Pilates Solrød ApS

Pilates Solrød ApS Reformer pilates Hos Pilates Solrød er din sikkerhed og træning i højsædet, og derfor tilbyder vi kun hold med maks. 8 personer.

Træningen er for kvinder og mænd i alle aldersgrupper. Der bliver taget individuelle hensyn, så alle på samme time får mest muligt ud af undervisningen, uanset om du er veltrænet eller ikke har dyrket motion i mange år. Vi har hold til nybegyndere og let øvede samt power til dem, der ønsker styrke og højt tempo. Derudover har vi flere Mums & Bubs efterfødselshold om ugen som ligger om formiddagen. Vores udstyr – de såkaldte reformere – er i topklasse og kommer fra Balanced Body i USA. Vores instruktører er naturligvis højt uddannede indenfor den træning, vi tilbyder, og sikrer, at du får mest muligt ud af hver eneste træningstime. Vi har indrettet os hyggeligt og intimt på 100 m2, bl.a. med et lille loungeområde, hvor man lige kan lande og slappe af inden eller efter timen og sludre med de andre medlemmer. Stemningen er god blandt instruktører og medlemmer, og da vi går meget op i, at både krop og sind stimuleres, vil du også ofte opleve, at dine lattermuskler bliver trænet undervejs. Der er adgang til toilet, hvor det er muligt at klæde om, men ikke badefaciliteter.

Kære Pilates Solrødder
02/02/2023

Kære Pilates Solrødder

9 års erfaring med udvikling og eksekvering af SoMe strategier, der skaber engagement og interesse hos slutbrugeren. Selv om mit afsæt selvfølgelig altid er virksomhedens salgs- og markedsføringsstrategi har jeg altid slutbruger/kunden først i mit arbejde. Mere konkret identificerer jeg slutbru...

30/11/2022

I dag har jeg sat et punktum for 7 års arbejde i Pilates Solrød.

Da jeg i 2004 blev færdiguddannet på Monash University i Melbourne, Australien – da gjorde jeg mig mange tanker om hvordan min fremtidige karriere skulle være. At jeg skulle blive uddannet Pilates reformer instruktør samt behandler for re**us diastase, det lå nok så langt ned på listen af muligheder, at man skulle om på side 50 for at finde det.

Alligevel ville skæbnen, at det var det jeg skulle i 2016. Jeg var blevet bidt af en gal reformer i min tid i Australien og da muligheden bød sig, uddannede jeg mig til instruktør og Pilates Solrød slog dørene op den 5 marts 2016.

Den 12 Oktober 2016 stod jeg pludselig med to streger på en graviditetstest med et barn som var ønsket mere end noget i denne verden, men det betød også at vi måtte udvide med flere instruktører. Igennem de seneste 7 år har jeg været privilegeret med at arbejde med nogle af de mest fantastiske instruktører og jeg har set mange starte ud som bambi på isen (som jeg selv også gjorde) og se dem vokse ind til rollen som Askepot når hun bliver gift med prinsen. Tak til alle jer som igennem årene har undervist i Pilates Solrød.

I 2017 meldte Zoe sin ankomst og hun var de første mange måneder med når jeg underviste og selv når Voldbeats ”For evigt” brølede ud af højtalerne i en fittime, lå hun i sin lift og sov som en engel. Det kan man jo ikke forstå… men det gjorde hun.

Med Zoe fulgte bekendtskabet med Sheila som jeg nok ikke kommer helt udenom, for Sheila var i min mødregruppe og startede i 2019 med at træne i Pilates Solrød. Hun var med da skæbnen ville at jeg skulle overtage MavenogMig og hun er nok uden tvivl den bedste og mest fantastiske kollega jeg nogensinde har haft og en af mine bedste veninder og fortrolige. Hun er nok også den der har sørget for at jeg ikke mistede forstanden under Corona. Kæft vi har grint og grædt meget sammen. Vi har oplevet de vildeste op og nedture sammen og ord kan ikke beskrive min taknemmelighed for alle de oplevelser og ting vi har udrettet sammen. Generelt afholder jeg mig fra at svine andre mennesker til på sociale medier – men ultimativt var det en konkurrent som chikanerede vores forretning i så høj en grad der gjorde jeg i 2022 endte med at sælge MavenogMig fra (Men erhvervsstyrelsen og deres hjælpepakker har bestemt heller ikke gjort deres for at gøre det nemmere). 2 år med Corona og så chikane gjorde jeg valgte MavenogMig fra, da økonomien ikke kunne holde til 2 fuldtidsansatte. Så jeg rettede min fulde opmærksomhed mod Pilates Solrød.

Men så kom Putin og krigen mod Ukraine og en +10% inflation.

Hvis jeg under Corona har haft ondt i maven over de økonomiske udfordringer det medbragte – så er det vand mod de bekymringer jeg har haft i 2022. Det skal siges, at jeg nok mest af alt har overlevet Corona fordi jeg tidligt i forløbet ringede til Kitt Henriksen fra Greve Erhvervscenter som satte mig i forbindelse med Steen Munk fra erhvervsstyrelsens Early Warning program som hjælper virksomheder i vanskeligheder. De to og så min revisor Lene Lindhold fra Lindholm Revision i Tune er også 3 mennesker som fortjener særlig tak. Det er 3 mennesker som hver især har oplevet mig på de tidspunkter i min karriere hvor jeg har været længst nede og set mig tudbrølende og nedbrudt og bragt mig op igen til overfladen fremfor at lade mig drukne. Hvis nogen derude læser dette skriv og er selvstændige og på røven – så ring til Steen. Kitt – tak fordi du bare er dig. Uden dig var Pilates Solrød lukket i april 2020 og jeg er ret sikker på at selvom jeg måske kunne have sparet mig hvad der efterfølgende kom, så ville mit hjerte ikke have været så afklaret som det er nu i dag. Så tak til dig. Og Lene – tak fordi du lavede åndedrætsøvelser med mig i telefonen når du ikke kunne forstå mig, når jeg tudbrølende ringede dig op gang på gang, når erhvervsstyrelsen gav mig afslag på de ansøgninger og penge som vi havde krav på. Hvis jeg nogensinde får alle de penge vi stadig har til gode, så lover jeg at de tilgår dig den dag – for alle de timer jeg ved du ikke har faktureret mig. Jeg ved godt, at jeg skylder dig meget mere end det du har faktureret mig for.

Med MavenogMig røg min lyst til at fortsætte endegyldigt efter vi den 16 februar modtog en henvendelse fra lægemiddelstyrelsen om at vi var ”blevet anmeldt” for vildledende og uetiske markedsføring af en konkurrent til styrelsen for patientsikkerhed og efterfølgende lægemiddelstyrelsen. En sag der efterfølgende blev afvist af begge. Men når man bliver udsat for en smædekampagne fra en konkurrent som man ikke kan forsvare sig imod hverken retsligt eller på SOME kanaler, så må jeg bare erkende at lysten til at gøre en forskel for en masse mennesker røg. Det ligger så dybt i mig at forsvare mig, og blive udsat for det vi gjorde paralyserede mig i sådan en grad at jeg gav op. Omkostningerne for mig var for høje personligt selvom Helle på 5 år mest af alt i dag har lyst til at give tilbage af samme skuffe som vores konkurrent gjorde, bare for at vise hvor modbydeligt det kan være. Men Helle på 42 lytter til de kloge – så jeg lader den ligge her.

Men spoler vi tiden frem til 20 september 2022, så er det datoen for hvor jeg måtte indse, at jeg også måtte indse at omkostningerne ved at drive Pilates Solrød blev for høje. Jeg havde hostet i små to uger da jeg til sejlads, hvor jeg er ungdomstræner får det skidt efter træning. På vej til klubhuset, efter endt træning bliver jeg dårlig og tænker mens jeg går med Zoe i hånden, at det er vigtigt jeg når ned til klubhuset hvor jeg ved der er andre voksne da jeg mærker noget er galt. I klubhuset sætter jeg mig ned, midt blandt børnene og flår tøjet af da jeg ikke føler jeg kan få vejret. Jeg når ud og kaster op efter jeg får noget at drikke og kan på daværende tidspunkt ikke forklare hvad der er galt – blot at noget er riv ruskende galt. Peter, vores ungdomsleder kalder på Dennis og de får mig sammen ud til bilen for at Dennis kan køre mig til Køge Sygehus, hvor jeg pludselig får en skarp smerte i nakken som sender mig til tælling. De prøver at få mig tilbage til klubhuset hvor jeg halvvejs kollapser da jeg ikke kan få vejret. Jeg har ladet mig fortælle at to mennesker som tilfældigvis var læger stoppede op og hjalp til mens der blev ringet 112. En kvinde som jeg forgæves har efterlyst hjalp mig, indtil ambulancen kom og hjalp mig med at trække vejret. Dennis fik aftalt med Stine – min fantastiske medtræner – at hun tog Oskar og Zoe mens de i ambulancen kunne konstatere, at mit blodtryk og iltmætning var helt skæve og at mine pupiller var forskellige størrelser, hvilket betød de var bange for jeg havde fået en hjerneblødning.

Turen blev derefter til en kørsel 1 med udrykning til Køge, hvor jeg røg direkte til CT scanner og røntgen af brystkasse. Mest af alt husker jeg at jeg i ambulancen blev bedt om at trække vejret dybt således at mit iltmætning kunne forbedres og jeg ikke kunne fortælle manden, at jeg (med al respekt fanme) godt vidste hvordan man skal trække vejret, men ikke var i stand til noget overhovedet. Jeg husker jeg tænkte, at jeg troede jeg nu skulle dø. At Oskar og Zoe ville miste deres mor. At min mand ville miste mig….Og at jeg mere end noget andet, gerne ville leve.

Samtidig sneg bekymringerne sig på. Jeg måtte fortælle Dennis, at han skulle have fat på Sheila. Hun ville vide, hvordan hold i morgen skulle aflyses. Og så ramte det mig med 200km/t….. hvor sygt er det lige, at jeg på den ene side ligger og tænker ”f**k jeg tror jeg skal dø….” og ”Du må lige få fat i Sheila for holdene i morgen skal aflyses…..”Jeg kan godt høre det som jeg skriver det. Men det var dér jeg var. Og det var også det øjeblik jeg erkendte, at overlevede jeg dette, så måtte jeg opgive Pilates Solrød. For mine børn og mands – og min egen skyld.

Så det gjorde jeg. Jeg tog en beslutning den aften. At overlevede jeg det her, så måtte jeg lukke for Pilates Solrød.

Jeg overlevede. Gudskelov.

Men det blev til et farvel med Pilates Solrød. Jeg fik hjælp til mit skriv til kunderne af Jeannette Hallundbæk- en ildsjæl som nok heller ikke har faktureret mig for alle de timer hun har brugt på at hjælpe mig og Sheila igennem Corona og efterfølgende efterslæb. Hvis nogen nogensinde har brug for karriererådgivning eller hjælp til noget ifm dit arbejde, så er hun altså personen man skal henvende sig til. Hun er sin vægt vejr i guld og gange med 200 og hun bliver også den person som skal hjælpe mig med at afklare hvad der venter forude.

Jeg valgte mod råd fra læge, psykolog, familiemedlemmer og Jeannette, at lukke ned over 2 måneder. Det har været hårdt men det har været vigtigt for mig, at afslutte på en god måde. At kunne sige farvel. At have mit hoved og krop med i dette. Mod slutningen har kroppen nok vundet med en omgang roskildesyge, bakteriel infektion som krævede penicillin efterfulgt af en positiv corona test på kun 1 uge inden skulle lukke – men i dag afholdte jeg mit sidste hold 8.30. Mind due – jeg glemte datterens madpakke og de jordbær dyppet i chokolade som jeg ellers have skrevet på en liste for netop at huske alt. Jeg kunne nå hjem at hente jordbær men måtte fortælle min datter som med bævrende underlæbe da jeg afleverede hende i børnehaven, at mor nok skulle sørge for frokost….

Redningen blev cateringfirmaet Mad Med Mening – som vi har brugt igennem årene, som jeg måtte ringe til og forklare, at pressede mor her, som skulle holde afskedsreception til firmaet jeg havde drevet i 7 år og i dag skulle lukke og dummer mor her havde så glemt hendes madkasse – og det var IKKE lige i dag jeg havde brug for at være dårlig mor, så kunne de please levere en madpakke til Greve Privatskole…. Jeg ved ikke hvad manden tænkte men ikke desto mindre hev de en kanin ud af ja-hatten og sørgede for at et bud leverede en madpakke til min datter

Tak for 7 dejlige år. Jeg er dybt taknemmelig og priviligeret over at jeg har lært så mange skønne mennesker og instrukt...
30/11/2022

Tak for 7 dejlige år. Jeg er dybt taknemmelig og priviligeret over at jeg har lært så mange skønne mennesker og instruktører at kende igennem tiden❤️
Jeg vil savne jer alle og tak for de mange gode gaver og ord som i hver især er kommet med.
Kunne du ikke komme til vores afslutning, så vil jeg blive utrolig glad for en hilsen nedenfor når jeg savner jer.
Jeg ønsker jer alt det bedste og ikke mindst en fantastisk og magisk december.
Kærlig hilsen
Helle

29/11/2022

Hverken ord eller billeder kan beskrive de sidste 7 år i Pilates Solrød på en måde som fyldestgørende beskriver studiet eller de mennesker som har været en del af det igennem årene.

Onsdag den 30 November 2022 er sidste dag Pilates Solrød har åbent og kl 9.35 inviterer vi alle jer som har trænet eller været en del af Pilates Solrød til at sige farvel over et glas bobler eller sodavand når vi lukker dørene for sidste gang.

Tak til jer alle som har været en del af Pilates Solrød. I vil blive savnet.

Smid en kommentar 👍 ❤️ 😎 i kommentar feltet. ⬇️⬇️⬇️ Har du husket at følge Mias nye side? 🤩Reformer Studio
22/11/2022

Smid en kommentar 👍 ❤️ 😎 i kommentar feltet.

⬇️⬇️⬇️ Har du husket at følge Mias nye side? 🤩

Reformer Studio

Til alle Pilates Solrød entusiaster ❤️En kort opdatering fra Mia 😃Du kan finde Mias Facebook profil ved at trykke på lin...
21/11/2022

Til alle Pilates Solrød entusiaster ❤️

En kort opdatering fra Mia 😃
Du kan finde Mias Facebook profil ved at trykke på linket nedenfor ⬇️
https://www.facebook.com/profile.php?id=100087943926901

👍 Husk at Like og følg profilen for at få de nyeste opdateringer 😍

💻 Hjemmeside og bookingsystem er også oppe og kører 🥳 Du finder dem her ⬇️

https://reformerstudio.dk

📩 Informationen vil også snarest blive sendt ud på mail 😃

16/11/2022

Kære alle pilates solrød entusiaster ❤️💪Som lovet kommer der en for mange længe ventet opdatering på Mias planer, og hva...
10/11/2022

Kære alle pilates solrød entusiaster ❤️💪

Som lovet kommer der en for mange længe ventet opdatering på Mias planer, og hvad der skal ske efter den 30 November 🥳

Fra 1 December 🧑‍🎄 og ugerne frem til juleferien har jeg givet Mia lov til at benytte de nuværende lokaler til Pilates undervisning, mens hun gør klar til at åbne i egne lokaler i eget hjem i Solrød tæt på Lagkagehuset ❤️💪

Mia vil grundet arbejdsforpligtelser på nuværende tidspunkt kunne tilbyde holdtræning med 4 personer, ligesom Pilates Solrød gjorde under Corona. Planen er, at fortsat lede efter større lokaler i Solrød så hun kan udvide mere flere maskiner og hold gradvist.❤️

Skulle du være bekendt med ledige lokaler til rimelige penge i Solrød, så tag endelig fat i Mia 👋

Der er fortsat mange løse ender, som vi arbejder på at få på plads men vi lover at der vil kommer yderligere opdateringer inden 30.11 med priser, holdplan mm, men da mange spørger ind til planerne synes vi ikke, at du skulle vente længere på at høre, at reformer træning fortsat vil blive udbudt i Solrød - omend i mindre format på den korte bane.💜

Stay tuned….

De bedste hilsner

Helle og Mia

Dagens produkt vi sælger ud af: McKenzie lændestøtter til 250 kr ( normalpris 299) Vi har 2 modeller: Super Roll med rem...
01/11/2022

Dagens produkt vi sælger ud af: McKenzie lændestøtter til 250 kr ( normalpris 299)

Vi har 2 modeller:

Super Roll med rem, lændestøtte - diameter 5 cm.

Denne lændestøtte med mindste diameter er ideel til fx spisestolen, kontorstolen eller bilen.

Den støtter op omkring det naturlige lændesvaj, således den gode holdning kan opretholdes, når man sidder.

Den kan fastgøres med en elastik, som lukkes med et spænde.

Denne lændestøtte er flad i sin form og lavet i en lækker blød fløjls kvalitet fyldt med mellemblødt skum. Betrækket er aftageligt og vaskbart.

Slim Line med rem, lændestøtte - diameter 5 cm.

Denne lændestøtte er lidt blødere end de andre. Den har samme diameter som Super Roll". Den er også flad i sin form og med mindste diameter. Denne form giver en god pasform til fx spisestolen, kontorstolen eller bilen.

Den støtter op omkring det naturlige lændesvaj, således den gode holdning kan opretholdes, når man sidder.

Den kan fastgøres med en elastik, som lukkes med et spænde.

Denne lændestøtte og lavet i en lækker blød fløjls kvalitet fyldt med blødt skum. Betrækket er aftageligt og vaskbart.

Giv en PYT sten i gave til en du holder af for kun 10 kr stykket ❤️ Det kan være en ven /veninde eller en du holder  af....
26/10/2022

Giv en PYT sten i gave til en du holder af for kun 10 kr stykket ❤️ Det kan være en ven /veninde eller en du holder af. Måske en kollega som trænger til et smil eller opmuntring. De er håndlavet af Helle og fint pakket ind i en lille gaveæske. Hjælp mig med at rydde ud i vores varelager og støt os. En pytknap koster 10 kr.

PS..... man må gerne købe mere end en. Er fantastisk som en lille gave eller måske mandelgave. Vi har også en masse andre ting i vores ophørsudsalgsgruppe som du kan se længere nede på siden

https://www.facebook.com/groups/858770071814279/?ref=share

Adresse

Solrød Center 70
Solrød Strand
2680

Åbningstider

Mandag 08:00 - 10:15
16:15 - 19:45
Tirsdag 09:00 - 11:15
17:00 - 20:30
Onsdag 08:00 - 10:15
16:15 - 21:00
Torsdag 08:30 - 10:45
16:15 - 18:30
Fredag 08:30 - 10:45
Lørdag 08:00 - 11:30
Søndag 08:00 - 10:15

Telefon

+4542712377

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Pilates Solrød ApS sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Pilates Solrød ApS:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram