28/10/2025
TID TIL AT LEVE
Jeg oplever at vi er et sted på tidslinien hvor vi kan vælge retning.
Det kan vi naturligvis altid, men det føles lidt mere som en skillevej nu.
Guddommeligt Lys er strømmet til jorden og til menneskeheden, i massive mængder, tiltagende, for at bryde igennem illusionen om adskillelse fra det Guddommelige.
Og vi har labbet det i os (er en pæn måde at sige det på).
Vi har flækket, brækket os, og gennemlevet voldsomme forandringer og sammenbrud. Flere gør stadig.
Vi har åbnet os for Lyset, åndedrag for åndedrag og vedholdende sagt ja til blive et med Lyset.
Bevidst eller ubevidst.
Nu mærker vi TRÆTHED.
Vores gamle adskillelses-krop er tydelig.
Måske mærker du tudsegamle tendenser og stemninger dukke op igen, enorm usikkerhed og angst, MEN at det alligevel føles lidt anderledes. Det mærkes. Men opleves mere observerende.
Vi kan vælge at holde os selv fanget i den gamle adskillelses-krop.
Og fortsætte en velkendt lidelsesvej, som jeg oplever bliver tydeligere.
Eller turde at TRO.
Virkelig tro på at vi er et Guddommeligt menneske med en guddommelig krop.
En datter-søn af den Alteksisterende Kraft.
Og med forsigtige skridt bevæge os af den ukendte vej.
Omfavne det.
Kaste os ud i det.
Læne os ind i det.
Leap of faith.
Det er kropsliggørelsen.
Jeg har haft sætningen - Tid til at Leve - kørende i nogle dage.
Jeg orker ikke andet mere.
Turde modtage Livet - for at være Livet.
Turde modtage Kærligheden - for at være Kærlighed.
Turde være os selv indefra og ud.
Kærlig hilsen Idun ☀️
