07/01/2026
Når kroppen er urolig, hjælper det sjældent kun at forstå hvorfor.
Ofte har kroppen brug for at blive mødt.
Jeg arbejder som reg. psykoterapeut og kropsterapeut og tilbyder individuelle forløb, der skræddersys efter den enkelte.
Vi tager udgangspunkt i din aktuelle situation, dit tempo og dine grænser – ikke i en fast metode.
Mange af dem, der kommer hos mig, er velfungerende udadtil.
De tænker meget, tager ansvar og har lært at klare sig.
Men kroppen er træt. Urolig. Eller lukket ned.
Mit arbejde kredser om indre integritet – evnen til at være i kontakt med sig selv indefra og tage sig selv alvorligt i relationer, valg og hverdagsliv.
I sessionerne arbejder vi med:
– kropslig forankring og regulering af nervesystemet
– følelsesmæssige mønstre, uden at analysere dem ihjel
– grænser, der kan fornemmes og holdes
– mere sammenhæng mellem krop, følelser og tænkning
Jeg kombinerer samtale- og trauneterapi med kropsterapi, så arbejdet både foregår mentalt, følelsesmæssigt og kropsligt.
Målet er ikke at presse noget frem, men at skabe plads til det, der allerede er.
Mit arbejde henvender sig særligt til dig, der oplever indre uro, stress, angst, overbelastning eller har svært ved at fornemme dig selv.
Du finder mig i hjertet af Svendborg ❤️