28/02/2026
Da Torben døde, havde jeg ikke brug for smukke sætninger.
Jeg havde brug for noget, der var stort nok til at rumme det, der lige var sket.
Men overalt dukkede de op:
“Sorg er kærlighed uden et sted at bo.”
“Sorg er prisen, vi betaler for kærlighed.”
Jeg ved godt, de er ment trøstende.
Og jeg er ikke uenig.
Men midt i den rå sorg føltes de næsten…
forkerte.
For sorg er ikke altid poetisk.
Nogle gange er den brutal.
Ja — sorg er kærlighed.
Men det er ikke hele historien.
💔 Nogle gange er sorg følelsen af at være forladt.
💔 Nogle gange er det kærlighed, der aldrig blev mødt.
💔 Nogle gange er det vrede.
💔 Uretfærdighed.
💔 Kaos.
Der er intet elegant ved at få revet et menneske ud af sit liv.
Måske var det derfor, citaterne skurrede i mig.
De gjorde noget voldsomt, til noget pænt.
De ord, der faktisk hjalp mig, var langt mindre polerede:
👉 Sorg er stadig at elske én, du aldrig får tilbage.
👉 Sorg er kærlighedens protest mod, at døden fik det sidste ord.
Og måske handler det bare om:
Hvis sorg kunne forklares i én smuk sætning, så ville den nok ikke gøre så ondt.
Hvad med dig?
Har “sorg er kærlighed” trøstet dig
eller ramt helt ved siden af?
Kh
Dorte, Sorg&Glæde ❤️
