https://www.facebook.com/1386183994966008/

Krop - Psyke - Balance, Skovstræde 7, Stensved (2026)

06/04/2026

NÅR KÆRLIGHED FØLES UTRYG

Har du brug for meget nærhed i et forhold
og bliver hurtigt urolig, hvis den anden trækker sig?

Måske kender du:

Tanker som “Er jeg vigtig nok?”
Et stort behov for bekræftelse.
Uro i kroppen, når der er afstand.
Følelsen af at skulle holde fast for ikke at miste.

Det handler ikke om, at du er for meget.
Det handler om, at din erfaring med kærlighed
ikke altid har været tryg.

Og det sætter sig i kroppen ❤️

Heidi Bremer
Psykoterapeut / Akupunktør
med egen historie i ryggen og rum for andres ❤️

06/04/2026

Jeg vil gerne dele noget vigtigt med jer 💚

Når jeg lægger opslag op herinde, kan de nogle gange blive misforstået som om, de handler om noget konkret i mit eget liv eller om bestemte personer. Det forstår jeg godt for ofte skriver jeg ud fra noget, der er levende og genkendeligt.

Men fremadrettet vil jeg gerne gøre det helt tydeligt:

De opslag, jeg deler, handler ikke om mit eget parforhold eller om konkrete relationer i mit liv.

Jeg er i gang med min afsluttende opgave i år,hvor jeg specialiserer mig i parforhold og udvikler mig som parterapeut. Derfor vil mine opslag i højere grad tage udgangspunkt i:

– tilknytning
– mønstre fra barndommen
– det vi bærer med os ind i parforhold
– og hvordan vores nervesystem spiller ind i relationer

Det er altså faglige og generelle perspektiver ikke personlige fortællinger om specifikke mennesker.

Mit ønske er at skabe forståelse, genkendelse og refleksion ikke at udstille eller pege på nogen.

Tak fordi I læser med og tager imod det 💚

Heidi Bremer
Psykoterapeut / Akupunktør
med egen historie i ryggen og rum for andres ❤️

05/04/2026

Når vi tør være nysgerrige på barnets adfærd, åbner der sig noget andet end det, vi umiddelbart ser.

For bag adfærden ligger der altid en følelse.
Et nervesystem i bevægelse.
En indre tilstand, som forsøger at finde vej.

Hvis vi ikke stopper op og er nysgerrige, risikerer vi at komme til at se barnet som problemet.
Men barnet er ikke problemet.
Barnet viser os, at der er noget, der er svært.

Adfærd er ikke tilfældig den er et sprog.

Nogle børn reagerer med uro, modstand eller vrede.
Ikke fordi de vil skabe problemer men fordi noget i dem forsøger at beskytte, regulere eller blive set.

Når vi begynder at møde barnet med ro og nysgerrighed i stedet for vurdering, sker der noget afgørende:
Vi flytter fokus fra hvad der er galt, til hvad der er på spil.

Vi begynder at lytte bag adfærden.

I et psykoterapeutisk perspektiv kan vi forstå det som forskellige dele i barnet, der træder frem.
Dele, som gør deres bedste for at håndtere noget, der er overvældende.

Når vi møder disse dele med forståelse, skaber vi kontakt.
Og i kontakten opstår mulighed for regulering, tryghed og udvikling.

For barnet har ikke brug for at blive rettet.
Barnet har brug for at blive mødt.

Bag enhver adfærd er der en mening.
Og ofte et behov, der længes efter ro, forståelse og omsorg.

Heidi Bremer
Psykoterapeut / Akupunktør
med egen historie i ryggen og rum for andres ❤️

02/04/2026

NÅR DET AT VÆRE DIG SELV IKKE FØLES NATURLIGT

“Du må gerne være dig selv”.

Det lyder enkelt.
Men for mange er det dybt.

For hvad vil det sige at være sig selv når kroppen har lært at tilpasse sig?

SELVET FORMES I RELATIONER

Det, vi oplever som “os selv”, er ofte skabt gennem tilpasning.

Vi har lært at:
mærke os selv gennem andre,
forstå os selv gennem respons, regulere os selv i relationer

Det er ikke forkert.
Det er nervesystemets måde at skabe tryghed på.

Men det kan gøre vores selvfornemmelse betinget.

EN STILLE FORSKYDNING

Langsomt sker der en glidning:

Fra at være forankret i os selv
til at blive orienteret mod andres blik.

Vi mister ikke os selv men forbindelsen til os selv bliver svagere.

AT SØGE TILLADELSE

Så begynder vi at lede efter tilladelse
til at være det, vi allerede er.

Ikke fordi vi mangler et selv,
men fordi adgangen til det er blevet utydelig.

AT TAGE SIG SELV TILBAGE

Når nogen siger:
“du må gerne være dig selv”

…er det en invitation til at slippe en gammel kontrakt,
hvor andre har fået lov at definere os.

AT STOPPE MED AT SPØRGE OM LOV

Det handler ikke om at blive sig selv.

Men om at genfinde forbindelsen og stille begynde at stå i den.

Uden at spørge om lov.

Heidi Bremer
Akupunktør & Psykoterapeut med egen historie i ryggen og rum for andres ♡

31/03/2026

Udsagnet “En lille pige, som ikke blev set i barndommen, risikerer som voksen at tiltrække mennesker, som er følelsesmæssigt utilgængelige” kan forstås i et udviklingspsykologisk og neuroaffektivt perspektiv som et udtryk for tidlige relationelle erfaringers betydning for senere tilknytningsmønstre og relationsdannelse.

At et barn “ikke bliver set” refererer her til manglende følelsesmæssig spejling, regulering og anerkendelse fra primære omsorgspersoner. Ifølge tilknytningsteori og neuroaffektiv udviklingspsykologi (Hart & Bentzen, 2006) er barnets udvikling afhængig af gentagne erfaringer med at blive mødt i sine følelsesmæssige tilstande. Når dette ikke sker, kan barnet udvikle utrygge tilknytningsstrategier, hvor det enten overtilpasser sig eller undertrykker egne behov for at opretholde relationel kontakt.

Fra et traumeteoretisk perspektiv (van der Kolk, 2024; Levine, 2017) kan sådanne gentagne erfaringer af følelsesmæssig afvisning eller fravær internaliseres i nervesystemet som implicitte kropslige og emotionelle mønstre. Barnets nervesystem tilpasser sig omgivelserne og lærer, at relationel kontakt er forbundet med uforudsigelighed eller utilgængelighed. Disse erfaringer lagres ikke primært som bevidste minder, men som kropslige tilstande og forventninger til relationer.

Som voksen kan dette komme til udtryk i en tendens til at søge eller fastholde relationer, der reproducerer de tidlige erfaringer. Det skyldes ikke et bevidst valg, men snarere at det velkendte opleves som genkendeligt og dermed på et implicit niveau trygt. Lipton (2010) beskriver, hvordan tidlige erfaringer danner ubevidste mønstre, som senere påvirker perception og adfærd. Dermed kan individet uforvarende tiltrækkes af følelsesmæssigt utilgængelige relationer, da disse matcher de indlejrede forventninger til tilknytning.

Samtidig kan disse mønstre være forbundet med lav selvværdi og en grundlæggende oplevelse af ikke at være værd at blive mødt, hvilket yderligere kan fastholde individet i relationer præget af asymmetri og følelsesmæssig distance.

Det er imidlertid centralt at understrege, at disse mønstre ikke er statiske. Gennem øget bevidsthed, nye relationelle erfaringer og arbejde med kropslig regulering kan nervesystemet gradvist reorganiseres (Levine, 2017), hvilket muliggør udvikling af mere trygge tilknytningsformer og sundere relationsmønstre.
Heidi Bremer
Akupunktør & Psykoterapeut med egen historie i ryggen og rum for andres ♡

27/03/2026

Nyrepunkt 3 energi og balance i kroppen

Nyrepunkt 3 er et vigtigt punkt i akupunktur. Det ligger på indersiden af anklen i det lille område mellem ankelknoglen og akillessenen.

Hvor sidder det?
Lige bag den indre ankelknogle, hvor du kan mærke en lille fordybning.

Hvad kan det støtte?
Punktet hænger sammen med din grundenergi og kan støtte kroppen i at finde mere ro og styrke:

– styrker nyrernes energi
– støtter blodcirkulationen
– kan lindre spændinger i lænden
– virker beroligende ved stress og træthed
– hjælper kroppen tilbage i balance

Sådan kan du bruge det
Tryk med tommelfingeren fast men roligt i 1–2 minutter på hver fod. Træk vejret dybt imens.

Et lille tip
Bruger du punktet jævnligt, kan det give mere ro i kroppen og en følelse af ny energi.

Heidi Bremer
Akupunktør & Psykoterapeut med egen historie i ryggen og rum for andres ♡

21/03/2026

NÅR NERVESYSTEMET ARBEJDER PÅ HØJTRYK

Der er noget vigtigt, vi næsten aldrig taler om, når børn og unge mistrives.

Energi i nervesystemet.

For nogle især mange med autisme kræver det ganske enkelt mere energi at være i verden.

Det kan mærkes som stor træthed.
Som om kroppen løber tør for energi.
Eller som et nervesystem, der pludselig går i alarm.

Også i situationer hvor andre virker til at klare sig uden problemer.

DET HANDLER IKKE OM SVAGHED

Alt for ofte bliver det forklaret som noget psykisk.
Som om man er for sensitiv.
Eller ikke robust nok.

Men kroppen fortæller en anden historie.

Forskning tyder på, at nervesystemet hos mange autistiske mennesker arbejder hårdere.

Det betyder, at hjernen bruger mere energi.

ET NERVESYSTEM DER BRUGER MERE ENERGI

Samtidig skal mange bruge ekstra kræfter på
• sanseindtryk.
• sociale situationer • uforudsigelige omgivelser

Det kan gøre helt almindelige hverdage meget krævende. Et nervesystem kan derfor blive overbelastet hurtigere.

NÅR ENERGIEN SLIPPER OP

Hvis nervesystemet allerede arbejder tæt på sin grænse,
skal der ikke så meget til, før energien slipper op.

Det kan være en del af forklaringen på, hvorfor mange børn og unge med autisme oplever: • mistrivsel.
• skolevægring.
• udmattelse
Det handler ikke om vilje.
Det handler om energi i nervesystemet.

MÅSKE SKAL OMGIVELSERNE ÆNDRES

Når vi forstår det, ændrer spørgsmålet sig.

Det handler ikke kun om, at barnet skal lære at passe ind.

Det handler også om, hvordan vi kan skabe omgivelser,
der giver nervesystemet mere ro og bruger mindre energi.

Så regningen ikke bliver for stor.

Heidi Bremer
Akupunktør / Psykoterapeut
med egen historie i ryggen og rum for andres ♡

14/03/2026

NÅR NERVESYSTEMET ARBEJDER PÅ HØJTRYK

Der er noget vigtigt, vi næsten aldrig taler om, når børn og unge mistrives.

Energi i nervesystemet.

For nogle især mange med autisme kræver det ganske enkelt mere energi at være i verden.

Det kan mærkes som stor træthed.
Som om kroppen løber tør for energi.
Eller som et nervesystem, der pludselig går i alarm.

Også i situationer hvor andre virker til at klare sig uden problemer.

DET HANDLER IKKE OM SVAGHED

Alt for ofte bliver det forklaret som noget psykisk.
Som om man er for sensitiv.
Eller ikke robust nok.

Men kroppen fortæller en anden historie.

Forskning tyder på, at nervesystemet hos mange autistiske mennesker arbejder hårdere.

Det betyder, at hjernen bruger mere energi.

ET NERVESYSTEM DER BRUGER MERE ENERGI

Samtidig skal mange bruge ekstra kræfter på
• sanseindtryk.
• sociale situationer • uforudsigelige omgivelser

Det kan gøre helt almindelige hverdage meget krævende. Et nervesystem kan derfor blive overbelastet hurtigere.

NÅR ENERGIEN SLIPPER OP

Hvis nervesystemet allerede arbejder tæt på sin grænse,
skal der ikke så meget til, før energien slipper op.

Det kan være en del af forklaringen på, hvorfor mange børn og unge med autisme oplever: • mistrivsel.
• skolevægring.
• udmattelse
Det handler ikke om vilje.
Det handler om energi i nervesystemet.

MÅSKE SKAL OMGIVELSERNE ÆNDRES

Når vi forstår det, ændrer spørgsmålet sig.

Det handler ikke kun om, at barnet skal lære at passe ind.

Det handler også om, hvordan vi kan skabe omgivelser,
der giver nervesystemet mere ro og bruger mindre energi.

Så regningen ikke bliver for stor.

07/03/2026

Akupunktur, Vagusnerven og Skjoldbruskkirtlen
Akupunkturens mulige effekt
Flere studier tyder på, at akupunktur kan påvirke nervesystemet og stimulere vagusnerven.
Akupunktur kan blandt andet: reducere inflammation påvirke hypothalamus-hypofyse-aksen (HPA-aksen) støtte kroppens reguleringssystemer
Denne hormonakse påvirker forbindelsen mellem: Hypothalamus → Hypofyse → Skjoldbruskkirtel
Denne akse regulerer blandt andet hormonerne: TSH, T3 og T4.
Akupunkturpunkter der ofte bruges ved stofskifteproblemer

ST9 (Renying) Sidder på halsen ved carotis Kan påvirke blodflow til skjoldbruskkirtlen
LI4 (Hegu) Sidder på hånden Bruges ofte til immunregulering, inflammation og stress
ST36 (Zusanli) Et af de mest undersøgte akupunkturpunkterKan støtte immunfunktion og reducere inflammation
SP6 (Sanyinjiao) Bruges ofte til hormonbalance
CV22 / CV17 Sidder på bryst og hals Kan påvirke vejrtrækning og autonom regulering
Hvor laserterapi passer ind
Lav-niveau laserterapi (photobiomodulation) bruges nogle gange direkte på skjoldbruskkirtlen eller på relevante akupunkturpunkter.
Laserlys kan påvirke cellerne ved at: øge mitokondrieaktivitet øge ATP-produktion forbedre vævsheling reducere inflammation
Et voksende forskningsområde
Ny forskning tyder på, at autoimmune sygdomme kan være tæt knyttet til nervesystemets regulering.
Derfor undersøges behandlinger som: vagusnervestimulation akupunktur photobiomodulation (laser) somatiske terapiformer
Disse tilgange arbejder alle indirekte med nervesystemets evne til at regulere immunforsvaret. Vagusnerven og autoimmune sygdomme
Vagusnerven er en central del af det parasympatiske nervesystem (rest-and-repair). Den spiller en vigtig rolle i reguleringen af inflammation, immunrespons, hormonbalance og fordøjelse.
Forskere taler om det, der kaldes “the inflammatory reflex”. Her kan vagusnerven være med til at dæmpe inflammation i immunsystemet.
Når vagusaktiviteten er lav fx ved langvarig stress eller belastning af nervesystemet kan det føre til øget inflammation og i nogle tilfælde øget autoimmun aktivitet.
Mange mennesker med Hashimotos thyroiditis oplever derfor også: stressfølsomt nervesystem fordøjelsesproblemervtræthed reguleringsvanskeligheder i kroppen

Heidi Bremer
Psykoterapeut & Akupunktør
med egen historie i ryggen og rum for andres ♡

27/02/2026

I mit terapeutiske arbejde anvender jeg psykoedukation som en integreret interventionsmetode. Det betyder, at jeg aktivt inddrager viden om nervesystemet, tilknytning, udviklingstraumer og kropslige reaktioner som en del af den terapeutiske proces.
Psykoedukationen har til formål at skabe forståelse og sammenhæng i klientens oplevelser. Når klienten får indsigt i, hvordan kroppens alarmberedskab, tilpasningsstrategier og følelsesmæssige reaktioner hænger sammen med tidligere erfaringer, reduceres selvkritik og skam. Det, der tidligere blev oplevet som personlig svaghed eller forkerthed, kan i stedet forstås som meningsfulde overlevelsesstrategier.
Jeg anvender ofte visuelle modeller, tegninger og kropslige øvelser i psykoedukationen, da dette understøtter integrationen mellem kognitiv forståelse og kropslig erfaring. På den måde bliver psykoedukationen ikke blot formidling af viden, men en regulerende og stabiliserende intervention i sig selv.
Formålet er at styrke klientens selvforståelse, øge evnen til selvregulering og skabe et mere nænsomt og sammenhængende forhold til sig selv.
Heidi Bremer
Akupunktør & Psykoterapeut med egen historie i ryggen og rum for andres ♡

20/02/2026

🔥 Vi er trådt ind i Hest Ild Yang året

I Traditionel Kinesisk Medicin er Ild forbundet med
❤️ Hjertet
🧠 Sindet
⚡ Nervesystemet

Når Ild energien er stærk, kan vi opleve:

– Indre uro og tankemylder
– Hjertebanken
– Overfladisk eller urolig søvn
– Stress og angst
– Følelsen af at være “på” hele tiden

Yang energien løfter og driver os fremad men uden Yin mister vi roen.

💧 Vi har brug for både Yin og Yang.

For at nære Yin og skabe balance kan vi støtte kroppen med:

– Ro
– Jordforbindelse
– Langsommere tempo
– Åndedrættet
– Tid i naturen
– Regulering af nervesystemet

I min klinik arbejder jeg med akupunktur som en blid og dyb måde at støtte hjertet og nervesystemet på.
Akupunkturen hjælper kroppen med at finde tilbage i balance så både krop og sind kan falde mere til ro.

Hvis du mærker uro, søvnproblemer eller stress i denne tid, er du ikke alene.
Kroppen forsøger ikke at være besværlig den forsøger at regulere sig.

Du er velkommen ❤️

Heidi Bremer
Akupunktør & psykoterapeut
med egen historie i ryggen og rum for andres ❤️
Krop Psyke Balance

14/02/2026

Når irritationen ikke “bare” er irritation…

Mange tror, at migræne starter med hovedpine.
Men ofte begynder anfaldet længe før smerten.

Timer og nogle gange dage inden kan der ske ændringer i både krop og adfærd.

Man kan opleve:

irritabilitet
kortere tålmodighed
indre uro
en følelse af at være mere “på kanten”
kropslig anspændthed
lavere tolerance over for lyde, krav og sanseindtryk

Det kan føles som:
“Jeg er ikke helt mig selv.”

Og netop her er noget vigtigt at forstå:

For nogle er irritationen ikke et personlighedstræk.
Det er neurobiologi.

Inden et migræneanfald ændrer aktiviteten sig i hjernen. Hypothalamus som regulerer hormoner, stress og følelsesbalance går i gang. Samtidig ændres balancen i signalstoffer som serotonin og dopamin.

Det betyder, at:

nervesystemet bliver mere følsomt, vinduet for tolerance bliver smallere, følelsesreguleringen bliver mere sårbar, alarmberedskabet lettere aktiveres.

Når hjernen er i den tilstand, kræver det mindre påvirkning at udløse irritation. Små ting kan føles større. Krav kan opleves tungere. Sanseindtryk kan blive overvældende.

Det handler ikke om viljestyrke.
Det handler om neurofysiologi.

Man kunne sige, at systemet allerede er i overbelastning og irritationen er et af de første tegn på, at kroppen er på vej ind i et anfald.

At kende disse signaler kan gøre en forskel.

Ikke for at kontrollere migrænen.
Men for at møde kroppen tidligere med pauser, regulering og selvomsorg.

I stedet for selvkritik kan der komme nysgerrighed.
I stedet for skam kan der komme forståelse.
I stedet for “hvad er der galt med mig?” kan spørgsmålet blive:

“Hvad er mit nervesystem i gang med?”

Nogle gange er det ikke personlighed.
Det er kroppen, der forsøger at fortælle noget.

Heidi Bremer
Psykoterapeut / Akupunktør
med egen historie i ryggen og rum for andres ❤️

Krop - Psyke - Balance

06/04/2026

06/04/2026

05/04/2026

02/04/2026

31/03/2026

27/03/2026

21/03/2026

14/03/2026

07/03/2026

27/02/2026

20/02/2026

14/02/2026

Adresse

Telefon

Internet side

Underretninger

Genveje

Del

Type