Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 15:00 Tirsdag 09:00 - 15:00 Onsdag 09:00 - 15:00 Torsdag 09:00 - 15:00 Fredag 09:00 - 15:00

Psykolog Marie Tolstrup

Hjem
Danmark
Solrød
Psykolog Marie Tolstrup

Autoriseret psykolog (cand.psych.), specialist og supervisor i psykoterapi med børn og unge.

09/11/2025

Når størstedelen af mennesker kun læser overskriften - fremfor selve indholdet, så er overskrifter vigtige. Særligt nær det handler om at forstå hvordan vi bedst muligt hjælper de børn, unge og deres familier, som kæmper en hård kamp for at trives.

Så når en udtalelse som denne fra landets statsminister, ender som en overskrift i en artikel fra , er det problematisk af flere årsager:

❓Først og fremmest - hvilke diagnoser henviser til her? Er det en brækket arm eller blindtarmsbetændelse? Næppe. For desværre benyttes denne generaliserende retorik om diagnoser udelukkende om de psykiske - fremfor fysiske af slagsen.

❓Dernæst - hvad håber man på at opnå ved at stille færre diagnoser? Heri ligger måske misforståelsen om at færre diagnoser betyder højere trivsel. Men det er en almen misforståelse. For det er vigtigt at stille den rette diagnose - på fx en brækket arm, da man derfor ved hvilken behandling der er brug for. Det samme gør sig gældende når vi taler om diagnoser som autisme og ADHD. Selvom det langt fra er lige så “nemt” som at sætte gips på armen, så ved vi igennem forskning og klinisk praksis, en hel del om hvad der virker bedst for børn og unge med fx neuroudviklingsforstyrrelser. Så er færre diagnoser nødvendigvis vejen vi ønsker at gå?

❗️… særligt når vi kigger på - at én af årsagerne til at der stilles flere diagnoser, er at vi ved mere og bedre nu. Vi er nemlig blevet bedre til at stille de rette diagnoser.

❣️Fremfor en målsætning om nedbringe antallet af børn og unge som får en diagnose, så burde målene være tidlig indsats, kortere ventetid og målrettede indsatser af høj kvalitet. Se det ville gøre en forskel for de børn, unge og familier som kæmper.

Tak til for et vigtigt fokus og til og de andre fagfolk, der i artiklen udfolder, uddyber og problematiserer, sprogbrug som dette 🙏

07/11/2025

I dag var dagen hvor og jeg i bedste selskab med .nagel, fik mulighed for at udfolde GOD NOK hos på 🤗

Mit fokus var bl.a. at følelser snyder. Opdragelse kan efterlade forældre med en dårlig smag i munden, hvor selvom de har gjort det rigtige ved at sætte en grænse, fastholde et ‘nej’, eller kræve noget gjort, som ikke umiddelbart var lystbetonet - så føles det forkert. Men det at noget føles forkert, eller efterlader én med dårlig samvittighed, er ikke ensbetydende med at det ikke var det rigtige at gøre.

Samtidig fik jeg sat ord på, at jeg håber forældre kan bruge vores bog til, at deres pyt-knap bliver lidt større, fordi børn kan tåle mere end vi tror, og det vi forældre gør og siger, er slet ikke så altafgørende som vi går rundt og tror. Der er dermed masser af plads til langt fra at gøre alt perfekt. Der er nemlig MANGE måder at være en GOD NOK forælder på 🙌

Tak til alle jer der kiggede forbi og lyttede med 🙏

27/10/2025

Man skal vælge sine kampe. Og i bedste selskab med .bikic og , har jeg gjort netop dette.

Tidligere på måneden bragte Berlingske et interview med Andreas Lieberoth, hvori han forholdt sig kritisk til regeringens udspil om at forbyde sociale medier for børn og unge under 15 år.

Med udgangspunkt i dette, har vi i dag en kronik i Berlingske hvor vi problematiserer hans udtalelser og påstande. Vi håber at du vil læse med, og blive klogere på kampen for børn og unges mentale helbred. En kamp som bør baseres på hvad vi ved, fremfor hvad vi synes. En kamp vi bør stå sammen om.

26/09/2025

Jeg har talt med om hvordan man som forælder, kan tale med børn der bekymrer sig om alt drone-relateret. For med det store fokus der har været på droner de seneste dage, så er det kun naturligt at børn kan have spørgsmål - og måske nogle bekymringer relateret dertil. Jeg satte fokus på:

✅ Svar kun på det du bliver spurgt om, og hold gerne svarene korte og præcise. Som forælder kan man med de bedste intentioner om at ville forsikre og berolige, komme til at udfolde og uddybe sit svar, men det har ikke altid den ønskede effekt. Det kan tværtimod inspirere til flere bekymringer, som barnet ikke havde tænkt på forinden.

✅ Hvis dit barn ikke spørger, så er det helt ok bare at lade være med at bringe det op. For det er langt fra alle børn som bekymrer sig om den slags ting.

✅ Hvis dit barn bekymrer dig om droneaktiviteten, så mind dem om at der her er tale om voksenbekymringer, og at det er noget som de voksne nok skal få styr på.

✅ Har man et barn som har tendens til at bekymre sig lidt mere end gennemsnittet, så er der en tommelfingerregel om, at spørger dit barn ind til en given bekymring én gang, så er det helt fint at svare - på alderssvarende vis. Men gentages spørgsmålet kan der være tale om en bekymring, fremfor ønske om faktuel viden/afklaring. Her kan man med fordel minde barnet om at det behøver det ikke bekymre sig om, og hjælpe dem med at tænke på noget andet.

22/09/2025

Endnu en dag - endnu en overskrift, hvis sprogbrug misser pointen. Dermed mit alternative forslag.

Jeg har sagt det før, men siger det gerne igen: jeg mangler endnu at møde en forælder, som ønsker at gå derhjemme med sit skolevægrende barn. Det gøres som den sidste udvej, når dørene til alle andre muligheder er lukket i. At se sit barn trække sig fra skole, venner og familie, at være i så massiv en mistrivsel at alt hvad der før kunne bruges, nu ikke længere giver mening, knækker enhver forælder i to.

Man er blot så lykkelig, som sit mest ulykkelige barn.

Lad os sammen finde en bedre løsning, så de børn der ufrivilligt går derhjemme, også kan få en hverdag med skole at stå op til.

Start med at se ‘Skolens tabte børn’ på DRTV, så familiernes virkelighed kan forstås af flere, og vi sammen kan finde en bedre og hurtigere måde, at give hjælpen på.

Tak til de modige familier for at dele deres historier, og dermed være med til at gøre en forskel 🙏

15/09/2025

I sidste uge satte på fornemmeste vis fokus på den fortsatte stigmatisering, som personer med psykiatriske diagnoser oplever. De beskrev hvordan en ud af tre oplever diskrimination, seks ud af ti fortæller at de er blevet behandlet anderledes, og 60% skjuler bevidst deres udfordringer for omgivelserne.

Hvis du sidder og tænker: hvorfor dog det? Så vil jeg mene at det bl.a. skyldes overskifter og sprogbrug som ses afbilledet ovenfor. Jeg har derfor - vanen tro, forslået et alternativ.

Jeg har samtidig fundet et par fejl, der på mystisk vis har sneget sig ind i teksten:

‼️ Løsning: der findes endnu ikke en såkaldt “løsning” på det at have ADHD. De børn, unge og voksne som har ADHD, kæmper en brav kamp for at få og modtage den rette hjælp, støtte og indsats - helst i tide, så de ikke når at udvikle sekundære symptomer i form af fx angst, OCD, depression og skolevægring. For nogle består den hjælp bl.a. af medicin.

⁉️ Populær: taler vi her om nyeste mode eller den for mange, eneste mulige måde at få hjælp på? I så fald må vi huske på, at det ligeledes er populært at få insulin mod sin sukkersyge, og penicillin mod sin halsbetændelse.

✅ Lad os støtte op om dem som kæmper, og skabe forståelse for, at ikke alle er ens.

⚠️ Jeg mangler endnu at møde en som ‘ønsker’ en diagnose: Jeg oplever til gengæld mange som ønsker hjælp. Og den kommer oftest først når diagnosen er stillet.

🕯️ At måtte skjule hvad man kæmper med af frygt for stigmatisering, belaster. Udover de følelser af skam og ‘forkerthed’ det kan medføre, gør det det samtidig endnu sværere at bede om hjælp. For det vil kræve at man deler det som udfordrer og er svært. Og risikerer man at blive mødt med stigmatisering, vil man nok hellere være foruden.

Tak til Psykiatrifonden ADHD-foreningen og alle jer andre der fortsat kæmper for at gøre en nødvendig og positiv forskel 🙌

14/09/2025

Hvad tænker du egentligt på, når du tænker på det nye børnesyn?

Hvis du beskæftiger dig med børne- og ungeområdet, er der en risiko for, at det ikke nødvendigvis er det samme som alle andre, da begrebet ikke er veldefineret. Måske er det en af grundene til at diskussionen hurtigt kører af sporet, for taler vi overhovedet om det samme? Det er problematisk når et så brugt begreb ikke er stadfæstet i forskningen, særligt når det implementeres på bl.a. skoler og i kommuner landet over. For hvordan ved vi så om det overhovedet er for barnets bedste? Det er svært at måle noget, der ikke er begrebsliggjort.

Det har og jeg skrevet et indlæg om, som blev bragt i i går.

Læs med og deltag endelig i debatten - den er nemlig vigtig. Link i bio 🔗

11/08/2025

I slår jeg et slag for at få opdragelsen tilbage. Et fokus og jeg tager i vores bog GOD NOK, hvor vi taler om vigtigheden af at genoplive opdragelsen - ikke bare for barnets skyld, men for vores alles skyld. For opdragelsen er også med til at bevare de vigtige fællesskaber.

Håber du vil læse med - link i bio 🔗

07/08/2025

Jeg har talt med om en ny tendens, hvor forældre har mulighed for at spore deres barn via en AirTag, som en sko har lavet særlig plads til. Det mener jeg er en glidebane. Børn har ikke brug for at blive sporet, og hverken forældre eller børn har godt af at gøre det - tværtimod. For forældrene kan den konstante mulighed for overvågning føre til flere bekymringer, og for børnene kan det vække følelser af mistillid, en oplevelse af at verden er er farligt sted, hvor de har brug for at blive konstant overvåget da de ellers kan komme galt afsted, og at hvis noget går galt, så kan de ikke kan klare sig selv, men har brug for mor og far. Børn har brug for muligheden for at kunne klare sig selv, ellers kan de ikke lære det. Du kan læse mere her ☺️ https://woman.dk/samfund/tracking-i-boernesko-vaekker-bekymring-det-sender-et-signal-om-mistillid

07/08/2025

Velkommen til praksissen til de to skønne psykologer: Ann-Sofie og Emilie 🤗🌸

Adresse

Bredgade 36C, 1. Sal
Solrød
1260

Åbningstider

Mandag	09:00 - 15:00
Tirsdag	09:00 - 15:00
Onsdag	09:00 - 15:00
Torsdag	09:00 - 15:00
Fredag	09:00 - 15:00

Telefon

+4527595859

Internet side

http://www.psykologmarietolstrup.dk/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Psykolog Marie Tolstrup sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Vil du plassere din praksis på toppen av Klinik-listen i Solrød?

Del

Type

Psykolog