Feniz F.

23/04/2026

Jeg rejser mig i mit eget lys… som Feniz. 🔥

Af alt det jeg har været,af alt det jeg har sluppet,er mine sande ønsker blevet rene, klare og levende.

Jeg ønskede ikke bare et liv…jeg kaldte på et liv med sjæl.

Tæt ved vandet, hvor jeg kan spejle mig og huske hvem jeg er.I et fællesskab, hvor hjerter mødes i ægthed og nærvær.Som mor til børn, der går deres egen vej med lys i øjnene.

Og nu ser jeg det…ikke som tilfældigheder,men som manifestationer af min indre sandhed.

Jeg ærer processen.Jeg ærer transformationen.Jeg ærer den kvinde, jeg er blevet.

Universet svarer ikke bare…det spejler det, jeg tør være.

Tak. Tak. Tak. 🙏🔥✨

18/04/2026

Jeg er født ind i en verden,
hvor det at give var kærlighedens sprog.

At være til rådighed.
At tilsidesætte mig selv.
At bære, rumme og hele for andre.

Jeg lærte at sige undskyld,
som om det var en bøn om at få lov til at være her.
Som om min plads i verden
skulle fortjenes.

Jeg husker et øjeblik…
en stille stund i Frankrig.
Alt var gjort, alt var i ro.

Og der, midt i stilheden,
mødte jeg ordene:
“Elsk dig selv.”

Noget i mig trak sig sammen.
Næsten som skam.

Hvordan kunne jeg vende blikket indad,
når jeg var lært at give det hele væk?

Men ordene forlod mig ikke.
De lagde sig som et frø i mit indre.

Og langsomt…
gennem livets cyklusser,
gennem sår og erkendelser,
begyndte noget at forandre sig.

Som Feniz, der rejser sig af sin egen aske,
begyndte jeg at forstå:

At selvkærlighed ikke er ego.
Det er erindring.

En tilbagevenden til min egen essens.
Til min egen flamme.

For hvordan kan jeg give ægte,
hvis jeg er tom?

Hvordan kan jeg elske frit,
hvis jeg har forladt mig selv?

I dag øver jeg mig stadig.
Blidt. Ærligt. Menneskeligt.

At vælge mig selv
uden at forlade andre.

At stå i min egen ild
uden at brænde ud.

Og måske…
er det netop her,
kærligheden bliver sand.

15/04/2026

At vænne sig til nogen…
– en Feniz fortælling om forvandling 🔥🕊️

Vi tror ofte, at vi vænner os til noget af vane…
men i sjælens verden er intet tilfældigt.

Alt, hvad vi møder, kommer med en hvisken.
En invitation.
En mulighed for at vågne.

I en tid blev jeg hver morgen kaldt af en fasan.
Hans stemme brød stilheden –
og i starten forstyrrede den mig.

Men Feniz lærer os:
Det, der irriterer os, bærer ofte nøglen til vores opvågning.

Så jeg begyndte at lytte.

Jeg rejste mig… kiggede ud…
og så ham i sit fulde væsen – farverig, fri, levende.

Langsomt døde irritationen i mig…
og noget nyt blev født.
Beundring. Nærvær. Glæde.

Jeg opdagede, at han kom efter mit vækkeur ringede.
Så jeg slukkede alarmen…
og begyndte at vente på ham i stedet.

Som om livet selv kaldte mig op.

Det blev et ritual.
Et helligt møde.
Et spejl mellem natur og sjæl.

Jeg talte ikke med ord…
men noget i mig svarede ham alligevel.

Og så… en dag… var han væk.

Og i det øjeblik trådte jeg ind i Feniz’ dybeste sandhed:
Alt, der fødes… vil også forsvinde.
Alt, der forsvinder… efterlader aske.
Og i asken… bor transformationen.

Jeg mærkede savnet.
Tilknytningen.
Kærligheden.

Men også erkendelsen:
Han var aldrig kun en fasan.

Han var en budbringer.
En ild, der tændte noget i mig –
for så at forsvinde igen.

Måske er det sådan, vi vokser.
Vi møder. Vi åbner. Vi mister.
Og vi genfødes… en smule mere bevidste hver gang.

Jeg ved ikke, om han vender tilbage.
Men jeg ved, at jeg ikke er den samme.

Feniz rejser sig ikke uden at brænde først.
Og i det små… lever den sandhed også i mig.

05/04/2026

Ofte spørger folk mig, om jeg savner mit hjemland.
Og med en sikker stemme svarer jeg: nej… det gør jeg ikke.

For jeg er dybt taknemmelig for Danmark og for det liv, jeg har skabt her.
Et liv med ro, muligheder og kærlighed.

Men… midt i mit svar hvisker en lille stemme indeni mig:
“Du savner noget.”

Ikke nødvendigvis et sted – men dufte, smage, minder…
Smagen af krydderier, varmen fra mit køkken, og den særlige følelse af noget velkendt.
Noget så simpelt som huayusa, som jeg ikke kan finde her.

Achiote er for os lidt som safran er for Spanien – et særligt, duftende frø, der giver både farve og smag til maden.

Da jeg flyttede til Danmark, tog jeg min achiotera med mig, i håb om at kunne finde achiote-frø her.
Men det lykkedes først nu… 25 år senere, da min søn fandt det til mig.

I dag, da jeg stod i mit køkken og brugte det i min mad…
følte jeg en dyb lykke.

Som om en del af mig, som havde sovet længe, vågnede igen.

Nogle gange er det de små ting, der forbinder os med vores rødder.
Og minder os om, at vi godt kan høre til to steder på én gang ❤️
Med kærlighed
Feniz

03/04/2026

Hej mine elskede, i skaberen.

I dag vågnede jeg med tanker om Jesus, om hvorvidt hans offer var det værd for denne menneskehed. I flere dage, efter at have hørt nyheden om, at Israel har indført en lov om dødsstraf ved hængning kun for palæstinensere, har jeg følt mig så trist. Og når jeg samtidig ser, hvordan løgn, falskhed og ondskab bliver accepteret som noget normalt over hele verden, mens resten af os vender blikket væk, føler jeg, at vi er nået til tidernes ende – enden på ærlighed, ubetinget kærlighed, fred og godhed.

Jeg kan se, hvordan gode sjæle langsomt dør, fordi der ikke er næring af kærlighed til os.

Derfor beder jeg jer, jeg opmuntrer jer – ikke i religionens eller troens navn, men som et menneske, der inderligt tror på, at hvis vi bliver flere, der elsker, tilgiver, er ærlige og dyrker kvaliteter baseret på kærlighed, så har vi stadig en mulighed for, at Gud vil hjælpe os, og at universet vil give os endnu en chance.

I dag beder jeg jer om ikke at fejre Jesu død, men at bruge dagen på at reflektere over hans offer og hvorfor han gjorde det. Glem religionerne – lad os blot søge en direkte forbindelse til hans essens af ubetinget kærlighed.

Jeg elsker jer alle.
Feniz

28/03/2026

Fred og kærlighed til mig selv.

27/03/2026

Tak tak tak

✨Nærvær og tilstedeværelse i påskeugen✨
Påskeugen byder på gode astrologiske energier i forhold til at skabe fordybelse og ro hos en selv og i samværet med andre. Vi har Venus der går ind i Tyrens tegn, et sted hun elsker at være. Vi har en fuldmåne i Vædder-Vægt, der hander om vores relationer og hvad vi har brug for at give slip på. Vi har Merkur, der spiller godt op til Jupiter og sørger for nogle gode og intuitive samtaler, og så skal vi også have lidt at arbejde med, nemlig Venus der går i kvadrat til Pluto.
Lyt med på YouTube, hvis du vil have uddybet, hvad disse konstellationer kan betyde for dig og din påske.
Link finder du i kommentar.

💛Rigtig god Påske til jer alle💛

07/03/2026

For nogle dage siden, ved fuldmånen, gik jeg en tur ud i naturen.

Stilheden og lyset fra månen åbnede et rum i mig, hvor tanker begyndte at komme frem. Jeg spurgte mig selv:Hvad er det, jeg vil give slip på?

Minder fra en svær tid dukkede op. Følelser af svigt.Ikke kun svigt fra mennesker, som skulle passe på mig – men også svigt fra mig selv til mig selv.

Det gjorde ondt at mærke.

Men da natten nåede midnat, skete der noget i mig.Der stod jeg ved stranden under månen, og en følelse af overgivelse kom. En stille stemme i mig sagde:

Du kan ikke ændre andre mennesker.Men du kan vælge, hvilken historie du vil bære videre.

Jeg kunne fortsætte med at leve i følelsen af svigt…eller jeg kunne rejse mig og tage alle de gode og fantastiske minder i mit liv – og lade dem være den fortælling, jeg bygger mit liv på.

Den nat tog jeg et valg.

Jeg valgte at rejse mig.Jeg valgte lyset.Jeg valgte at lade Feniz i mig rejse sig igen.

14/02/2026

Næste uge stjerne visdom

12/02/2026

Da jeg vågnede i morges, kom en historie ind i mit hjerte.

Tre mennesker.
En veninde.
En kæreste.
Et barn på 6 måneder.

Et bryllup.
Og en sandhed, der blev sagt fire dage før.

Fra den ene dag til den anden ændrede flere liv retning.

Jeg mærkede, hvordan vi som mennesker hurtigt skaber roller:
Den forrådte.
Den, der forlod.
Den anden kvinde.

Men bag rollerne findes mennesker.
Med længsler.
Med uforløste følelser.
Med skygger.

Vi kan kalde det kærlighed.
Vi kan kalde det skæbne.
Vi kan kalde det endelig at følge sit hjerte.

Men kærlighed uden bevidsthed kan såre.
Længsel uden ansvar kan splitte.

Jeg tænker på den indre fortælling, vi skaber for at kunne leve med vores valg.
Hvordan vi retfærdiggør det, der føles rigtigt for os – selv når det betyder smerte for andre.

Vi bærer alle lys og skygge.
Spørgsmålet er ikke, om vi fejler.
Spørgsmålet er, om vi kan stå i det med ærlighed.
Om vi kan tage ansvar for de spor, vi efterlader i andres hjerter.

Måske er ægte modenhed ikke kun at følge sit hjerte –
men også at turde se sin egen skygge i øjnene.

✨ Hvad vækker det i dig?

10/02/2026