25/09/2025
Er alle heste skæve?
Jeg ville egentlig have startet med: “Alle heste er skæve”, men min forskerhjerne hader påstande, for der er garanteret en hest et eller andet sted derude, som ikke er skæv. Men hvad så med: “99% af heste er skæve”. Men det kan jeg heller ikke, for hvordan ville man nogensinde gøre det op. Tal skal selvfølgelig ikke nødvendigvis altid tages bogstaveligt, men hvorfor så sætte tal på? Når jeg ser et tal i en artikel eller post, så tænker jeg straks over, hvordan man er kommet frem til tallet, eller hvor de har fundet det henne. Og hvis der så ikke er angivet en kilde, bliver det lidt frustrerende...
Men tilbage til de skæve heste. Jeg møder mange hesteejere, som starter med at sige at deres hest er skæv. Det er helt fair, for det er den med stor sandsynlighed. Det er ofte blevet konstateret for mange år siden, og det er bare sådan det er. De har en behandler på regelmæssigt for at rette på skævheden, men den kommer hele tiden tilbage.
Hvorfor er det vigtigt om hesten er skæv? Eller om vi er skæve?
Hesten er et ret tungt dyr, vægten rammer jorden på og med forholdsmæssigt få cm2 (hovstørrelse vs kropsstørrelse), de står op >20 timer i døgnet, de bevæger sig det meste af tiden hvis de har mulighed for det, og når vi bruger dem i sport bliver aktivitetsniveauet øget og dermed også belastningen på krop og ben, for vi ved fra biofysikken at belastning lidt groft kan beregnes med vægt x fart x rotation x tid.
Hvis vi accepterer den præmis, så bliver det også tydeligt, hvor vigtigt det er, at den belastning bliver fordelt så jævnt og lige som muligt. Vi vil gerne have lige meget vægt på højre og venstre side af kroppen, og vi vil gerne have flyttet noget af vægten væk fra forparten og om på bagparten, for ellers kommer forparten til at arbejde forholdsmæssigt for hårdt, når vi øger intensiteten ved at sætte rytter på og øge hastighed, rotationer og tid.
Hesten kan altså både være skæv på tværs fra side til side, men også skæv på langs med for meget vægt på forparten. Målet er at vores heste skal være så lige som muligt, for så minimerer vi risikoen for overbelastning af de dele af kroppen, der ellers kommer til at bære for meget og arbejde for hårdt.
Jeg spørger nogle gange både herinde og ude i forskellige sammenhænge: “Hvorfor træner vi hesten? Og hvorfor er det så vigtigt, hvordan vi træner hesten?” Det er blandt andet derfor. For at gøre den lige eller i hvert fald mindre skæv. For at fordele belastningen så lige som muligt, så vi forebygger træningsrelaterede belastningsskader. Der er også mange andre gode formål med træning, men det her er bare så super vigtigt i vores sportsheste, fordi de fysisk laver mere end foldbumserne.
Hvordan kan vi gøre hesten mere lige?
Korrekt træning. Meget kort men frustrerende stort svar. For hvad er det? Træningsskalaen er et virkelig godt sted at starte. Det er en trappe, hvor vi starter i bunden og langsomt flytter os opad, og nogle gange lidt ned igen, og så videre opad, efterhånden som hesten bliver stærkere, mere balanceret, mere smidig, bedre forståelse, bedre kropsforståelse. Hvis vi bevæger os for hurtigt fremad, vil hesten få svært ved at arbejde korrekt = lige, og så får vi hesten, der prøver at flytte belastningen rundt, fordi det bliver svært og hårdt. Det mærker vi som ryttere, når hesten ormer sig rundt under os – bagpart ud, skulder ud, nu bagpart igen, hov nu kom der for meget vægt på forparten, hoved på skrå, osv. osv. Faktisk helt normalt i en træning – det vigtige er hvad vi gør ved det? Og at vi gør noget. Hvordan kommer vi tilbage på plads? Overgange. Og frem igen, indtil ‘ormen’ starter, og så overgang igen. Og vi skal ikke vente til skulderen er helt ude i væggen eller vi har 50 kg i hænderne. Vi skal blive så gode til at mærke det her, at vi kan reagere allerede, når det er få centimeter, eller nærmest inden, så overgangene bliver proaktive i stedet for reaktive. Vi skal være på forkant i stedet for at vente til problemet er opstået. Det er p@@ svært, men ridning er svært (og fedt og fantastisk men svært). Det behøver ikke være en fuld overgang mellem gangarter hver gang, det kan bare være et temposkift, men hvis vi ikke får styr på ‘ormen’, men bare rider videre, så vil der være dele af hesten, der arbejder for hårdt og for meget, og det kan de ikke holde til i længden. Det lumske er, at der kan gå kort eller lang tid, før belastningsskaden kommer, men den vil komme, og det vil være de trælse skader, som tager lang tid om at hele op. Og hvis vi så starter op igen uden at ændre noget, så ender vi samme sted igen. Nogle heste vil (heldigvis) begynde at sige fra inden, fordi de kan mærke, at det vi beder om er for svært i forhold til, hvor de er på træningsskalaen. Men især vores godt avlede varmblodsheste har fået ‘for nemt’ ved meget af det, vi ellers skulle bruge tid på i starten, og så kommer vi til at gå for hurtigt op ad skalaen.
Jeg plejer at sige, at der ikke er nogen genveje, når vi arbejder med heste. Vi kan ikke købe os til hurtige, nemme løsninger. Det er det lange seje træk med regelmæssighed og opmærksomhed og systematik, der giver gode holdbare resultater. Men lige her er en af grundene til, at jeg laver det jeg laver. Når hesten ikke arbejder lige, så kan det ofte ses, og stort set altid mærkes i deres krop. Hvis muskelstyrken ikke helt er der, men hesten alligevel arbejder videre og belaster nogle områder mere end andre, så vil muskler og bindevæv gøre hvad de kan, men det er hårdere end det burde være. Det har konsekvenser, som vi kan mærke i vævene, og som vi med gode teknikker kan løsne op på, så vævene nærmest bliver nulstillet og bliver mere modtagelige for træning, så de kan blive stærkere, smidigere, mere klar til opgaverne. Gode ryttere vil ofte kunne ride sig frem til samme resultat, men det vil tage tid og måske gøre hesten ret træt af at gå til ridning undervejs, fordi det er sværere end det behøver at være. Og det slider på både hesten og os som ryttere. Så lige her er der faktisk en lille bitte genvej.
Min hest er skæv – hvad gør jeg?
Vi må ikke bare acceptere, at hesten er skæv. Uanset om det er en ung eller gammel hest. Hvis hesten har skævheder eller bliver ved med at falde tilbage i de samme skæve mønstre, så skal vi stoppe op og prøve at finde årsagen. Vi kan sagtens lappe på hestens krop, og hvis hesten har gamle skavanker eller medfødte ting, så kan det være at vi aldrig kommer helt ud over lappe-stadiet, men vi skal prøve. Vi skal hjælpe kroppen, men vi skal kigge på helheden. Træning, undervisning, bund, hove, udstyr, management de andre 23 timer, om rytteren selv er lige både i kroppen og styrkemæssigt og har kropsforståelse nok til at kunne mærke når de sidder skævt. De dygtige stærke ryttere vil kunne holde hesten lige og nok nogle gange næsten hjælpe den for meget. Men den skal lære at bære sig selv og opbygge styrken og balancen til at bære sig selv. Og vi skal øve os og være i form, for rytteren skal helst ikke gøre det sværere for hesten 🥰
Vi kan ikke få alle heste til at blive snorlige, men vi kan styrke og hjælpe hesten de rigtige steder, så skævhederne ikke får lov til at få for stor betydning. Vi skal vide, hvilke skævheder og svagheder der er, så vi kan tilpasse træningen. Muskler tager tid, så det her er ikke noget, der bare lige fikses, men det er vildt, hvor langt vi kan komme, hvis vi holder fokus og er tålmodige. Og i starten arbejder vi lidt imod hesten, for den vil blive ved med at bruge sig som den plejer, når den er på folden og i boksen, fordi det er nemmest, men på et magisk tidspunkt vil det vende, så hesten vælger det gode mere korrekte belastningsmønster, også når den er uden os, og så får vi pludselig mange timers gratis lavintens træning, når hesten tuller rundt eller står stille på folden og i boksen.
Vi når ikke derhen, hvis vi gør ingenting. Find gode fagfolk til at hjælpe, så vi får hestene igang med at bruge deres kroppe på den gode måde. Heste er lavet til at bevæge sig, og de bliver ikke bedre af at stå stille 🐴❤️
