23/11/2023
ℍ𝕒𝕣 𝕕𝕦 𝕟𝕠𝕘𝕖𝕟𝕤𝕚𝕟𝕕𝕖 𝕠𝕧𝕖𝕣𝕧𝕖𝕛𝕖𝕥, 𝕠𝕞 𝕕𝕚𝕟 𝕜𝕣𝕠𝕡 𝕝æ𝕟𝕘𝕖𝕤 𝕖𝕗𝕥𝕖𝕣 𝕒𝕥 𝕥𝕒𝕝𝕖 𝕞𝕖𝕕 𝕕𝕚𝕘?
Der var engang en verden hvori folk levede efter en vis norm. Man skulle ikke tro at man var noget, men skulle sidde stille ved bordet, ikke lege med maden og spise op. Derudover skulle kvinderne være fine, med høje hæle, strakte knæ og barmen gemt væk bag krumme skuldre da de jo ikke skulle “stikke for meget ud”, og mændene skulle arbejde hårdt i de opslidende stillinger der var så mange af før maskiner og hjælp kom ind på arbejdsmarkedet. Man gjorde hvad der blev sagt, men stillede ikke spørgsmål og kroppen fik intet at skulle have sagt.
Idag er det anderledes. Kvinder kan i Danmark bevæge sig omkring som de lyster og klæde sig behageligt og gå med brystet frem og næsen i sky hvis de lyster, og arbejdsmarkedet er blevet sat mere på plads med krav til hjælpemidler ved løft og hårdt arbejde og mænd har givet sig selv lov til at være “svage” i visse situationer for at passe på sig selv.
(Og her knytter vi så også lige en kommentar til, mænderne især: Smerter er kroppens måde at sige at der skal lyttes og gøres noget. Om det er lægebesøg, berosættelse af træningen, indtagelse af mindre mad eller hvad end der passer til den givne smerte, er det et seriøst råb om hjælp fra din krop, og den skal tages seriøst. Men idag er kvinder også blevet gode til at overhøre kroppens skrig og skrål, og det skal der laves om på.
Så mærker i smerter, får i en skade, er i syge, så mærk efter hvad KROPPEN siger til dig, og sluk for hvad hjernen og følelserne siger til dig. Hér ved kroppen bedst!)
DOG ER KROPPEN STADIG GJORT STUM!
Selvom verdenen udadtil ser ud til at have ændret sig, lytter vi om noget MINDRE til vores krop end før. Larmen fra de sociale medier og helseprodukternes supermarkeds-overtagelse overdøver vores krops evindelige skrigen efter opmærksomhed. Efter årevis af påduttelser af alle andres gode råd om vægttab, opstramning, detox og/eller muskelopbygning, begynder kroppen enten at give op og går i forfald, eller også begynder den at stritte imod og ødelægge alle chancer for at se ud som bikinimodellerne eller bodybuilderne på instagram.
Kroppen er ikke bare en stum genstand der kan formes, fodres eller fordres til at gøre hvad end du ønsker dig med den. Kroppen har en stemme, og hvis du satte dig ned, slog lyttelapperne ud og lyttede til den, kunne det være at du kunne samarbejde bedre med din krop og opnå resultater meget nemmere og mere permanente, end du har kunnet hidtil, uden din krops hjælp.