https://www.facebook.com/1386183994966008/

Krop - Psyke - Balance, Skovstræde 7, Stensved (2026)

14/03/2026

NÅR NERVESYSTEMET ARBEJDER PÅ HØJTRYK

Der er noget vigtigt, vi næsten aldrig taler om, når børn og unge mistrives.

Energi i nervesystemet.

For nogle især mange med autisme kræver det ganske enkelt mere energi at være i verden.

Det kan mærkes som stor træthed.
Som om kroppen løber tør for energi.
Eller som et nervesystem, der pludselig går i alarm.

Også i situationer hvor andre virker til at klare sig uden problemer.

DET HANDLER IKKE OM SVAGHED

Alt for ofte bliver det forklaret som noget psykisk.
Som om man er for sensitiv.
Eller ikke robust nok.

Men kroppen fortæller en anden historie.

Forskning tyder på, at nervesystemet hos mange autistiske mennesker arbejder hårdere.

Det betyder, at hjernen bruger mere energi.

ET NERVESYSTEM DER BRUGER MERE ENERGI

Samtidig skal mange bruge ekstra kræfter på
• sanseindtryk.
• sociale situationer • uforudsigelige omgivelser

Det kan gøre helt almindelige hverdage meget krævende. Et nervesystem kan derfor blive overbelastet hurtigere.

NÅR ENERGIEN SLIPPER OP

Hvis nervesystemet allerede arbejder tæt på sin grænse,
skal der ikke så meget til, før energien slipper op.

Det kan være en del af forklaringen på, hvorfor mange børn og unge med autisme oplever: • mistrivsel.
• skolevægring.
• udmattelse
Det handler ikke om vilje.
Det handler om energi i nervesystemet.

MÅSKE SKAL OMGIVELSERNE ÆNDRES

Når vi forstår det, ændrer spørgsmålet sig.

Det handler ikke kun om, at barnet skal lære at passe ind.

Det handler også om, hvordan vi kan skabe omgivelser,
der giver nervesystemet mere ro og bruger mindre energi.

Så regningen ikke bliver for stor.

07/03/2026

Akupunktur, Vagusnerven og Skjoldbruskkirtlen
Akupunkturens mulige effekt
Flere studier tyder på, at akupunktur kan påvirke nervesystemet og stimulere vagusnerven.
Akupunktur kan blandt andet: reducere inflammation påvirke hypothalamus-hypofyse-aksen (HPA-aksen) støtte kroppens reguleringssystemer
Denne hormonakse påvirker forbindelsen mellem: Hypothalamus → Hypofyse → Skjoldbruskkirtel
Denne akse regulerer blandt andet hormonerne: TSH, T3 og T4.
Akupunkturpunkter der ofte bruges ved stofskifteproblemer

ST9 (Renying) Sidder på halsen ved carotis Kan påvirke blodflow til skjoldbruskkirtlen
LI4 (Hegu) Sidder på hånden Bruges ofte til immunregulering, inflammation og stress
ST36 (Zusanli) Et af de mest undersøgte akupunkturpunkterKan støtte immunfunktion og reducere inflammation
SP6 (Sanyinjiao) Bruges ofte til hormonbalance
CV22 / CV17 Sidder på bryst og hals Kan påvirke vejrtrækning og autonom regulering
Hvor laserterapi passer ind
Lav-niveau laserterapi (photobiomodulation) bruges nogle gange direkte på skjoldbruskkirtlen eller på relevante akupunkturpunkter.
Laserlys kan påvirke cellerne ved at: øge mitokondrieaktivitet øge ATP-produktion forbedre vævsheling reducere inflammation
Et voksende forskningsområde
Ny forskning tyder på, at autoimmune sygdomme kan være tæt knyttet til nervesystemets regulering.
Derfor undersøges behandlinger som: vagusnervestimulation akupunktur photobiomodulation (laser) somatiske terapiformer
Disse tilgange arbejder alle indirekte med nervesystemets evne til at regulere immunforsvaret. Vagusnerven og autoimmune sygdomme
Vagusnerven er en central del af det parasympatiske nervesystem (rest-and-repair). Den spiller en vigtig rolle i reguleringen af inflammation, immunrespons, hormonbalance og fordøjelse.
Forskere taler om det, der kaldes “the inflammatory reflex”. Her kan vagusnerven være med til at dæmpe inflammation i immunsystemet.
Når vagusaktiviteten er lav fx ved langvarig stress eller belastning af nervesystemet kan det føre til øget inflammation og i nogle tilfælde øget autoimmun aktivitet.
Mange mennesker med Hashimotos thyroiditis oplever derfor også: stressfølsomt nervesystem fordøjelsesproblemervtræthed reguleringsvanskeligheder i kroppen

Heidi Bremer
Psykoterapeut & Akupunktør
med egen historie i ryggen og rum for andres ♡

27/02/2026

I mit terapeutiske arbejde anvender jeg psykoedukation som en integreret interventionsmetode. Det betyder, at jeg aktivt inddrager viden om nervesystemet, tilknytning, udviklingstraumer og kropslige reaktioner som en del af den terapeutiske proces.
Psykoedukationen har til formål at skabe forståelse og sammenhæng i klientens oplevelser. Når klienten får indsigt i, hvordan kroppens alarmberedskab, tilpasningsstrategier og følelsesmæssige reaktioner hænger sammen med tidligere erfaringer, reduceres selvkritik og skam. Det, der tidligere blev oplevet som personlig svaghed eller forkerthed, kan i stedet forstås som meningsfulde overlevelsesstrategier.
Jeg anvender ofte visuelle modeller, tegninger og kropslige øvelser i psykoedukationen, da dette understøtter integrationen mellem kognitiv forståelse og kropslig erfaring. På den måde bliver psykoedukationen ikke blot formidling af viden, men en regulerende og stabiliserende intervention i sig selv.
Formålet er at styrke klientens selvforståelse, øge evnen til selvregulering og skabe et mere nænsomt og sammenhængende forhold til sig selv.
Heidi Bremer
Akupunktør & Psykoterapeut med egen historie i ryggen og rum for andres ♡

20/02/2026

🔥 Vi er trådt ind i Hest Ild Yang året

I Traditionel Kinesisk Medicin er Ild forbundet med
❤️ Hjertet
🧠 Sindet
⚡ Nervesystemet

Når Ild energien er stærk, kan vi opleve:

– Indre uro og tankemylder
– Hjertebanken
– Overfladisk eller urolig søvn
– Stress og angst
– Følelsen af at være “på” hele tiden

Yang energien løfter og driver os fremad men uden Yin mister vi roen.

💧 Vi har brug for både Yin og Yang.

For at nære Yin og skabe balance kan vi støtte kroppen med:

– Ro
– Jordforbindelse
– Langsommere tempo
– Åndedrættet
– Tid i naturen
– Regulering af nervesystemet

I min klinik arbejder jeg med akupunktur som en blid og dyb måde at støtte hjertet og nervesystemet på.
Akupunkturen hjælper kroppen med at finde tilbage i balance så både krop og sind kan falde mere til ro.

Hvis du mærker uro, søvnproblemer eller stress i denne tid, er du ikke alene.
Kroppen forsøger ikke at være besværlig den forsøger at regulere sig.

Du er velkommen ❤️

Heidi Bremer
Akupunktør & psykoterapeut
med egen historie i ryggen og rum for andres ❤️
Krop Psyke Balance

14/02/2026

Når irritationen ikke “bare” er irritation…

Mange tror, at migræne starter med hovedpine.
Men ofte begynder anfaldet længe før smerten.

Timer og nogle gange dage inden kan der ske ændringer i både krop og adfærd.

Man kan opleve:

irritabilitet
kortere tålmodighed
indre uro
en følelse af at være mere “på kanten”
kropslig anspændthed
lavere tolerance over for lyde, krav og sanseindtryk

Det kan føles som:
“Jeg er ikke helt mig selv.”

Og netop her er noget vigtigt at forstå:

For nogle er irritationen ikke et personlighedstræk.
Det er neurobiologi.

Inden et migræneanfald ændrer aktiviteten sig i hjernen. Hypothalamus som regulerer hormoner, stress og følelsesbalance går i gang. Samtidig ændres balancen i signalstoffer som serotonin og dopamin.

Det betyder, at:

nervesystemet bliver mere følsomt, vinduet for tolerance bliver smallere, følelsesreguleringen bliver mere sårbar, alarmberedskabet lettere aktiveres.

Når hjernen er i den tilstand, kræver det mindre påvirkning at udløse irritation. Små ting kan føles større. Krav kan opleves tungere. Sanseindtryk kan blive overvældende.

Det handler ikke om viljestyrke.
Det handler om neurofysiologi.

Man kunne sige, at systemet allerede er i overbelastning og irritationen er et af de første tegn på, at kroppen er på vej ind i et anfald.

At kende disse signaler kan gøre en forskel.

Ikke for at kontrollere migrænen.
Men for at møde kroppen tidligere med pauser, regulering og selvomsorg.

I stedet for selvkritik kan der komme nysgerrighed.
I stedet for skam kan der komme forståelse.
I stedet for “hvad er der galt med mig?” kan spørgsmålet blive:

“Hvad er mit nervesystem i gang med?”

Nogle gange er det ikke personlighed.
Det er kroppen, der forsøger at fortælle noget.

Heidi Bremer
Psykoterapeut / Akupunktør
med egen historie i ryggen og rum for andres ❤️

13/02/2026

Man kan godt reagere utrygt uden at være vokset op utrygt

Vi taler ofte om tilknytning som noget, der formes i barndommen.

Og ja fundamentet lægges tidligt.

Men vores nervesystem lever i relationer hele livet.
Det justerer sig efter det miljø, det befinder sig i.

Du kan være vokset op med tryghed.
Med stabilitet.
Med en oplevelse af at være god nok.

Og alligevel begynde at reagere utrygt, hvis du lever i en relation, der er utryg.

Hvis du mødes med:

– tavshed som straf
– følelsesmæssig kulde
– uforudsigelighed
– psykisk vold
– skyld og skam, der lægges over på dig

så begynder kroppen at arbejde.

Ikke fordi du er svag.
Men fordi dit nervesystem forsøger at skabe sikkerhed.

Du kan begynde at:

– forklare og forsvare
– overanalysere stemninger
– tage for meget ansvar
– blive urolig ved stilhed
– frygte at blive valgt fra

Det kan ligne ambivalent tilknytning.

Men det kan være en sund krop,
der forsøger at overleve i et usundt system.

Eller du kan trække dig ind i dig selv.
Blive mere stille.
Mere alene.
Mere indadvendt.

Ikke fordi du er blevet kold.
Men fordi noget i dig beskytter sig.

Tilknytning er ikke kun noget, vi er.
Det er noget, der sker mellem os.

En tryg person kan reagere utrygt i en utryg relation.

Det betyder ikke, at du er forkert.

Det betyder, at dit nervesystem har gjort sit arbejde.

Måske er det ikke dig, der skal fixes.

Måske er det relationen, der skal ses ærligt.

Måske handler det ikke om, hvem du er men om, hvad du har levet i.

Hvordan reagerer din krop i dine relationer?
Bliver du mere dig selv eller mindre?

Heidi Bremer
Akupunktør / Psykoterapeut
med egen historie i ryggen og rum for andres ♡
Krop Psyke Balance

13/02/2026

Når vi lærer ro gennem en anden

Et barn bliver ikke født med evnen til at finde ro selv.
Det bliver født med behovet for at låne ro.

Nervesystemet er umodent.
Det kan ikke selv regulere.
Det kan ikke selv berolige en overvældelse.

Det lærer gennem relation.

Den første regulering kommer udefra.
Gennem en andens stemme.
En andens vejrtrækning.
En andens rytme.
Et ansigt, der signalerer: Du er tryg.

Når den voksne sænker tempoet, falder barnets puls.
Når den voksne kan rumme uro, lærer barnets krop, at uro kan passere.
Når den voksne holder kontakten, begynder barnet at mærke sig selv.

Det sker ikke gennem forklaringer.
Det sker gennem gentagelse.

I tusindvis af små øjeblikke indlejres erfaringen i kroppen:
Spænding er ikke farlig.
Følelser sprænger ikke systemet.
Kontakt forsvinder ikke, selvom noget er svært.

For spædbarnet er verden ikke ord.
Den er stemning. Tone. Timing.

Er der regulering eller er der alarm?

Hvis den voksne er stabil, bliver barnets nervesystem fleksibelt.
Det kan bevæge sig mellem aktivering og ro.
Det kan bøje sig uden at knække.

Hvis den voksne selv er ureguleret, må barnet tilpasse sig.
Det kan spænde op.
Blive overopmærksomt.
Eller lukke ned.

Det er ikke svaghed.
Det er overlevelse.

Det, der begynder som lånt regulering, bliver gradvist indre kapacitet.
En indre rytme.
En kropslig vished om, at det går over igen.

Vi lærer ro gennem en anden.
Og senere i livet kan vi lære den igen
gennem nye relationer,
gennem tryg kontakt,
gennem et nervesystem, der mødes af et andet.

Nervesystemet er ikke fastlåst.
Det er formbart.

Og ro kan genlæres.

11/02/2026

Min mand ❤️

07/02/2026

Når vi diagnosticerer børns overlevelse

Når vi taler om børns adfærd og udvikling, spørger vi sjældent om noget helt afgørende:

Er det, vi ser hos barnet, udtryk for, hvordan barnet er eller for hvordan barnets krop og nervesystem har været nødt til at tilpasse sig?

Det ærlige svar er:
Det ved vi ikke.

Alligevel handler vi ofte, som om vi gør.

Et barn udvikler sig altid i relation til sine omgivelser.
Krop og nervesystem formes af det, barnet igen og igen møder krav, tempo, forventninger og stemninger.

Når et barn med anderledes sansning, energi eller opmærksomhed møder:
• misforståelser
• normalitetskrav
• bekymring før nysgerrighed
• korrektion før relation

… så gør kroppen det, den er skabt til:
Den tilpasser sig for at overleve.

Nervesystemet lærer beredskab frem for hvile.
Kontrol eller kollaps frem for fleksibilitet.
Uro frem for fordybelse.

Over tid bliver disse mønstre stabile.
De kommer til at ligne fejl.
De måles og diagnosticeres som fejl.

Men set fra kroppen giver de ofte mening.

Det betyder ikke, at forskellighed ikke findes.
Det gør den.

Men vi ved ikke, hvor variation slutter,
og hvor belastning begynder.

Og hvis barnets adfærd delvist formes af systemer, krav og bekymringskultur,
så er vi ikke neutrale observatører.

Så er vi medskabere.

Det her handler ikke om at afskaffe diagnoser.
Det handler om noget mere grundlæggende:

At vi skylder børnene forståelse før forklaring.
Og tvivl før skråsikkerhed.

For det er ikke børnene, der skylder os en forklaring.
Det er os, der skylder dem plads, ro og balance

Heidi Bremer
Akupunktør & Psykoterapeut med egen historie i ryggen og rum for andres ♡

04/02/2026

Fra selvbebrejdelse til selvforståelse

en vigtig bevægelse i nervesystemets heling

Vi holder langsomt op med at bebrejde os selv for vores reaktioner, mønstre og sammenbrud.
Vi begynder i stedet at forstå dem som kroppens og nervesystemets intelligente svar på vilkår, der ikke var bæredygtige.

Denne overgang kræver mod.

For selvbebrejdelse kan føles som en form for kontrol:
Hvis det hele er min skyld, så kunne jeg måske også have gjort noget anderledes.

Men prisen er høj.

På et tidspunkt må vi holde op med at spørge:

“Hvad er der galt med mig?”

…og i stedet spørge:

“Hvad var det, jeg stod i? Hvad var det, mit system forsøgte at overleve?”

Selvbebrejdelse er sjældent selvhad.
Det er ofte et forsøg på at skabe mening og sammenhæng.

Når nervesystemet reagerer med uro, kollaps, overansvar eller følelsesmæssig overvældelse, er det ikke fordi, vi er forkerte.

Det er fordi kroppen gjorde det bedste, den kunne.

Selvforståelse handler ikke om at frikende sig selv.
Det handler om at se sig selv klart:

At det, der senere blev kaldt symptomer eller mønstre, var beskyttelsesstrategier.

Ikke perfekte strategier.
Men nødvendige.

Denne overgang kræver, at vi giver slip på tanken om:

“Hvis jeg bare havde været stærkere…”

For den tanke lover kontrol, men den fortsætter skammen indad.

At bevæge sig mod selvforståelse er at standse den indre domstol.

At lægge anklagen ned.

Og i stedet begynde at møde sig selv med indsigt.

Det betyder ikke, at ansvar forsvinder.
Det betyder, at ansvar flyttes:

Fra selvangreb til selvindsigt.
Fra skam til sammenhæng.
Fra dom til forståelse.

Når selvbebrejdelsen slipper, kommer freden ikke altid med det samme.

Men der opstår noget andet først:

Plads.

Og plads er begyndelsen på noget nyt.

Heidi Bremer
Akupunktør & Psykoterapeut med egen historie i ryggen og rum for andres ♡

03/02/2026

En beskyttelsesstrategi ved langvarig belastning

Kroppens nødbremse

Nogle gange sker der noget, som kan føles som et sammenbrud.

Man bliver overvældet, udmattet, tung i kroppen eller følelsesmæssigt sårbar.
Det kan føles, som om man mister grebet.

Men ofte er det ikke et tegn på, at man går i stykker.

Det kan være kroppens måde at beskytte dig på:

Kroppens nødbremse.

Når kroppen siger stop

Kroppens nødbremse opstår typisk, når man har været stærk for længe.

Når man har fungeret, taget ansvar og holdt sig oppe gennem vilje selvom belastningen indeni har været stor.

Til sidst når nervesystemet en grænse, hvor det ikke længere er muligt at fortsætte uden at tage skade.

Så trækker kroppen i bremsen.

Ikke for at straffe dig.
Men for at passe på dig.

Hvordan kan det føles?

Nødbremsen kan mærkes som:
• uro og udmattelse på samme tid
• en tung krop, der ikke vil fremad
• at man ikke kan rumme krav, tempo eller stimulation
• behov for at trække sig tilbage
• følelser der vælter ind eller fornemmelsen af tomhed

Det er ikke svaghed.

Det er kroppens stop-signal.

Kroppen bærer det også fysisk

Mange mærker det som:
• trykken i brystet
• spænding i maven
• lav vejrtrækning
• fordøjelsen går i stå
• tyngde og behov for stilhed

Kroppen skaber stabilitet gennem langsomhed.Den gør det umuligt at fortsætte i samme tempo.

Det vigtigste

Kroppens nødbremse er ikke et sammenbrud.

Det er en intelligent beskyttelsesstrategi, som ofte ses hos mennesker, der har båret meget og været stærke længe.

Når vi møder den med ro i stedet for pres, kan nervesystemet begynde at genopbygge.

Kroppen viser ikke, at du er svag.

Den viser, at grænsen blev nået.

Og at der nu er brug for balance.

Heidi Bremer
Akupunktør & Psykoterapeut med egen historie i ryggen og rum for andres ♡

02/02/2026

Jeg er dybt taknemmelig for det rørende brev og den fine gave fra en kunde 💝
Ord som disse betyder mere, end jeg kan beskrive.
Tak for tilliden gennem årene det varmer helt ind i hjertet.❤️

Heidi Bremer
Krop Psyke Balance ✨

Krop - Psyke - Balance

14/03/2026

07/03/2026

27/02/2026

20/02/2026

14/02/2026

13/02/2026

13/02/2026

11/02/2026

07/02/2026

04/02/2026

03/02/2026

02/02/2026

Adresse

Telefon

Internet side

Underretninger

Genveje

Del

Type