Væredygtigt liv - Nanett Shalhoub

24/11/2025

𝐕𝐢 𝐥𝐞𝐯𝐞𝐫 𝐢 𝐞𝐧 𝐯𝐞𝐫𝐝𝐞𝐧 𝐡𝐯𝐨𝐫 𝐝𝐞𝐭 𝐬𝐢𝐦𝐩𝐥𝐞 𝐞𝐫 𝐛𝐥𝐞𝐯𝐞𝐭 𝐠𝐣𝐨𝐫𝐭 𝐤𝐨𝐦𝐩𝐥𝐞𝐤𝐬𝐭

På den ene side er vi blevet utrolig gode til at forstå selv meget komplicerede ting.
Vi kan analysere, optimere, gennemskue systemer, processer og dynamikker.
Ting, vi aldrig troede mulige, er pludselig standard.

Men på den anden side…
kommer vi længere og længere væk fra de helt basale ting.

Det, der før var simpelt, er nu blevet svært.

Og det bliver gjort endnu mere kompliceret, fordi nogen har en interesse i, at vi tror, det er kompliceret.
At vi tror, der findes en “rigtig” og en “forkert” måde at gøre alting på.
At vi ikke kan finde ud af det selv.
At vi skal guides, fixes, korrigeres og forbedres.

Så vi forsøger at gøre “det rigtige”,
igen og igen.

Hovedet prøver at regne det næste perfekte skridt ud.
Samtidig hiver kroppen den anden vej —
fordi noget føles forkert.

Det overopheder os.
Vores energi.
Vores nervesystem.
Paralyserer os.

Ikke fordi vi er svage.
Men fordi vi bliver hevet væk fra vores egen indre kompasnål —
troen på, at vores instinkt og intuition faktisk ved, hvad der er bedst for lige præcis os.

Og i stedet for at lede os, sætter det os fast.
I afmagt.
I håbløshed.
I stilstand.

“Uanset hvad jeg gør,
kan jeg ikke gøre det rigtigt.”

Og det er ikke vores skyld.
Vi bliver bombarderet med stemmer, meninger, eksperter og medier,
der hele tiden fortæller os,
hvad vi bør gøre,
hvad vi mangler,
hvad vi burde kunne,
hvad vi skal stræbe efter.
Hvordan det gode liv ser ud.

Men sandheden er:
Det er ikke så kompliceret.

Det er os, der — i jagten på viden — er blevet presset så langt væk fra det basale,
at vi har glemt, hvordan det føles:

At mærke os selv.
At tage ét skridt ad gangen.
At lytte indefra.
At sige nej.
At grounde.
At være.

Når vi tør falde tilbage i tillid til kroppen,
bliver det, der før virkede helt uoverskueligt —
helt simpelt igen ❤️

20/11/2025

Nej… du kan ikke bare “komme videre”

Og hvor ville du ønske, at du kunne.
Selvfølgelig ville du det.
Det er ikke viljen, du mangler.

Men når noget gør ondt –
når noget har ramt dig dybt –
så sætter det sig ikke kun som en tanke, der kan slettes med et “så, nu videre”.

Det sætter sig i dig.
I kroppen.
I nervesystemet.
I måden du trækker vejret på.
I måden du spænder op uden at opdage det.
I måden du går rundt og holder vejret indeni.

Men sagen er: det her er ikke nyt.
Det er gammelt.
Et mønster, du møder igen og igen.
Bare i nye former.
Nye ansigter.
Nye situationer — samme følelse.

Det går ikke bare over, fordi du beslutter det.

Din krop skal hele.
Din krop skal føle sig tryg igen.
Ikke overtales, ikke pushes, ikke fortrænges, ikke ignoreres.

Den skal have lov til at:
🌱mærke
🌱forstå, hvad der skete
🌱integrere det stykke af livet, der ikke var plads til før
🌱hele i sit eget tempo

Heling er ikke et “kom nu, videre!”.

Det er et:
“Jeg mærker dig.
Jeg forstår vigtigheden.
Jeg er her.
Jeg har tid.
Jeg er ikke forkert.
Jeg kan.”
🌱

19/11/2025

Jeg har tænkt over noget længe.
Noget, jeg selv har været dybt fanget i.

Som mennesker søger vi svar.
Vi længes efter ro, retning og mening – især når livet gør ondt.
Og i den proces kan vi blive sårbare.
Villige til at prøve alt. Håbe på alt. Gribe efter alt.

Men nogle gange…
bliver spiritualitet en slags overspringshandling.
Noget, der umiddelbart føles rigtigt, smukt, dybt – men som alligevel ikke løser det, der faktisk gør ondt.

Det bliver som at male skimmelsvamp over med maling:
Det ser fint ud udefra…
men inde bagved er der stadig utryghed, støj, forvirring og kaos.

Jeg har selv gjort det.
Søgt svar i teorier. I filosofi. I spiritualitet.
Og selvom det alt sammen var godt, klogt, dybt og meningsfuldt –
så løste det ikke det, der gjorde ondt i mig.
Måske afledte det mig endda fra at mærke det, jeg bar på.

Det, der er gået op for mig, er:

Spiritualitet virker først, når fundamentet er på plads. ✨
Når vi tør kigge på det, vi slæber rundt på i bagagen.
Når vi våger at mærke:
afmagt, sorg, frygt, skam, sårbarhed.
Når vi tør blive i det ubehagelige - smertefulde - i stedet for at flygte fra det.

Når vi forstår, at vores krop bærer på en livshistorie, der ikke forsvinder –
uanset hvor mange teorier, øvelser eller teknikker vi prøver - uanset hvor mange afledningsmanøvre vi prøver, for at flytte fokus fra dét der virkelig mærkes.

Det kræver grounding ikke at svæve væk i det, der lyder spændende og “måske er liiige dét jeg har ledt efter”.
Men at have fødderne solidt plantet, mens vi møder os selv med ærlighed. Det er der vi vokser.

Det har været benhårdt for mig.
En erkendelse der har rystet mit fodfæste for en periode.
Men på samme tid føler jeg mig stærkere end nogensinde.
Mere ægte.
Mere til stede.
Mere mig.

Kære dig der kæmper. Du skal ikke kæmpe mere. Du skal grounde mere. ❤️

08/11/2025

Lige nu bor vi ved vandet.
Og jeg mærker, hvor meget det gør for mig – helt på automatik.

Det er, som om min krop automatisk synkroniserer med bølgernes konstante, blide bevægelse.
Som om hele mit system husker, hvordan det føles at give slip. Bare være.

Det forankrer en dybde.
En ro.
Et rum til eftertænksomhed.

🌊
Nogle gange behøver vi ikke gøre så meget – vi skal bare være der, hvor kroppen kan falde til ro af sig selv.

❤️ Hvad hjælper din krop med at finde ro helt automatisk?

05/11/2025

03/11/2025

Jeg bliver gang på gang forundret – og bekræftet – i, hvor meget universet ser os, guider os og har vores ryg. 💫

Hvordan universet hele tiden sender små hints gennem alt omkring os…
små tegn, tilfældigheder, mennesker, bøger –
alt sammen præcis det, vi har brug for i det øjeblik.

I weekenden var jeg på øvedage på mit studie.
På vej fra det ene rum til det andet fangede mine øjne en lille, tynd bog.
“Den må jeg læse, når jeg får tid,” tænkte jeg.
Men noget i mig rev mig mod den – og allerede næste morgen lyttede jeg til den som lydbog.

Og bum.
Der var den.
Den næste nøgle i min udvikling.
På det helt rigtige sted. På det helt rigtige tidspunkt.

En “tilfældighed” fra universet blev min næste åbenbaring. 🌿

💫 Hvad har universet sendt dig af små hints mod din næste åbenbaring?

16/09/2025

🌿 NY EPISODE UDE – “Fra håb til balance” 🎙️

Måske husker du Lone fra episode 14 af Smertefrit liv?
Dengang delte hun sin ærlige fortælling om et liv med voldsomme nervesmerter – så overvældende, at hun næsten ikke orkede at være her mere. 😔

Hun stod midt i de første 3 måneder af et nyt forløb og fortalte om op- og nedture, små skridt og spirende indsigter.

Nu – et år senere – vender vi tilbage til Lone, som giver en rørende opfølgning:
✨ Hvad der har ændret sig i hendes hverdag
✨ Hvilke indsigter hun har fået undervejs
✨ Hvordan hun har bevæget sig fra afmagt → til håb → til en mere stabil balance i livet

Denne episode er en kærlig påmindelse om, at heling ikke er et quickfix. Det handler om at turde møde sig selv, være nysgerrig og tage små skridt igen og igen. 💛

👉 Lyt med her: https://www.bilalshalhoub.com/podcast/

Vi håber, Lones rejse kan inspirere dig til også at finde mere balance 🌱

15/09/2025

01/09/2025

𝐊𝐨𝐦𝐦𝐞𝐫 𝐝𝐢𝐧𝐞 𝐬𝐦𝐞𝐫𝐭𝐞𝐫 𝐢𝐠𝐞𝐧 𝐨𝐠 𝐢𝐠𝐞𝐧?

Så er vores lille online mini-forløb måske noget for dig:

✨”Sådan bruger du dine smerter som vejviser”✨

Det koster dig 0 kr. – kun din nysgerrighed 💛

👉 I 3 dage får du en kort video (13–30 min) direkte i din indbakke.
Du kan se den – eller bare lytte – og hver dag får du nye indsigter og små refleksioner, der hjælper dig til at forstå dine smerter bedre.

Skriv “Ja tak” i kommentarfeltet, så sender vi dig et link til at få adgang - lige med det vuns 🤩💌

18/08/2025

🎙 Podcasten er tilbage! 🥳

Efter sommerferien er vi klar med en ny episode:
“Har dine smerter ændret sig i ferien?” 🌞✨

I episoden dykker vi ned i, hvordan forandringer i hverdagen – som sommerferien – kan påvirke kroppen. Og vigtigst af alt: hvordan du kan bruge de her ændringer som en anledning til at forstå dine smerter bedre og måske endda lære noget nyt af dem.

👉 Du kan som altid lytte helt gratis dér, hvor du normalt hører podcasts – eller direkte via vores hjemmeside lige her: https://www.bilalshalhoub.com/podcast/

16/08/2025

Sådan cirka så jeg ud, da min psykoterapeut spurgte:
“Hvordan føles det?”
Mig: “Føles? Øhm… hvad mener du? Det føles nok ikke så godt…”
Terapeut: “Men hvilken følelse ligger bag?”

“Følelse? Øh…” ….

Pewww 😮‍💨

Det har virkelig været en rejse at genetablere kontakten til mine følelser – og jeg er dybt fascineret af, hvor meget power (og frisættelse!) der kan ligge i de her til tider invaliderende, (og finurlige) kropsreaktioner.

Som jeg ser det, sker følelses arbejdet i tre lige vigtige trin. Når ét eller flere trin er ubevidste, kan vi opleve, at følelserne hiver os rundt i manegen med store følelses udsving til følge – eller at vi bliver helt følelsesforladte, triste og energitomme.

✨ De tre trin er:
1️⃣ At mærke kropsfornemmelser (fx klump i halsen, sug i maven, prikken i fingrene, energi der stiger eller falder).
2️⃣ At tolke og sætte ord på, hvad fornemmelsen betyder (fx glæde, sorg, afmagt, frihed).
3️⃣ At forstå hvorfor følelsen er der – og hvad den egentlig prøver at hjælpe os med. (For alle følelser er der ALTID for at hjælpe os med at passe på os selv. - Også selvom de kan virke ubelejlige)

Desværre vokser mange af os op i en kultur, hvor vi lærer at undertrykke følelser for at passe ind i de sociale normer.

💡 Men det smukke er, at det kan genlæres.
Når vi tør mærke ærligt efter, åbner vi op for et nyt lag af selvforståelse – vi ser vores reaktionsmønstre tydeligere, og vi kan sætte os selv fri. 💖🙏

Jeps - Jeg glæder mig helt vildt til februar, hvor jeg endelig må begynde at tage klienter i psykoterapi 😍