31/03/2026
Udsagnet “En lille pige, som ikke blev set i barndommen, risikerer som voksen at tiltrække mennesker, som er følelsesmæssigt utilgængelige” kan forstås i et udviklingspsykologisk og neuroaffektivt perspektiv som et udtryk for tidlige relationelle erfaringers betydning for senere tilknytningsmønstre og relationsdannelse.
At et barn “ikke bliver set” refererer her til manglende følelsesmæssig spejling, regulering og anerkendelse fra primære omsorgspersoner. Ifølge tilknytningsteori og neuroaffektiv udviklingspsykologi (Hart & Bentzen, 2006) er barnets udvikling afhængig af gentagne erfaringer med at blive mødt i sine følelsesmæssige tilstande. Når dette ikke sker, kan barnet udvikle utrygge tilknytningsstrategier, hvor det enten overtilpasser sig eller undertrykker egne behov for at opretholde relationel kontakt.
Fra et traumeteoretisk perspektiv (van der Kolk, 2024; Levine, 2017) kan sådanne gentagne erfaringer af følelsesmæssig afvisning eller fravær internaliseres i nervesystemet som implicitte kropslige og emotionelle mønstre. Barnets nervesystem tilpasser sig omgivelserne og lærer, at relationel kontakt er forbundet med uforudsigelighed eller utilgængelighed. Disse erfaringer lagres ikke primært som bevidste minder, men som kropslige tilstande og forventninger til relationer.
Som voksen kan dette komme til udtryk i en tendens til at søge eller fastholde relationer, der reproducerer de tidlige erfaringer. Det skyldes ikke et bevidst valg, men snarere at det velkendte opleves som genkendeligt og dermed på et implicit niveau trygt. Lipton (2010) beskriver, hvordan tidlige erfaringer danner ubevidste mønstre, som senere påvirker perception og adfærd. Dermed kan individet uforvarende tiltrækkes af følelsesmæssigt utilgængelige relationer, da disse matcher de indlejrede forventninger til tilknytning.
Samtidig kan disse mønstre være forbundet med lav selvværdi og en grundlæggende oplevelse af ikke at være værd at blive mødt, hvilket yderligere kan fastholde individet i relationer præget af asymmetri og følelsesmæssig distance.
Det er imidlertid centralt at understrege, at disse mønstre ikke er statiske. Gennem øget bevidsthed, nye relationelle erfaringer og arbejde med kropslig regulering kan nervesystemet gradvist reorganiseres (Levine, 2017), hvilket muliggør udvikling af mere trygge tilknytningsformer og sundere relationsmønstre.
Heidi Bremer
Akupunktør & Psykoterapeut med egen historie i ryggen og rum for andres ♡