12/12/2025
Hanne kom til mig en dag med skuldrene tunge og blikket slukket. Hun var træt på en måde, der gik helt ind i knoglerne. Hun fortalte, at hun ikke længere magtede sine daglige opgaver – hverken på arbejdet eller derhjemme. Glæden, som før havde fulgt hende, var forsvundet. Hun følte ikke længere, at dét hun gjorde for andre blev værdsat.
Modet, der normalt bar hende gennem livet, var væk. I stedet stod hun tilbage med en dyb modløshed, hun aldrig før havde mærket.
Det var som om hendes indre stemme var blevet stille, og hun vidste ikke længere, hvad hun skulle lytte til.
Da vi begyndte at arbejde sammen, viste det sig hurtigt, at hun bar rundt på mange lag af gamle følelser, som havde lagt sig som forhindringer i kroppen. Der dukkede følelser op, som hun længe havde forsøgt at ignorere så som:
- følelsen af at være brugt og misbrugt
- en tung udmattelse
- skam, som hun aldrig havde turdet sige højt
- følelsen af at blive gjort lille og latterliggjort
Hun havde gemt alt dette væk i årevis. Undertrykt det.
Og det kræver enorme mængder energi at holde følelser nede.
Nu var det tid til at give slip.
Tid til at lade kroppen få ro og lade sindet få lys nok til at forstå, hvad der havde tynget hende.
Hanne kom i et forløb på ti behandlinger. Lag for lag begyndte hendes underbevidsthed at hjælpe hende med at se, forstå og slippe det, der havde tappet hende for energi. I hendes tempo, i hendes rytme.
Vi arbejdede med de følelser, som havde gjort hende mere og mere udmattet – som små psykiske “virus”, der sad i systemet, fordi de aldrig havde fået lov at blive bearbejdet.
Når livet begynder at udmatte os, og kroppen begynder at gøre ondt, er det ofte et tegn på, at vi har båret for meget for længe på følelser der ikke længere tjener et formål. At der er brug for nærvær, forståelse og omsorg – både udefra, men især indefra.
Da Hanne begyndte at slippe alt det, der ikke længere tjente hende, vendte hendes energi stille og roligt tilbage. Hun fik sit lys igen. Hun forstod pludselig sig selv på en dybere måde – med en ny klarhed og kærlighed.
Hun kunne se, at hun selv havde skabt dele af det liv, hun stod i… og at hun nu havde kraften til at skabe noget nyt.
Hanne gik derfra mere hel, mere sig selv – og klar til at leve videre uden den gamle byrde på sine skuldre.
