25/11/2025
🤷🏼♀️🤷🏼♀️🤷🏼♀️
Tanker om moms og fradrag fra DYOM Danske Yoga og Meditationslæreres forperson, Ann-Charlotte Monrad:
Jeg har ikke været til frisøren siden februar. Som selvstændig yogalærer er det en af de udgifter, jeg har valgt fra, og selvom mine spidser efterhånden trænger til at blive studset, så går det nok. Men jeg praktiserer yoga hver dag. For yogaen er uundværlig for min fysiske og mentale sundhed. Og det er den også for mange af mine elever. Det er en tur til frisøren ikke.
Alligevel var det netop sådan en, Skatteminister Ane Halsboe-Jørgensen sammenlignede yoga med i et indslag på Go’ morgen Danmark tirsdag morgen. En serviceydelse. Selvom den er så meget mere end det. Og selvom inaktivitet vist koster statskassen lidt flere milliarder hvert år end grimt hår gør.
Både yogalærer Mette Rexen fra Fanø og Danna Corke fra DFHO, der begge var med i studiet, forklarede med velformulerede og virkelig gode eksempler ministeren, hvor håbløs situationen ser ud for landets selvstændige udbydere og deres kunder efter nytår, når der skal moms på undervisning i privat regi. Men uden den store effekt.
Hun var selvfølgelig ked af situationen, sagde hun, men ikke nok med at yoga som alle andre serviceydelser skal have moms på (med mindre den undervises på en aftenskole, hvor den ikke er en serviceydelse). EU’s regler kan vi ikke gå imod. Og så får vores kunder jo også et fradrag.
Jeg har igennem den seneste tid kontaktet alle de relevante politiske ordførere og ministre, jeg overhovedet kan komme i tanke om. De fleste svarer ikke. Den ene, der svarede, forklarede mig, at vi får et fradrag, så det er da så fint.
Jo tak, det ved jeg sådan set godt. Faktisk sad jeg med til mødet, hvor fradragets størrelse blev delt for første gang. Og det fradrag er så ligegyldigt, at det næsten er til at græde over. 1750,- om året fordelt over alt det i privat regi, som du går til? Det er så lidt, at det næsten ikke er besværet værd.
Men et mønster begynder at danne sig, og jeg kan ikke lade være med at spekulere på, om man har lavet fradraget ikke kun for at hjælpe os, men også for at lukke munden på os. ”Hvad brokker I jer over? Jeres deltagere får jo et fradrag!”
Flere år har Skatteministeriet ellers haft til at finde en løsning på situationen, som ikke truer vores branche, skaber konkurrenceforvridning mellem aftenskoler og private udbydere og ikke skader folkesundheden. De har fået høringssvar fra alle berørte brancheforeninger, også DYOM. De har endda, så vidt jeg ved, fået præsenteret en løsning med differentieret moms.
Og det er det her, de er kommet frem til. Et fradrag, der er stort set ubrugeligt, en forestilling om, at yogalærere da kan trække en masse fra uden at have spurgt os, om det passer (det gør det ikke for særlig mange af os) og en administrativ byrde, som fortjener sit helt eget opslag. Det er simpelthen slet og ret ikke godt nok.
Så lad os insistere på en anden løsning. Og lad os også høre, hvad straffen fra EU’s side er, hvis reglerne ikke overholdes, mens vi venter på differentieret moms. Er den ligeså slem som virkeligheden for landets selvstændige undervisere er det efter nytår? Hvis den ikke er det, så må og skal man udskyde momsen på undervisning, til den ikke behøver være højere end i resten af EU, nemlig 6-9%.
Alternativt kan vi selvfølgelig også bare acceptere situationen. For Skatteministeren sluttede indslaget på en glad note. Det er jo trods alt snart jul. Den tid på året, hvor vi fejrer håbet.
Og håbe, det gør hun. Hun håber, at det alligevel nok skal gå for landets undervisere. Og det er da noget at glæde sig over. At håb åbenbart atter er en politisk strategi. I hvert fald når det gælder selvstændige yogaskoler og deres overlevelse.
