Krop - Psyke - Balance

04/02/2026

Fra selvbebrejdelse til selvforståelse

en vigtig bevægelse i nervesystemets heling

Vi holder langsomt op med at bebrejde os selv for vores reaktioner, mønstre og sammenbrud.
Vi begynder i stedet at forstå dem som kroppens og nervesystemets intelligente svar på vilkår, der ikke var bæredygtige.

Denne overgang kræver mod.

For selvbebrejdelse kan føles som en form for kontrol:
Hvis det hele er min skyld, så kunne jeg måske også have gjort noget anderledes.

Men prisen er høj.

På et tidspunkt må vi holde op med at spørge:

“Hvad er der galt med mig?”

…og i stedet spørge:

“Hvad var det, jeg stod i? Hvad var det, mit system forsøgte at overleve?”

Selvbebrejdelse er sjældent selvhad.
Det er ofte et forsøg på at skabe mening og sammenhæng.

Når nervesystemet reagerer med uro, kollaps, overansvar eller følelsesmæssig overvældelse, er det ikke fordi, vi er forkerte.

Det er fordi kroppen gjorde det bedste, den kunne.

Selvforståelse handler ikke om at frikende sig selv.
Det handler om at se sig selv klart:

At det, der senere blev kaldt symptomer eller mønstre, var beskyttelsesstrategier.

Ikke perfekte strategier.
Men nødvendige.

Denne overgang kræver, at vi giver slip på tanken om:

“Hvis jeg bare havde været stærkere…”

For den tanke lover kontrol, men den fortsætter skammen indad.

At bevæge sig mod selvforståelse er at standse den indre domstol.

At lægge anklagen ned.

Og i stedet begynde at møde sig selv med indsigt.

Det betyder ikke, at ansvar forsvinder.
Det betyder, at ansvar flyttes:

Fra selvangreb til selvindsigt.
Fra skam til sammenhæng.
Fra dom til forståelse.

Når selvbebrejdelsen slipper, kommer freden ikke altid med det samme.

Men der opstår noget andet først:

Plads.

Og plads er begyndelsen på noget nyt.

Heidi Bremer
Akupunktør & Psykoterapeut med egen historie i ryggen og rum for andres ♡

03/02/2026

En beskyttelsesstrategi ved langvarig belastning

Kroppens nødbremse

Nogle gange sker der noget, som kan føles som et sammenbrud.

Man bliver overvældet, udmattet, tung i kroppen eller følelsesmæssigt sårbar.
Det kan føles, som om man mister grebet.

Men ofte er det ikke et tegn på, at man går i stykker.

Det kan være kroppens måde at beskytte dig på:

Kroppens nødbremse.

Når kroppen siger stop

Kroppens nødbremse opstår typisk, når man har været stærk for længe.

Når man har fungeret, taget ansvar og holdt sig oppe gennem vilje selvom belastningen indeni har været stor.

Til sidst når nervesystemet en grænse, hvor det ikke længere er muligt at fortsætte uden at tage skade.

Så trækker kroppen i bremsen.

Ikke for at straffe dig.
Men for at passe på dig.

Hvordan kan det føles?

Nødbremsen kan mærkes som:
• uro og udmattelse på samme tid
• en tung krop, der ikke vil fremad
• at man ikke kan rumme krav, tempo eller stimulation
• behov for at trække sig tilbage
• følelser der vælter ind eller fornemmelsen af tomhed

Det er ikke svaghed.

Det er kroppens stop-signal.

Kroppen bærer det også fysisk

Mange mærker det som:
• trykken i brystet
• spænding i maven
• lav vejrtrækning
• fordøjelsen går i stå
• tyngde og behov for stilhed

Kroppen skaber stabilitet gennem langsomhed.Den gør det umuligt at fortsætte i samme tempo.

Det vigtigste

Kroppens nødbremse er ikke et sammenbrud.

Det er en intelligent beskyttelsesstrategi, som ofte ses hos mennesker, der har båret meget og været stærke længe.

Når vi møder den med ro i stedet for pres, kan nervesystemet begynde at genopbygge.

Kroppen viser ikke, at du er svag.

Den viser, at grænsen blev nået.

Og at der nu er brug for balance.

Heidi Bremer
Akupunktør & Psykoterapeut med egen historie i ryggen og rum for andres ♡

02/02/2026

Jeg er dybt taknemmelig for det rørende brev og den fine gave fra en kunde 💝
Ord som disse betyder mere, end jeg kan beskrive.
Tak for tilliden gennem årene det varmer helt ind i hjertet.❤️

Heidi Bremer
Krop Psyke Balance ✨

02/02/2026

NÅR NERVESYSTEMET FINDER OMVEJE I RELATIONER

Manipulation bliver ofte forstået som et forsøg på at påvirke et andet menneskes tanker, følelser eller handlinger på en skjult eller indirekte måde.

Og alene ordet manipulation kan ramme hårdt.

Det vækker noget i os med det samme. Uro. Modstand. Måske vrede eller afsky.
En oplevelse af at blive skubbet til, trukket i, flyttet uden samtykke.
Som om noget i os mister fodfæste et øjeblik.

Men den klassiske definition fortæller mest om formen ikke om det sted i et menneske, hvor adfærden opstår.

For manipulation opstår ikke i tomhed.
Den opstår i relationer.
Mellem nervesystemer, der forsøger at finde vej til kontakt og betydning der, hvor direkte behov engang var for farlige at vise.

Manipulation kan være en tilpasningsstrategi.
En måde at få dækket vores mest grundlæggende behov på nogle gange også på bekostning af den anden.

Derfor mærker vi det ofte i kroppen, før vi forstår det.

At blive manipuleret er at mærke sit nervesystem komme under pres.
Grænser bliver uklare. Autonomi vakler.
Noget i os får lyst til at trække os væk, lukke ned, slå fra eller slå igen.

Manipulation er med andre ord nervesystemets forsøg på at skabe bevægelse i en relation, når direkte behov ikke kan komme sikkert frem.

Og hvis vi tør blive i oplevelsen et øjeblik, kan et dybere spørgsmål åbne sig:

Hvad er det for et sted i et menneske, hvor manipulation bliver den måde, man rækker ud på?

Manipulation vokser sjældent der, hvor behov kan siges direkte.

Den opstår i sprækkerne der hvor længsler, sårbarhed og afhængighed engang blev for farlige at vise.
Hvor det at sige “jeg har brug for dig” kostede for meget.
Hvor afvisning, skam eller usynlighed gjorde direkte kontakt umulig.

Når det sker, finder nervesystemet omveje.

Ikke som bedrag, men som nødvendighed.
Ikke for at skade, men for at overleve.
Og senere for at forsøge at leve.

Ofte bærer den, der manipulerer mest, den dybeste smerte.

Den mest kontrollerende, den mest forførende, den mest selvcentrerede vækker sjældent vores nysgerrighed.
De vækker vores afstand.

Netop der bliver det svært at huske, at også dette er et nervesystem.
Et nervesystem formet af erfaringer, hvor gensidighed ikke var mulig, og hvor kontakt måtte sikres ad andre veje.

Det er ikke en undskyldning.
Det er en forståelsesramme.

For ingen af os starter med manipulation.
Den opstår, når noget mere oprindeligt ikke kunne få plads.

Og det afgørende er dette:

Nervesystemet er aldrig færdigt.

Det er plastisk. Formbart. Orienteret mod vækst, når betingelserne ændrer sig.
Det reorganiserer sig i mødet med nye erfaringer især erfaringer, hvor grænser respekteres, og behov bliver mødt tydeligt.

Derfor kan vi både:
• se manipulation klart
• beskytte os mod den
• sætte tydelige grænser

og samtidig bevare en indre viden om, at der bag strategien findes et menneske, som engang ikke kunne komme mere direkte frem.

Når det gælder børn, bliver dette perspektiv særligt vigtigt.

Et barn, der må manipulere for at føle sig mødt, bærer allerede en tung erfaring.
Hvis ingen oversætter strategien tilbage til behov, kan den stivne ikke bare som adfærd, men som identitet.

Her opstår en etisk fordring i mødet med andre mennesker.
Især når vi står i roller med ansvar og omsorg.

For i disse møder er vi ikke kun i relation med et menneske vi er i berøring med dets nervesystems fremtidige muligheder.

Måske er det der, vi skal minde hinanden om:

At vi ikke kun møder handlinger, men historier, der engang blev nødvendige.
Og at vores måde at møde hinanden på kan være med til enten at lukke eller åbne de veje, et nervesystem tør gå næste gang.

30/01/2026

Når hovedpine bliver mere end bare hovedpine

Jævnlige anfald af hovedpine kan være både smertefulde og udmattende.
For mange bliver det noget, der påvirker hele hverdagen koncentrationen, energien og følelsen af overskud.

I arbejdet med hovedpine er det vigtigt at huske, at kroppen sjældent reagerer uden grund.
Der kan være mange årsager, og derfor handler god behandling ofte om at finde frem til, hvad der ligger bag hos netop dig.

Den mest almindelige form er spændingshovedpine.

Her oplever mange en trykkende eller pressende smerte, som kan vare fra kort tid til flere dage.
Ofte hænger den sammen med muskelspændinger i skuldre, nakke og området mellem skulderbladene.

En anden type er nakkerelateret hovedpine.

Her stammer ubehaget fra spændinger og nedsat bevægelighed i nakken.
Når kroppen bliver stiv eller overbelastet, kan spændingerne trække hele vejen op gennem rygsøjlen og give smerter i baghovedet og nogle gange stråle frem mod øjet.

Hos mange hænger hovedpine også sammen med stress, indre uro og et nervesystem i alarmberedskab.

Her kan akupunktur og psykoterapeutisk støtte være en nænsom vej til mere ro og regulering.

Behandlingen handler ikke kun om symptomet, men om at støtte kroppen i at finde balance igen.

Hvis du eller en du holder af døjer med hovedpine, er du meget velkommen til at kontakte klinikken for vejledning og et individuelt forløb.

Heidi Bremer
Akupunktør & Psykoterapeut
Krop Psyke Balance
med egen historie i ryggen og rum for andres ♡

30/01/2026

Når tarmen ikke bare er en tarm

Colitis ulcerosa er en kronisk inflammatorisk tarmsygdom.
Og for mange mennesker er det ikke kun noget, der foregår i tarmen.

Det påvirker hele livet.

Det påvirker trygheden i kroppen.
Energiniveauet.
Hverdagen.
Relationerne.
Og ofte også nervesystemet.

Mange lever med en indre alarm, som aldrig helt slukker:

Hvad hvis det blusser op igen?
Hvad hvis jeg mister kontrollen?
Hvad hvis kroppen svigter?

Når man lever med en sygdom som colitis ulcerosa, kan kroppen komme til at føles som et sted, man hele tiden skal overvåge.

Her kan det give mening at arbejde med kroppen på en anden måde.

Som akupunktør og psykoterapeut behandler jeg ikke sygdommen i sig selv det skal altid ske i samarbejde med læge og hospital.

Men jeg arbejder med det, der ofte følger med:

• stress og overbelastning i nervesystemet
• smerter og uro i kroppen
• træthed og udmattelse
• angst og usikkerhed
• behovet for at finde ro og tillid igen

Akupunktur og terapeutisk støtte kan være en nænsom måde at hjælpe kroppen med at regulere, skabe mere balance og øge livskvaliteten.

For nogle handler heling ikke om at “fikse” kroppen.

Men om at støtte den.

Og om at finde hjem i sig selv igen også med det, der er.

Heidi Bremer
Akupunktør & Psykoterapeut
med egen historie i ryggen og rum for andres ♡
Krop Psyke Balance

30/01/2026

NÅR KROPPEN KRÆVER RO
UDEN AT DU VED HVORNÅR DET VENDER

Der kommer et sted i arbejdet med regulering og heling, hvor det ikke længere handler om at forstå mere.

Ikke om flere teknikker.
Ikke om at gøre det rigtige.

Men om at kunne være i det, der endnu ikke har fundet sin form.

At sætte nervesystemet først lyder enkelt. Men i virkeligheden er det ofte det mest krævende skridt.

For det betyder, at kroppen får lov til at bede om pause.
Aflastning. Stilhed. Tid.

Uden at du ved, hvor længe.
Uden en plan.
Uden en dato for, hvornår du “er tilbage”.

Nervesystemet arbejder ikke med deadlines.

Det arbejder med grænser.
Med kapacitet.
Med tempo, der ikke kan presses frem uden en pris.

Og det er ofte her, tvivlen sniger sig ind.

Ikke som panik, men som en stille uro:

Hvad hvis jeg tager fejl?
Hvad hvis pausen bliver for lang?
Hvad hvis jeg mister håbet undervejs?

Det her sted kræver en særlig form for tillid.

Ikke den lette, optimistiske tillid.
Men den mere nøgterne tillid, der bliver stående, selv når du ikke kan mærke håb som håb længere.

For kroppens intuition råber sjældent højt.

Den lover ikke noget.
Den overbeviser dig ikke.

Den gentager bare stille:

Stop.
Ikke endnu.
Bliv her.

At følge den stemme uden ydre bekræftelse kan føles som at gå uden kort.

Men ofte er det netop her, noget falder på plads.

Ikke fordi du gør mere.
Men fordi systemet endelig får lov til ikke at præstere heling.

At gå vejen her handler ikke om at stramme op.

Det handler om at blive.
Om at lade håbet være stille.
Om at lade troen være uden varme.
Om at acceptere, at fremgang ikke altid kan mærkes indefra.

Det betyder ikke, at noget er gået galt.

Det kan tværtimod være et tegn på, at kroppen ikke længere vil presse sig selv til at fungere.

At sætte nervesystemet først er ikke en metode.

Det er en omsorg.
En respekt for det liv, der ikke kan forceres mere.

Og nogle gange er den vigtigste læring ikke, hvordan man regulerer sig hurtigere…

Men at turde stole på,
at regulering også kræver tid, som ikke kan måles.

Heidi Bremer
Akupunktør & Psykoterapeut
med egen historie i ryggen og rum for andres ♡

30/01/2026

NÅR DU BEGYNDER AT MISTE TROEN PÅ DIG SELV

Der findes en særlig form for utryghed, som kan opstå,
når du langsomt begynder at tvivle på dine egne fornemmelser.

Når du ikke længere mærker dig selv først, men automatisk søger bekræftelse udenfor dig.

Når din oplevelse ikke føles nok i sig selv, men bliver noget, du hele tiden skal forklare, forsvare eller korrigere.

Måske tænker du ofte:

“Jeg overdriver nok.”
“Det er sikkert bare min angst.”
“Jeg misforstår nok situationen.”
“Andre har nok ret.”

For mange mennesker med psykiske udfordringer bliver selv-tvivl en del af hverdagen.

Ikke fordi de er usikre af natur,
men fordi de gennem livet har lært, at deres reaktioner bliver mødt som forkerte.

At de føler for meget.
At de føler for lidt.
At de burde være anderledes.

Og over tid kan det svække forbindelsen til det indre kompas.

For jo oftere du tilsidesætter dine egne signaler, jo sværere bliver det at mærke, hvad der faktisk er rigtigt for dig.

Det bliver særligt tydeligt i relationer.

For hvis du ikke stoler på din egen dømmekraft, bliver det svært at sætte grænser. at sige fra.
Svært at stå ved dine behov.

I stedet kommer du til at tilpasse dig.

Du lytter mere, end du mærker.
Du forklarer mere, end du føler.
Du giver andre mere plads, end du giver dig selv.

Langsomt kan livet begynde at føles smallere, som om du bliver mindre i dit eget liv.

Det her handler ikke om at blive mere robust. Det handler heller ikke om at ignorere dine følelser.

Det handler om at genopbygge tilliden til dig selv.

Til at dine oplevelser betyder noget. Til at din krop forsøger at fortælle dig noget.
Til at dine signaler har værdi.

Også selvom du har en diagnose.
Også selvom dine reaktioner er intense. Også selvom du har lært at tvivle på dig selv.

For når tilliden til dig selv forsvinder, mister du noget helt grundlæggende.

Fornemmelsen af at have ret til dit eget liv.

Heidi Bremer
Akupunktør & Psykoterapeut
med egen historie i ryggen og rum for andres ♡

30/01/2026

29/01/2026

øv denne lille åndedrætsøvelse sammen med dit barn.

Åndedrætsøvelser er gode for både børn og voksne, fordi de hjælper med at aktivere det parasympatiske nervesystem kroppens ro-system.

Lad hånden køre op, mens I trækker vejret ind…
hold en lille pause på toppen…
og pust roligt ud, mens hånden kører ned igen.

En enkel leg, der kan skabe ro i kroppen.

Øv det gerne sammen et par gange om ugen måske som en blid nedregulerende leg efter en aktivitet i højt tempo

Heidi Bremer
Akupunktør & Psykoterapeut med egen historie i ryggen og rum for andres ♡

29/01/2026

Akupunktur, terapi og livsvejledning med mulighed for samtaler i naturen

Som akupunktør og psykoterapeut tilbyder jeg dig et nærværende og helhedsorienteret rum, hvor akupunktur, terapi og livsvejledning går hånd i hånd.

For en livskrise behøver ikke at vare hele livet.

Hos mig får du plads til at lande, mærke dig selv og finde klarhed i det, du står i både gennem samtalen og gennem kroppen.

Akupunkturen er en naturlig del af mine behandlinger og kan støtte dig i at skabe ro i nervesystemet, slippe spændinger og finde tilbage til balance og styrke.

Samtalerne foregår som udgangspunkt i min hyggelige klinik, hvor der er tryghed, nærvær og fortrolighed.

Men der er også mulighed for, at vi kan mødes i naturen, hvis du ønsker det.
Skoven kan noget helt særligt.

Når vi bevæger os ud i naturen, åbner der sig ofte en anden form for kontakt til kroppen, til åndedrættet og til det, der føles sandt.

Naturen spejler nænsomt dine behov og kan støtte dig i at finde hjem i dig selv igen.

Jeg går ved din side hele vejen.
Jeg lytter, støtter og stiller spørgsmål.
Jeg giver dig redskaber, der kan hjælpe dig videre.
Og jeg skaber et rum, hvor du kan være præcis som du er.

Jeg kan støtte dig, hvis du fx oplever:
• stress og uro
• tankemylder
• tristhed eller depression
• livskrise eller store forandringer
• følelsen af at have mistet dig selv
• længsel efter retning og livsformål
• behov for at finde din styrke og kraft
• udfordringer med kommunikation og grænser
• ønsket om at stå mere sikkert i dig selv
• nysgerrighed på dig og livet som menneske

Akupunktur og terapi i skoven

Et forløb i naturen svarer til en session på ca. 90 minutter, hvor vi kombinerer samtale, nærvær, akupunkturens regulerende støtte og naturens healende rum.