeforskning peger nemlig på at psykiske lidelser og adfærdsmæssige udfordringer (så som stress, angst, ADHD, OCD, PTSD, spiseforstyrrelser, afhængigheder, følelsesløshed, lavt selvværd, vredesudbrud mfl. *) ofte opstår fordi nervesystemet oplever at være låst i en overlevelses tilstand ❤️‍🩹

Ofte taler vi om ovenstående som sygdomme, som uoprettelige defekter i hjernen og som symptomer der skal dæmpes….
Jeg tror dog på (og forskning peger på), at vi i stedet for at altid dæmpe ned, i højere grad bør åbne op.
Åbne op for budskabet under disse vigtige symptomer, så vi forstår hvad de er et udtryk for…

Når kroppen registrerer fare, uanset om den er reel eller oplevet, så aktiveres de biologiske traumeresponser, som også er helt naturlige overlevelses instinkter og så er det vi reagerer herfra, via :

🔴Kamp: vi spænder op, bliver vrede, kontrollerende og ender oftest i udmattelse.

🟡Flugt– vi bliver rastløse, hyperaktive eller flygter ind i præstation, hvor vi dulmer og knokler.

🔵Frys: vi lukker ned, dissocierer, mister energi, føler at alt er uoverkommeligt, vi bliver deprimerede og uden kontakt til glæde, mening og intiativ.

🟣Krybe: vi pleaser, tilsidesætter os selv og mister forbindelsen til egne behov og grænser.

Opholder vi os længe i en eller flere af disse tilstande, så er det at krop og psyke vil forsøge at regulere sig selv. Det “vi kalder sygdom” eller “ symptomer” * er altså kroppens eget forsøg på at genskabe ro, balance og tryghed 💫

Så hvad vil jeg i virkelighed sige med alt det her…
jo, når vi forstår at kroppens respons handler om at vi har tilpasset os et miljø, som ikke har støttet vores følelsesmæssige behov, så behøver det ikke længere at betyde, at vi har en lidelse, men at vi befinder os i en lidelsesfuld tilstand.

Lidelsesfulde tilstande kan vi forandre, når vi forstår dem. Smerte forårsaget af traumer kan vi hele, når vi arbejder med og ikke i mod dem 🙏

Gabor Maté siger det så fint: Når vi stopper med at spørge os selv “hvad er der dog galt med mig” og i stedet spørg “hvad er der dog sket med mig”, så kan vi bedre møde os selv fra et omsorgsfuldt sted ❤️

Din krop er det fineste kompas du har og den fortæller dig i virkelighed alt det du har brug for at vide 💚

De varmeste tanker fra Ida

20/10/2025

I dag er jeg et særligt berørt og stolt menneske 💚

I dag kunne jeg binde den smukkeste sløjfe på mit Psykoterapeutiske eventyr på Vadum Dahl instituttet i Århus. Efter 5 fortryllende, foranderlige, lærerige, dybsindige, rørende, hårde og magiske år er jeg nu både færdiguddannet, eksamineret og certificeret Psykoterapeut 🌟
Jeg glæder mig til at mit terapeutiske virke fremadrettet skal udfolde sig endnu mere og jeg ser frem til at være lygtebære for mange nye klienter i min lille vogn 💫
Hjertlige velkommen til
- alt det bedste fra mig til dig 💚

08/10/2025

I dag er der selvomsorg til mig…

Som Psykoterapeut er jeg løbende i supervision og i egenterapi.
Det er jeg for fortsat at kunne stille skarpt 💫
Stille skarpt på hvad jeg ser, høre, mærker og forstår og dele det med andre erfarne terapeuter. På den måde får jeg skilt ad hvad der er “dit og hvad der er mit”, får vendt tanker, så de bliver til de bedst mulige greb i min egen praksis og får taget hånd om mine egne reaktioner, så jeg kan forblive det nærværende og rummelig spejl, som jeg ønsker at tilbyde mine klienter.
At deltage i supervision og at gå i egenterapi er et kvalitets stempel som psykoterapeut, men jeg oplever det faktisk også som en omsorgsfuld gerning overfor mig selv 💚

Så i dag er jeg i Århus for at tage mig omsorgsfuldt af mig selv - toppet med god kaffe og crossaint 🙏

Må du også få en dag med tid til omsorg for dig 🍀

22/09/2025

Hvem bestemmer egentligt om du overhovedet må ønske?

Mange af os lader os ubevidst begrænse her i livet. Begrænse af normer, jantelov, dyd, realisme fortællinger eller andre livsbegrænsende overbevisninger ⛔️

Men hvad nu hvis vi i stedet for vælger at tro noget andet…

Hvad nu hvis du fra i dag vælger at tro på at “er det muligt i verden, så er det muligt for mig”, “det har jeg aldrig prøvet før, det er jeg sikkert god til”, “det går helt sikkert godt”, “jeg lykkedes” og “hvad jeg ønsker, kan jeg få” 💚

Hvis vi vælger at tro på, gå med og udsende energi henimod det vi ønsker os, øger vi både sandsynlighed for at få det, som vi ønsker os og samtidig fylde vores sind med positiv energi på rejsen mod målet 💫

Så kære du, uanset om du drømmer om et liv med mere frihed, succes, kærlighed eller noget helt fjerde, så tillad dig selv at tro på at det lykkedes - jeg tror på dig 🍀

09/09/2025

skomagernes børn går med hullede sko…

Sådan lyder et gammelt ordsprog, der beskriver hvordan man kan forsømme at bruge sine egne færdigheder til at hjælpe sine nærmeste. - Den allernærmeste vi har er os selv og for mig er dette ordsprog en vigtig påmindelse om at passe på sig selv 💚

Jeg har netop færdiggjort mit speciale om “Perspektivskiftet fra Selvomsorgssvigt til Selvomsorg”. Dette emne har jeg valgt, fordi jeg har mange klienter, der længes efter mere selvomsorg, men også fordi det har været min egen gennemgående udfordring i mange år af mit liv.

Så selvom jeg er uddannet terapeut, med mange års erfaring i at støtte og vejlede mennesker i at prioriterer sig selv, passe på sig selv og lytte til sine behov og grænser, så skal jeg stadig øve mig i at gøre det selvsamme 🍀

Selvomsorg er noget vi selv er nødt til at tage ansvar for. Så hvis kroppen har brug for bevægelse eller hovedet har brug for ro, maven har brug for mad eller hjertet har brug for omsorg, så er det vigtigt at vi lytter, siger det højt og prioriterer det 💫

At være nødt til sige fra og vælge sig selv til er en svær, men vigtig øvelse…
Overhører vi vores egne behov og overskrider vi vore egne grænser, ender vi med Selvomsorgssvigt 💔

I sidste ende risikerer vi at svigte os selv, men også dem omkring os. Fordi en vigtig del os føler sig overhørt… Derfor kan vi komme til at reagere med følelserne af afmagt, stress, vrede, frustration, uro, ked af det hed, utilstrækkelighed, empati træthed eller jalousi…
Dette er et udtryk for en længsel der bor indeni, der ikke udleves, og at vi i stedet fastholder os i at ofre os og please andre.

Så kære du, hvis du genkender disse ord, så vil jeg invitere dig til at mærke hvad du trænger til lige nu, også gøre det ❤️

- Og jeg øver mig fortsat sammen med dig 😉

05/09/2025

Hvis det gamle sår kunne tale…

“Jeg ved, jeg kan føles som din værste fjende.
Jeg får dit hjerte til at galopere, selv når du sidder helt stille.
Jeg hvisker, at verden ikke er til at stole på.
Jeg låser din krop fast midt i en samtale, selv når du længes efter at række ud.

Men jeg lover dig… jeg kom aldrig for at ødelægge dig.
Jeg kom, fordi jeg engang blev bange for din overlevelse.
Jeg mærkede at verden ikke altid var tryg.
At du skulle være på vagt, fordi ingen andre kunne beskytte dig.

Jeg blev født af chok, svigt - af voldsomhed og siden den dag har jeg stået vagt ved din sjæl.
Jeg ryster dig, så du husker at være forsigtig.
Jeg rusker dine drømme, så du ikke glemmer faren.
Jeg holder dig tilbage, når du vil elske frit, for at skåne dig for smerten ved at blive såret igen.

Jeg ved, at jeg gør ondt.
Jeg ved, at jeg får dig til at tvivle på dit værd. Men inderst inde prøver jeg kun at passe på dig.

Hvis du vil hjælpe mig, så tal blidt til mig.
Sig: “Du kan være rolig, det er overstået - vi er i sikkerhed nu”
Lad mig mærke at du er voksen nu, at du kan tage vare på os begge.
Da vil jeg langsomt lære at give slip - når du viser mig, at vi kan være trygge.

Jeg er et gammelt sår, der stadig føles åbent. Jeg er dit gamle sår…
Jeg har aldrig været din fjende.
Jeg var dit skjold.
Men jeg længes efter frihed, ligesom du selv gør det. Så hjælp mig med at turde heles og slippe dig “💚 - din…

19/08/2025

“…men jeg skal jo kunne rumme mine børn”...

Denne tanke kender mange forælde formentligt!?

Jeg har lyst til at vende denne sætning lidt på hovedet, - for når vi oplever at vi ikke kan rumme vores børn (eller andre), så handler det ofte om at vi ikke rummer os selv… 💫

Når vores børn græder, råber, virker ikke-lyttende eller svare igen, så sker der nogle sansninger og tolkninger i vores indre system. På baggrund af disse tolkninger har vi en lagret erfaring, der måske fortæller os at denne reaktion er forbudt, farlig eller måske fremkaldes en følelse af at være en utilstrækkelig forældre… uanset hvilke følelser barnets reaktion vækker i os, så er de vores og det er disse følelser vi skal kunne rumme, før vi kan rumme barnets.

Så når vi tyser, hidser os op, implodere eller eksplodere, så er det ikke et udtryk for at vi ikke kan rumme vores barn. Det er et udtryk for at vi ikke kan rumme den uro, der opstår indeni os selv, som blev trigget af dem vi har allermest kær. 🌪️

Så næste gang du får lyst til at skælde ud eller skride fra det hele, så vil jeg invitere dig til at lytte indad og tage dig kærligt at dit indre urolige barn. Det har formentligt brug for at blive rummet som det første ❤️

21/07/2025

Når det knirker.

Jeg starter nok lidt teknisk og slutter nok lidt filosofisk i dag, så er du advaret 😉 Friktion er en kraft, der opstår mellem to overflader, der er i kontakt og bevæger sig i forhold til hinanden, eller forsøger at bevæge sig i forhold til hinanden. Denne kraft virker modsat bevægelsesretningen og kan i nogen henseender være nyttig, men kan også give anledning til ulemper.

Friktion er netop den knirken du hører fra træerne på filmen. Men “friktion” kan på en måde også opstå i krop og sind.

- Når vi med vores underbevidsthed lagrer vores oplevelser, så dannes der erfaringer, der påvirker hvordan vi tænker, føler og agerer fremadrettet. Disse erfaringer henholdsvis fremmer eller hæmmer vores udfoldelsesmuligheder. Vores udfoldelsesmuligheder er således afhængig af hvordan vores nutid og fortid “bevæger” sig i forhold til hinanden. 💫

Nogle af vores erfaringer har eksempelvis lært os at begrænse os - Erfaringer der hindrer os i at turde være modige, være sårbare, være uden kontrol, sætte grænser eller at være tro mod vores inderste værdier… og det er her, at der kan opstå en knirken - eller i hvert fald små (eller store) signaler fra vores krop og sind om at noget indeni mærker en modstand.

Måske opleves det som knuden i maven, klumpen i halsen, uroen i kroppen, tankemylderet i hovedet, den hyppigt skarpe tunge, den hyppigt tavse tilbagetrækning eller det forøgede forbrug af sukker eller skærm m.m. Fællesnævneren er ofte, at noget føler sig hæmmet i vores essentielle væren i verden - og deraf opstår der ubalance og uro inden i, der udtrykker sig som eksemplerne førnævnt.

Men hvorfor kommer den knirken mon?

Måske er årsagen et gammelt chok/ traume som vi håbede ville forsvinde af sig selv eller en tidligt tillært overbevisning vi ikke er opmærksom på hæmmer os. Men ligesom med træerne her, så kan et gammelt dødt træ, som kun er blevet beskåret i toppen stadigvæk fylde så meget, at det, når det blæser tilstrækkeligt, skaber modstand/ friktion i en sådan grad, at det påvirker det sunde voksende træ i dets nærhed…

Så måske…hvis du oplever “at noget knirker”, så vil jeg invitere dig til at se på, om der mon står et gammelt dødt træ i vejen for din livsudfoldelse. Og skulle du være i tvivl, vil jeg gerne lytte på “din knirken” sammen med dig 💚

Psykoterapeut Ida Arentsen

11/11/2025

30/10/2025

26/10/2025

23/10/2025

20/10/2025

08/10/2025

22/09/2025

09/09/2025

05/09/2025

19/08/2025

21/07/2025

Adresse

Internet side

Underretninger

Kontakt Praksis

Genveje

Del

Type