12/07/2022
Nyt fra Vestergaard Astrologi!
Følg med på siden her: https://www.facebook.com/VestergaardAstrologi
Eller abonner på nyhedsbrevet lige her, så får du seneste nyt i din indbakke 🙂
https://www.vestergaard-astrologi.dk/seneste-nyt
Kh Haydée
Giver du din energi og dit fokus til det,
der er i balance med dine mål?
Eller spilder du dine kræfter fordi du har låst dig fast på et mål eller fokus, der ikke længere tjener dig?
Onsdag aften kl. 20.37 er det Fuldmåne i Stenbukkens tegn.
Månehealing er fra kl. 20.45-21.30
Dette er det tætteste månen kommer os i 2022. Denne Fuldmåne sker så tæt på jorden, i dens elliptiske bane rundt om os, at vi her får det man kalder en supermåne.
Månen kan se større ud end normalt, fordi den rent faktisk er fysisk tættere på jorden, så sørg for at få kigget op og se på den i dagene omkring Fuldmåne, er det klart vejr, kan vi få os noget af et smukt syn.
Men denne Fuldmåne kan en del mere end bare at se godt ud.
Den sker i Stenbukken, men en masse gode aspekter, til både Uranus, Neptun og den Nordlige Måneknude, og så er den i konjunktion med Pluto. Så vores sanser kommer på overarbejde, og for de sensitive vil denne måne kunne føles ret så elektrisk, både fordi den er så tæt på os, og på grund af de aspekter den danner.
Stenbukken vil gerne tages alvorligt, den foretrækker at den indsats den yder giver mening, har et fornuftigt afkast og et klart mål. Stenbukken hader at spilde tiden, den bryder sig ikke ret meget om at gøre ting der ikke giver mening. Det gør at de ofte udvikler sig til at være arbejdsheste, og kommer til at tro at det eneste mål med livet er at præstere bedst muligt, uanset hvor hårdt de skal knokle for det. De kan komme til at glemme at livet har andre vigtige områder, så som familie, fritid, livsglæde m.m. De tror at den måde de bedst kan bidrage på, er ved at arbejde, arbejde, og så arbejde lidt mere.
Så Stenbukke kan ofte have brug for lidt hjælp til at blive mindet om livets andre facetter, så de ikke drukner i deres mål og fokus, og lader livet glide forbi uden at de opdager det.
Får man en Stenbuk til at stoppe op og være med, så vil den til gengæld også være lige så dedikeret i sin ’opgave’ med at feste, hygge, lege og leve. I hvert fald indtil arbejdet kalder igen. Ulempen er at de, i deres iver efter at nå deres mål, kan komme til at glemme at mærke efter om målet stadig giver mening for dem.
Så denne Fuldmåne beder os både om at stoppe op og give os selv et servicetjek. Se efter hvad det er vi fokuserer på, hvad det er vi arbejder for. Om vi har defineret vores mål, og om disse mål stadig giver mening for os, eller om de trænger til at blive justeret.
Derudover beder denne måne os om at se på hvor vi er druknet i projektet. Hvor vi har haft så travlt med at leve efter et doktrin, en overbevisning, eller for at nå et mål, at vi aldrig rigtigt fik undersøgt om dette gav mening for os. Vi bliver blændet af fortidens læresætninger og overbevisninger, eller troen på at hvis vi bare kan opnå dette, så… Hvorefter vi sætter et nyt kriterie foran os, som så bliver det vi skal nå for at opnå lykke, rigdom, kærlighed eller andet. Om det kriterie er endnu et arbejdsmål, x-antal kilo der skal tabes, eller en anden form for milepæl, så prøv lige at stoppe op og se om disse mål blot er illusioner vi jager, som aldrig fører os tættere på det vi længes efter, eller om de stadig giver mening for os.
Det er også en oplagt mulighed for at se på os selv fra den anden side af denne mønt, nemlig om vi tager os selv seriøst nok. Om vi byder ind med den integritet og det fokus der skal til, for at få det vi drømmer om til at ske?
For nogen vil det nu for alvor være tid til at sadle op og komme i gang, for andre, har forvandlingernes spor sat sig så dybt at det de stadig har mest brug for er ro. Er det tilfældet, så slip den dårlige samvittighed, og giv dig selv det du har brug for. Ro, hvile og søvn. Også her handler det om at dedikere sin energi til det der giver mening, og hvis det der giver mening i livet lige nu er at komme sig, så fokuser på at tage den tid du har brug for, giv dig selv den gave at give dig lov til at hvile. Så du kan sunde dig, komme dig, og lande i dig selv på ny.
De sidste par år har bragt så mange vilde og dybe forandringer, både på det indre personlige plan og i samfundet omkring os, så her ved denne Fuldmåne bliver vi bedt om lige at gøre status. At stoppe op og se på vores livsvilkår, og finde ud af om vi har formået også at opdatere vores mål og drømme, om det vi arbejder for, og den måde vi arbejder for det på, stadig giver mening for os.
Vi får med denne Fuldmåne et stærkt løft og hjælp til at skifte spor, hvis det er det der skal til, eller at skærpe både fokus og mål, hvis det er det vi har brug for. Så brug disse dage på at reflektere lidt over hvad I bruger jeres energi på, hvor I ligger jeres kræfter, og om det er noget der giver mening for jer, eller om I skal overveje at fordele jeres energi anderledes fremover.
Stenbukken er også knyttet til vores fortid, vores historie. Så her vil der også være rig mulighed for at gøre op med gamle overbevisninger der ikke længere bør have taletid i vores liv. Vi bliver støttet i at give slip på det der ikke skal med os videre, fra vores opvækst, vores forældrerelationer og vores familie historie.
Er der forstokkede, fastlåste familie overbevisninger eller historier, der stadig præger jer i dag, så er det nu vi kan tage et kæmpe skridt ud af skyggen fra vores fortid.
I månehealingen onsdag aften, vil der være fokus på støtte, forløsning og hjælp til disse temaer.
Du tilmelder dig månehealingen ved at sende en mail på vestergaardastrologi@gmail.com
Pris for at deltage er 150,-
overføres til mobile pay: 26707366
Vil du gerne læse mere om hvad månehealinger er, og hvad man skal gøre, så læs mere på min hjemmeside, lige her: https://www.vestergaard-astrologi.dk/m%C3%A5nehealinger
Vil du gerne have disse opdateringer i din indbakke kan du tilmelde dig lige her:
https://www.vestergaard-astrologi.dk/seneste-nyt
Del gerne opslaget hvis du kender nogen der kunne have glæde af det!
Jeg ønsker jer en magisk Fuldmåne!
Kærligst
Haydée Vestergaard
- Vestergaard-Astrologi.dk