28/09/2014
Forny dit liv med Access Bars
De fleste ved, at man gennem vores liv har lært og fået mange ”sandheder” som vi har taget til os som værende vores sandhed. Men ikke alle tænker på, at disse ”sandheder” kan begrænse os og være forhindringer gennem hele livet.
Access Bars hjælper dig med at rydde op og slette de ”sandheder”, der er gemt i dig, hvilket giver dig mulighed for at finde ind til din egen kerne og sandhed, så du får mulighed for at udforske hele dit potentiale.
Hvad er Access Bars?
Access Bars er 32 forskellige energipunkter som løber igennem og rundt om hovedet. En Bar er en energibane mellem to punkter som er forbundet med nogle centre i vores hjerne, som gemmer/lagre på forskellige områder af livet. Ved meget let og blid berøring aktiverer jeg disse punkter (lagre). Derved løber der energi igennem dem, som frigør de begrænsende tankemønstre og overbevisninger og som står i vejen for det liv du ønsker dig.
Behandlingen
En behandling foregår ved at du ligger på en massagebriks fuldt påklædt. Du bliver berørt meget blidt og forsigtigt på Bars-punkterne på hovedet hvorved energi frigøres til kroppen og der ryddes op i de ting du er klar til. Det er meget afslappende og mange oplever at de falder i søvn eller kommer ind i en dyb tilstand af stilhed. At man falder i søvn betyder ikke at Bars ikke virker.
Barsbehandlinger kan gentages så ofte, du ønsker det. Behandlingen kan forløse og gøre at du slipper overbevisninger omkring disse områder af dit liv: Vrede, penge, kontrol, krop, seksualitet, sorg, healing, kreativitet, fred & ro, glæde, alderdom, magt, håb & drømme, kommunikation, kreativitet, venlighed, taknemmelighed
Hele behandlingen er meget udramatisk og rolig - vi går ikke ind og analyserer og debatterer - vi smider bare ud og giver dig ny energi - det er en skøn måde at få tømt din indre skraldespand på.
Har du lyst til
- At Rydde op i det indre lager med tanker, følelser og
overbevisninger.
- Få bedre søvn
- Give dit liv glæde, lethed og fred i krop og sjæl
- Åbne op for alle dine muligheder og hele dit potentiale
- Slippe stress
- Slippe eksamensangst
- Have hjælp ved ADHD
- Slippe rastløshed, indre uro og forvirring
Hvordan føles det at få en Bars-behandling?
Der findes ikke nogen "normal" Bars-behandling for alle er forskellige. Det der oftest bliver sagt om en behandling er en dyb følelse af afslapning og mange falder i søvn under behandlingen. Nogle ser billeder eller farver for sig andre mærker summen, prikken, varme eller kuldegysninger og atter andre mærker ingenting.
Der kan også være forskel på hvordan behandlingerne føles fra gang til gang.
Det er svært at sige, hvor mange Bars behandlinger du skal have. Det kommer an på hvor meget du har, du gerne vil give slip på. Jo flere behandlinger du får, jo nemmere vil have til at give slip på gamle blokeringer, du ikke har brug for.