08/02/2023
En lille update 🌱
Der har været stille herinde længe - ja vi nærmer os vist snart et år 😬
Det skyldes, at min lille yogabiks er trådt lidt i baggrunden, da jeg er blevet fuldtidsstuderende. Jeg er ved at uddanne mig til jordbrugsteknolog inden for planteproduktion i gartneri. Jeg giver altså crazy plant lady-delen i mig lov til at udfolde sig til next level 🤓🌿
Jeg underviser dog stadig lidt i yoga. Ikke længere på Tammestrup Gods, og kun én gang om ugen. Siden i sommers har jeg haft mit skønne faste mandagshold i restorativ yoga i dette fine, gamle hus 🥰 Vi er lige startet på et nyt forløb, som løber til og med april. Holdet er fyldt, men hvis du er interesseret i at være med i tilfælde af afbud, er du velkommen på drop in-listen. Ganske uforpligtende 😊
Efter april lægger jeg dog yogaundervisningen på hylden for en stund. Yoga vil altid være en stor del af mit liv, og jeg vil uden tvivl undervise igen en dag - hvor og hvornår, må tiden vise. Men lige nu er dét, der fylder, og som skal have lov til at fylde endnu mere, nemlig planter! 🥰
Tak for mange fantastiske yogastunder over de sidste knap 4 år! ❤️ Sikke mange skønne mennesker jeg har mødt og bevæget mig sammen med i de helbredende yogastillinger, vi holder så meget af. Det har været en fornøjelse at dele yogaen med jer alle. Tak! ❤️