30/07/2024
NYHED!
Kropsterapeutisk yoga kun for kvinder - 5 mandage med start 12. august 2024.
Deltag i et kropsterapeutisk yogaforløb, hvor du inviteres til at åbne krop og sind på en balanceret måde gennem meditation, vejrtrækning og yoga. Kropsterapeutisk yoga bidrager til en større kropslig forståelse og menneskelig indsigt. Du vil få kendskab til sammenhængen mellem de fysiske og følelsesmæssige aspekter af en yogaøvelse med afsæt i kinesisk medicin omkring de 5 elementer – Jord, metal, vand, træ og ild. Hver mandag tager afsæt i et af elementerne, hvor du introduceres for de følelser og organerne, som er forbundet med dette element.
Kropsterapeutisk yoga arbejder mere direkte med følelserne via den måde, hvorpå øvelserne bliver guidet og hvordan følelserne kommer frem i bevægelsen.
Deltag over 5 mandage 12/8, 19/8, 26/8, 2/9 og 9/9-2024 kl. 18.30-19.45. Pris 550,- kr. for alle 5 gange. Maks 10 deltagere på holdet. Vi har måtter og tæpper, skal du bruge blokke eller puder skal disse selv medbringes 🫶
Tilmelding via sms 28720614. Når du har modtaget bekræftelse fra Athina overføres beløbet via mobilpay på samme nummer og dernæst er du endelig tilmeldt forløbet. Forhindres du inden forløbets start i at deltage kan din deltagelse overdrages til en anden.
Tag godt imod Athina. En kær veninde som er uddannet kropsterapeutisk yogalærer samt Sociolog og har arbejdet og boet 1 år i Kolkata Indien. Hun vendte tilbage til DK i 2022.
Athina fortæller "Med den kropsterapeutiske yoga uddannelse lærte jeg et nyt sprog – min krops sprog. Ved at være med det min krop fortæller, åbner min krop langsomt op for gamle lagrede oplevelser. Jeg fandt ud af, at ved at lade min krop give slip, respekterer dens grænser og sætte den lyd på, som jeg mærker, så behøver jeg ikke at forstå alt i mit kognitivt. Jeg kan læne mig ind i følelsen og det som min krop udtrykker"
Håber at du vil deltage - Del gerne opslaget med venner og familie TAK 🙏