Psykolog Kirstine Dyhrberg

27/11/2025

En gammel, vidunderlig landejendom fra 1877 fortjener lidt ekstra julemagi og et lille, sprosset vindue fyldt med fortællinger, eventyr og levende juleminder, der danser over varmen fra stearinlysets skær.

Et lille åndehul eller et nærværende vindue, der inviterer ind til pause og fordybelse.

Mindfulness er ikke kun lange meditationer, spadage eller yoga på en badebro.

Mindfulness kan også være at dekorere et funklende julevindue og skabe et mellemrum til at vågne og leve - en hverdagspause i bevidst tilstedevær, hvor du prioriterer at stoppe op og skabe fred.

Husk dine pauser - de er livsvigtige✨

26/11/2025

Smuk og sprød morgen på min daglige gåtur i naboparken - her tuner jeg ind og skaber dagens intention og hjertemission.

Jeg vil ønske dig en vidunderlig dag - med håb om at du vil skabe en pause til at sætte en kærlig og nærende intention for dig selv.

Hvilken følelse længes du efter?

Hvad vil du gerne opleve?

Hvor skal dit fokus være?

Hvordan kan du allerede i dag bevæge dig med små skridt ind i den ønskede energi og skabe retning?

Ta’ en dejlig onsdag🫶🏽

25/11/2025

Med udsigt til indsigt - når et menneske får øje på, at himlen er spækket med stjerner🤍

Det er så meningsfuldt for mig at tænde lys i mørket og skabe brydninger i det, der kan se fastlåst ud.

Det der lys i øjnene✨

17/11/2025

Du er ikke afhængig af, at mennesker eller omstændigheder skal ændre sig for at du kan opnå fred.

Når du giver slip på det, du har været filtret ind i, er du fri.

Du er ikke fanget af noget eller nogen.

Gå afsted på din egen sti, giv slip og skab plads til at inhalere alt det, der nærer dig.

Der er du fri✨

12/11/2025

05/11/2025

TAK for en fantastisk dag med AKT-netværket i Skive Kommune, hvor og jeg havde fornøjelsen af at skabe en omsorgsdag for skønne mennesker, der hver dag gør en stor forskel.
I dag var der tid til refleksion, nærvær, fordybelse og egenomsorg - rum til at skrue på bevidstheden, have fokus på forebyggelse og skabe motivation til flere åndehuller med henblik på et mere være- og bæredygtigt arbejdsliv🔋

28/10/2025

Du vil så gerne forstå det, der er sket - men hvad tænker du, at forståelsen vil give dig?

Ikke alt kan eller skal forstås og opklares.

Hvis du bliver ved med at ville forstå og opklare noget, der ikke er dit - noget der er født i bunden af et andet menneske - så kan du skygge for dit eget lys og for din fremtidige lykke, fordi dit behov for at få sandheden og retfærdigheden på bordet bliver altoverskyggende.

Måske indfinder roen sig først, når du giver slip på ansvaret for noget, der er født i et andet menneske - ikke for at acceptere eller tilgive men for at skabe fred og fremdrift i dig❤️‍🩹

23/10/2025

Billedet er fra søndag eftermiddag, hvor jeg høstede de sidste sommerblomster på matriklen.

Jeg fyldte godt op både i privaten og i klinikken, hvor blomsterne stadig lyser op med udkig til den store bøgehæk, der gradvist mister farven, taber blade og giver slip.

Som sommerblomsterne står der foran bøgehækken og blærer sig så let og legende, bliver årstidernes omskiftelighed pludselig meget tydelige.

Kontrasterne vælger jeg at byde velkomne, fordi de udvider min horisont og skaber større balance.

Du værdsætter også solen, fordi du kender skydækket.

Du værdsætter også glæden, fordi du kender smerten.

Du værdsætter også livet, fordi du kender døden.

Tak for kontrasterne, tak for livet og tak for sindets skiftende årstider, der alene eksisterer i kraft af hinanden🤍

29/09/2025

Jeg husker tydeligt første gang jeg brød sammen. Det var under trappen i ungdomsklubben. Vi havde set Armageddon for første gang, og jeg kunne ikke kæmpe imod længere. Jeg knækkede - og det var både skamfuldt og befriende.

Få måneder forinden, den 29. september 1998, havde min far kørt mig i ungdomsklub, og da han satte mig af den tirsdag aften, tog han hårdt og kærligt fat om mit venstre lår, klemte til og kiggede mig dybt i øjnene, mens han sagde “vi ses” - på en måde, der var både intens og tankevækkende set i bagklogskabens klare lys.

Jeg var 14 år, netop konfirmeret og responderede med et “ja ja, vi ses” og løb ud af bilen. Min far fortsatte på sit revisionskontor i byen. Her sad han alene, da hans 49-årige hjerte slog sit sidste slag.

Jeg fandt ham død den aften.
Og jeg lukkede ned. Tiden var en anden, og jeg var en ret cool 14-årig teenager.

Derfor trak jeg min tæppejakke og mit partisaner-tørklæde længere op og brugte min energi på at camouflere mig. Jeg bevægede mig i usunde miljøer, hvor smerten og længslen kunne dulmes og overdøves.

Sorgen viklede sig om mit hjerte og borede sig ind i mine knogler som en hjemløs kærlighed, der ikke kunne finde ro.

Den ventede og viste sit ansigt i en stille stund, til særlige begivenheder eller midt i en bestemt stemning eller sang, som den f.eks. gjorde til sangen fra Armageddon. Det gør den stadig.

Sorg bliver siddende i krop, sjæl og bevidsthed for at minde os om, at en kærlighed så stor ikke har tænkt sig at forsvinde. Sorgen bliver, fordi kærligheden bliver.

Og den form for kærlighed forandrer alting, former dit liv og gør dig mere blød, mere stærk og mere vågen i livet, når sorgen er bearbejdet og tilliden til livet er genfundet.

Mit traume er også mit anker.
Det tvinger mig til at skære ind til benet, være ærlig, stå ved mig selv, være handlekraftig og bevare min integritet. Det og de der preller af på den bekostning, vil altid være en opgradering. Jeg frygter det ikke.

Den 29. september er en påmindelse om livet mere end en advarsel om døden - det er en motivation til at leve med hjertet forrest og aldrig gå på kompromis med det og de, der bor i mit hjerte🤍

23/09/2025

Efteråret og mørket kalder på at tænde stearinlyset på morgenbordet - lytte til kaffen der brygger, dufte bønnerne og tillade dig selv at smage på den varme, rygende kop kaffe. Måske endda tilføje lidt cremet mælkeskum i livets anledning.

Billedet er fra min daglige morgentur i parken, hvor jeg kiggede op, inhalerede den sprøde efterårsluft og jagtede de fine lys- og solstråler, som jeg lige nu samler og gemmer i lommen for at konfrontere og balancere de mørkere dage.

Ligesom jeg lige nu gør mig ekstra umage med at tænde det lille, levende lys på morgenbordet og omdanne kaffebrygningen til en mindre ceremoni.

Det ordinære bliver ekstraordinært, når du sætter en nærende intention og behandler det ekstraordinært.

Den samme morgenkaffe kan blive skyllet ned i en fart eller sanset langsomt. Den samme gåtur kan være en distance, der skal overstås eller en nærværende bevægelse.

Forskellen er ikke, hvad du gør, men hvor nærværende du er, når du gør det. Dit bevidste tilstedevær kan forvandle selv den mindste praksis til en opladestation.

Det handler ikke om at have alt, men om at transformere de små stunder til et taknemmeligt åndehul, hvor du kan opleve det, du allerede har på en ny måde.

Sæt de fine krystalglas på bordet en tirsdag aften, dans i badet, pluk friske blomster til din arbejdsstation, fold vasketøjet til din yndlingsmusik og tilføj en ekstra dimension til dit levede liv.

Livet er den specielle anledning. Prioriter dine stunder, tilføj tilstedevær og behandl det du allerede har som noget ekstraordinært.

Prioriter det som gjaldt det dit liv
- for det gør det🤎