25/03/2026
🌱 FORÅRET er knyttet til TRÆFASEN i kinesisk medicin🌱
Foråret markerer en ny begyndelse – en tid hvor naturen vågner, og livet spirer frem igen. Bladene springer ud, dagene bliver lysere, og energien omkring os vokser og udfolder sig.
I kinesisk medicin er foråret forbundet med træfasen – en energi, der handler om vækst, retning og nye muligheder. Det er tid til at sætte intentioner, tage initiativ og lade det, der har ligget i dvale, komme til live.
Energien bevæger sig opad og udad. Ligesom planterne strækker sig imod lyset, kan vi mærke en øget lyst til bevægelse, forandring og at skabe noget nyt. Det er helt naturligt at få mere energi og trang til at handle – det er kroppens måde at følge årstidens rytme på.
Leveren og Galdeblæren er de organer, der er knyttet til denne fase. Leveren forbindes med følelser som vrede, irritation og frustration, mens Galdeblæren relaterer sig til mod, beslutninger og handlekraft.
Hvis vi bærer på gammel stagnation eller undertrykt vrede kan det være en udfordrende tid. Det skaber ubalance – både fysisk og mentalt og mange oplever i foråret fx:
🌿 spændinger i nakke og skuldre
🌿 hovedpine
🌿 allergier
🌿 fordøjelsesproblemer
🌿 humørsvingninger
HVIS vi tør møde og blødgøre disse følelser, kan der dog opstå en klarhed, et flow og mulighed for ægte transformation og ny vitalitet.
Foråret er en mulighed. En mulighed for at bryde igennem, give slip på stagnation og skabe plads til ny energi, klarhed og retning.
Du kan støtte dig selv ved at:
🌱 bevæge kroppen og komme ud i naturen
🌱 spise lettere og grønnere
🌱 lytte til dine behov og impulser
🌱 give plads til følelser og kreativitet
🌱 søge behandling, der skaber flow og balance 😉
Foråret minder os om, at vækst starter indefra – og at små spirer kan blive til noget stort 💚