Lise C. Berg - veterinær kiropraktik, myofascial release, fysio og rehab

07/12/2025

Ro på - træk vejret 🐴❤️

Jeg er meget forsigtig med at få lagt menneskelige tanker og følelser over på vores heste. Heste er heste og mennesker er mennesker. Men jeg vil alligevel gerne dele den her post, for jeg synes den rammer noget virkelig vigtigt. Selvom vi er forskellige, så påvirker vi hinanden hele tiden. Måden vi står på, bevæger os på, snakker på, trækker vejret på, påvirker frem og tilbage mellem os og hestene. Og vi kan komme til at påvirke den interaktion både i en god og mindre god retning både bevidst og ubevidst.

Jeg var for mange år siden til et oplæg ude på ridecenteret med Rasmus Bagger. Han sagde bl.a. at vi skulle forestille os, at vi gik gennem en vaskehal, når vi gik hen mod stalden (undskyld hvis jeg citerer lidt forkert - det er mange år siden - men pointen er rigtig). Vi måtte ikke tage vores stress og følelser fra verden udenfor med ind i stalden, for det er ikke fair overfor hestene at forvente, at de skal 'smittes' med vores pres og jag, og slet ikke fair at forvente, at de skal fikse det.

Men selvom vi stopper op, sænker skuldrene, trækker vejret og sætter tempoet ned, inden vi træder ind ad stalddøren, så kan det ikke undgås, at vi stadig er os - mennesker som har travlt og har planer og har en bagkant, som hesten ikke har været med til at vælge.

I posten skriver hun om 'arousal'. Den der energi, der kan skrues op og ned for, mere eller mindre bevidst både fra hestens side og fra vores. Jeg har gennem mange års arbejde med hestene udviklet en helt automatisk 'kontra-arousal' reaktion, når jeg håndterer hestene især når jeg behandler heste, men også når jeg er sammen med mine egne heste. Jeg ved ikke om det overhovedet er et ord, men hvis hesten kører op, så kører jeg ned, og omvendt, med mindre det er smartest at vi begge to bevæger os i samme retning. Heste vil gerne være i ro - det er spild af værdifuld energi at være oppe at køre, når det ikke er nødvendigt. Ude på prærien med sparsomme ressourcer passede hestene på med at bruge unødig energi, for ingen vidste hvornår de fandt den næste græstot, eller hvornår der var brug for energi til at løbe væk fra et rovdyr. De unge heste leger, men leg har en vigtig funktion, så det er ikke spild af energi.

Jeg har også et andet begreb, hvor jeg 'skynder mig langsomt', så hesten ikke opdager, at jeg har været lidt for tidsoptimistisk. Det sker desværre lidt for tit. At skynde sig langsomt er at vælge de ting fra, som tager tid, men ikke er essentielle. At prioritere de ting, der er vigtige og har reel værdi for hesten og for mig, men især for hesten. Og at bevæge mig roligt og trække vejret selvom tiden er knap. På de travle dage går jeg ikke ret meget op i at strigle bortset fra der hvor udstyret skal ligge, jeg retter ikke bunden af ned til mindste millimeter, jeg har lagt en plan allerede i bilen så jeg ikke kommer til at vandre alt for meget rundt, jeg arbejder videre mens folk snakker til mig... Til gengæld bruger jeg stadig tid på at tjekke, om der er nogen skrammer eller hævelser, og tjekker ind med mine heste og mærker efter, om de virker som om, de har det ok. Hesten må ikke mærke, at jeg har travlt. De dage hvor jeg ikke har en bagkant, kan jeg til gengæld komme til at gå i totalt sløvsind, men det er helt ok og nok meget sundt 😏

Tænk over det også her i juledagene, hvor der er ekstra pres på. Hesten har ikke valgt, at vi skal have travlt, så lad dens tempo få vores tempo ned på et bedre sted. Lad hestens energi være den stærkeste, med mindre der er brug for, at vi tager over og får energien på plads. Stop op inden du går ind i stalden eller ud til hesten på folden, træk vejret, sænk skuldrene, skru ned for tempoet i dine bevægelser, snak langsomt og med lidt dybere stemme, og nyd tiden væk fra 'ikke-heste' hverdagen. Og hvis du har travlt, så husk at hesten ikke har fortjent at blive trukket ind i din stress-karrusel. God rolig energi giver gode rideture 🐴❤️

https://www.facebook.com/Equimotional/posts/pfbid034f7C7jxekSNxHLoAtxKN2kgK8d4NcAu74WFdSvQ5f9kxriom3rMu8aPdnjJdJ1K6l

𝗪𝗲 𝗮𝗿𝗲 𝗯𝗲𝗰𝗼𝗺𝗶𝗻𝗴 𝗮𝗱𝗱𝗶𝗰𝘁𝗲𝗱 𝘁𝗼 𝘂𝗿𝗴𝗲𝗻𝘁.

Spend an hour watching a herd and something uncomfortable becomes obvious.

They are not slow.
We are frantic.

We have normalised a pace of life that is biologically unsustainable.
Instant replies. Same-day delivery. Tescos 𝘞𝘩𝘰𝘰𝘴𝘩. The obsession with immediacey.

The constant low-level vibration of what’s next?

Our nervous systems are stuck in a permanent high-frequency buzz.

Then you walk into the stable.

A horse does not live in “Clock Time” (Chronos).
They live in “Deep Time” (Kairos).

They do not know it is Tuesday.
They do not know you are late.
They only know Now.

When you enter their space, you hit a wall of stillness.

And if we are honest, at first it’s annoying.
You want to rush the process. Hurry up and catch. Hurry up and groom. Hurry up and get the job done.

You arrive carrying the momentum of your entire workday.

But the horse refuses to hurry.

𝗧𝗵𝗲𝘆 𝗮𝗿𝗲 𝘁𝗵𝗲 𝗮𝗻𝗰𝗵𝗼𝗿.
𝗬𝗼𝘂 𝗮𝗿𝗲 𝘁𝗵𝗲 𝘀𝘁𝗼𝗿𝗺 🌧

This is where the science of entrainment kicks in.

Physics tells us that when two oscillating systems meet, they eventually sync.
The stronger rhythm pulls the weaker one into line.

A horse’s heart rate is slower.
Their breathing is deeper.
Their electromagnetic field is larger.

They are the stronger rhythm.

They drag you out of the speed of wifi and drop you back into the speed of blood.
The speed of breath.
The speed of the earth turning 🌎

You think you are waiting for them to react.
But really, they are waiting for you to arrive.

Because until you slow down, you are not truly there.
You are just a body vibrating with tomorrow’s to-do list.

By the time you leave the yard, you haven’t completed a task.
You have stepped out of the rat race and remembered you are a mammal. 🐴

Slow down.
The email will still be there tomorrow.
This breath won’t. 🫁

05/12/2025

Så kom de nye reglementer for 2026: https://rideforbund.dk/nyheder-2025/december/drfs-v%C3%A6sentligste-reglementsrettelser-2026

Husk at tjekke dem igennem, og hvis det er længe siden du har læst op på reglerne generelt, så gør det - også fælllesbestemmelserne - især hvis du starter stævner eller underviser eller bare har en holdning til, hvad vi må med hestene under DRF.

Jeg hører ret tit forkerte gamle regler blive bragt op ude i staldene og på banerne, så måske er der allerede lavet gode ændringer for flere år siden, som du ikke lige har opdaget i en travl hverdag 😁

Jeg har ikke fået læst de nye detaljer endnu, men det må være en morgenkaffe-opgave her i weekenden. Men jeg har allerede set at et af mine (og heldigvis tydeligvis også andres) ønsker til dressurreglementet er kommet med denne gang - diskret stemmeføring er nu tilladt! Den blideste hjælper vi har, og hvis den bruges for meget kan dommeren jo bare trække fra ligesom for alle de andre hjælpere 🤓

FEI kører kun med større ændringer hvert 4. år for at det ikke bliver for svært at følge med, bortset fra hestevelfærdsændringer som altid kan indføres. I 2026 var det bl.a. spring og military, der havde deres større ændringer, og vi har vist allesammen hørt om især én ændring, men der er mange andre (mindre kontroversielle). I 2027 er det dressur, para, volti og veterinær reglementet, der har mulighed for større ændringer, så hold øje med processen der kan følges på FEIs hjemmeside, hvor medlemslande og disciplinudvalg sender forslag ind pr 1/3. Første udkast til ændringer bliver så sendt i høring hos alle medlemslandene henover sommeren næste år, og de dokumenter er åbne for alle. De endelige beslutninger bliver godkendt på generalforsamlingen i november og indført 1/1.

Heldigvis behøver vi ikke at vente på FEI i DK. DRF kan og har vist, at de er klar til at gennemføre ændringer før FEI, og nogle gange også udenfor den normale tidsplan, f.eks. med ændringerne for dressur i september i år. I forskning kører vi pilotprojekter, inden vi går i gang med de store projekter, så vi har testet om det er en helt tosset idé, inden vi går all-in. Jeg tror på, at vi kan se DK som pilotprojekt for FEI, og at de ændringer vi laver herhjemme kan gøre det nemmere at få gode idéer gennemført globalt, når resten af verden kan se, at sporten ikke falder fra hinanden, bare fordi alle f.eks. nu skal vise trav i letridning på en 20 m. volte 🥰 Jeg tror ikke vi kommer til at se letridning til OL, men måske lykkes det at få den forlængede ramme med bare i nedsidning 🙏

God læselyst 🐴❤️

Sportsreglementerne for 2026 er netop godkendte og offentliggjorte på rideforbund.dk. I denne nyhed gennemgår vi de væsentligste ændringer, så du kan skabe dig et overblik over, hvor du skal nærlæse reglementet en ekstra gang inden 2026-sæsonen skydes i gang.

26/11/2025

Jeg snakker ofte med hesteejere, som er frustrerede og har dårlig samvittighed over, at de ikke får trænet nok, redet nok eller startet det der stævne. Jeg er blevet meget mere pragmatisk med alderen, og det er bare så vigtigt, at vi glæder os til at komme ud til hestene, og at vi ikke lader den glæde overskygge af dårlig samvittighed.

Vi skal selvfølgelig være sikre på, at hestenes basale behov er dækkede, men derefter kan hygge i stalden og en gåtur i vinterskoven have mindst lige så meget kvalitet for hesten som en dressurtræning, hvis den første løsning betyder at mennesket slapper af og trækker vejret. Så går der måske lidt længere tid, før hesten lærer den der øvelse eller kommer helt i kampform, men så længe vi husker at tilpasse vores forventninger til både hesten og os selv, så går det nok.

Vi er så heldige og priviligerede, at vi får lov til at have et liv med heste. Meget af det er hårdt arbejde og kolde fødder især her om vinteren, men husk at stoppe op og nyde det, for tænk hvis vi ikke havde det her liv? Så havde vi måske varmere hænder og fødder og var mindre trætte i kroppen og sjælen, men jeg ved godt hvad jeg foretrækker også på de hårde dage 🐴❤️

The Anti-Regret Guide to Horses, Hormones and Hard Days ❤

There is something wonderfully ridiculous about wanting horses. You imagine partnership and beach gallops. Life gives you mud, rain, flies, wind that rearranges your face, repetition, setbacks, near-death moments and farriers who ghost you. Then your hormones crash the party. Your brain turns to cotton wool, your joints protest and your to-do list becomes a horror film.

So when someone says they are too overwhelmed to work with their horse, I get it. But here is what people forget. The most inspiring horsewomen are not the ones with tidy lives. They are the ones life tried to break. Women who lost loved ones and came back sharper. People who survived cancer or live with it daily and say it taught them how to live. People who crawled out of trauma, chronic disease and hardship and still decided life is worth fighting for. People who woke up after a heart attack and whispered, “I wish I had made different choices.”

They are not superhuman. They just stopped pretending time is infinite. If I am lucky, I have maybe a thousand weeks left with horses. A thousand weeks to be conscious. A thousand weeks to stop letting comfort make the decisions. A thousand weeks is not many.

This is why conscious living matters. Not floating. Planning. Conscious rest is saying, “I am wrecked today. I rest and return Thursday.” Collapse is what happens when you pretend you are fine. Conscious push is the same. Do not wait to feel motivated. Hormones have made motivation unreliable. Use the Mel Robbins five second rule. Five seconds between “I should” and “nah.” Stand up, boots on, walk to the paddock before your brain invents the excuse. Not glamorous. But it works.

You fix your life bit by bit. Not by adding more horses, more clinics or more fantasy goals. Reality is kinder. Look at your time. Look at your energy. Pick one horse. One goal. One impossible task. Do it. Then do the next and clear your chaos.

And now for the uncomfortable part. Check your screen time. If it is creeping toward three hours, you are not too busy. You are quietly donating your life to algorithms that do not care whether you touch your horse again. Meanwhile your horse is in the paddock desperately needing movement and leadership.

Horses do not need perfection. They need try. They need you showing up messy and determined. They need you choosing yourself in small but consistent ways.

No one is coming to save your schedule. You earn confidence. You earn strength. You earn your life with horses by choosing it deliberately. Rest when needed. Push when needed. Plan both. Fight for both. You will never feel ready. Energy comes from effort. Momentum comes from action.

Rise, you glorious creature. Bit by bit. Choice by choice. Boot by boot. Your weeks are limited, and your horse is waiting ❤.

Collectable Advice 87 of 365. Hit SHARE or SAVE… just do not copy and paste 😎

IMAGE📸: Beautiful photograph by Lynn Jenkin

20/11/2025

Det sner i Danmark ❄️🥶☃️ Og mens vores egne heste har alt hvad de behøver, så er der heste derude der har brug for hjælp.

Hestens Værn har desværre travlt. De er kun et lille kontor med få ansatte heldigvis bakket op af frivillige kræfter, men de kan bruge alt den støtte vi kan give dem.

Måske er årets mandelgave et medlemskab i HV? Eller måske er det Bølle ude i stalden der skal give lidt tilbage til hans firbenede venner derude på markerne eller i staldene med brug for hjælp?

Det er selvfølgelig helt frivilligt at støtte, men hver en krone er værdsat og gør det muligt for HV at hjælpe endnu flere heste derude - både forebyggende tiltag og når der er konkret brug for omsorg og hjælp ❤️🐴

13/11/2025

Vi har valgt at vende blikket mod en anden af de store discipliner nemlig spring.

Hvorfor springsporten? Fordi flere havde spurgt, om vi ikke også ville snakke lidt om spring, og det ville vi selvfølgelig gerne. Tror måske de synes, der var lidt for meget fokus på dressur, men I er altid velkomne til at skubbe til os, så vi får dækket alle siderne af vores liv med hestene.

Og heldigvis er der også folk med viden og ønsker og tanker om udviklingen i springsporten, der har haft lyst til at være med. Der er allerede nye podcasts på hjemmesiden (www.uanvendelig.dk/podcasts/), og der er flere på vej. Helle knokler med at få dem redigeret og gjort klar.

Tusind tak til dem der stiller op og sætter sig bag mikrofonen, tusind tak for at I lytter med, og tusind tak til de fonde, der hjælper os med at lave uafhængigt indhold til jeres ører 🎧🐴❤️

Som reglerne er i ridesporten i dag, er det faktisk muligt for en rytter, uden erfaring at købe en hest eller pony, læsse den i en trailer og stille til start i en LB uden at have nogen form for rideerfaring eller have modtaget undervisning…. For de der ikke er inde i springsport, så betyder de...

09/11/2025

Jeg missede filosofisk fredag i denne uge. Ikke fordi jeg ikke filosoferede over hestene i fredags. Der var meget at filosofere over: Hvor forskelligt vores syn på og tilgang til hestene er både ude i verden og herhjemme. Hvor taknemmelig jeg er for mit liv med hestene. Hvor fedt det er med ny viden og inspiration. Hvor hårdt livet også kan være …

Jeg er ved at være et gammelt skod, så måske er mit syn på verden også ved at være lidt som de to Muppets oppe på balkonen. Men midt i alle overvejelserne om, hvad der er rigtigt og forkert med hestene, kunne jeg godt tænke mig at tage fat i noget helt fundamentalt.

Hvad er et godt hestemenneske? Og hvordan bliver vi et godt hestemenneske?

Hvad vil det sige at være god til heste? Er det rent teknisk eller er der mere i det?

Der er lavet flere studier, hvor de har vist, at heste kan give os vigtige livskompetencer. Hestefolk bliver tit gode ledere … Men hvilke dele af livet med hestene er de vigtige? Er det hverdagen, det fysiske slid, selvdisciplinen, empatien, de mentale udfordringer, anerkendelsen, stævneresultaterne, tålmodigheden, … ?

For en del år siden red jeg heste på et ridecenter, hvor man kunne betale for fuldpas, der inkluderede klargøring og opsadling. Hesteejerne sagde, at jeg bare skulle sige, hvad tid hesten skulle være klar. Jeg brugte aldrig den mulighed, for jeg vil gerne selv ordne min hest og sadle op. Jeg vil gerne vide, hvordan hesten har det, hvad humør den er i, og hvordan stemningen har været. Rideturen starter på staldgangen.

Allerede dengang tænkte jeg over, hvor forskellige vi er omkring det med hestene. Der er jo ikke noget forkert i at få hesten sadlet op især i en travl hverdag – jeg har arbejdet for professionelle ryttere, og hvis de ikke fik hestene sadlet op, så ville de ikke kunne nå at ride alle de heste, der skulle rides. Men de var professionelle og havde selv striglet og opsadlet rigtig mange heste på vejen derhen. Men nu stikker jeg næsen frem og trykker på et måske farligt punkt: Jeg ser også mange især unge ryttere, som ikke selv sadler op eller muger mm. Ikke fordi de er specielt forkælede eller ikke vil, men fordi deres hesteliv er en fælles familieting, og det er jo fedt og super hyggeligt. Opgaverne bliver ofte fordelt med rytteren på hesten og de voksne i stalden eller med kameraet klar på siden af banen. Men hvilke kompetencer går vores unge ryttere glip af, når alle de ’kedelige’ ting bliver klaret omme i baggrunden, og tiden sammen med hesten bliver skåret ned til primært at være tiden ovenpå hesten?

Måske er jeg lidt gammeldags, men jeg tror på, at det kræver tid, masser af tid, sammen med hestene at blive god til heste. Ikke bare én hest men mange heste i mange timer, fordi de er så forskellige. Men tid er ikke nok, for vi skal være villige til at se og lære, og der skal være nogle gode rutinerede hestefolk, der ved mere end os, til at hjælpe og guide os til at forstå, hvad det er vi ser. Det gælder selvfølgelig især i starten, men jeg lærer stadig nye ting om hestene hver eneste dag (måske er jeg bare lidt langsommere end alle andre …🤔 ). Vi skal kunne sætte os i hestens sted ud fra hestens behov og ikke vores egne, for ellers kan vi bruge tusindvis af timer sammen med hestene uden at fatte noget som helst …

Det kræver villighed til at knokle og blive beskidt og træt i krop og sjæl.
- Kroppen fordi det er fysisk hårdt at ordne bokse og folde og slæbe f***r og alt det andet, der følger med, når man har hest.
- Sjælen fordi vi skal investere os i vores heste. Vi skal være villige til at give dem noget af vores sjæl, for ellers bliver det en envejs-aftale, hvor de giver og vi tager. Hvis vi har noget af vores sjæl stående ude på marken og tygge hø, eller med ind på banen, så tror jeg på, at det gør noget vigtigt ved os og vores valg.

Det behøver selvfølgelig ikke at være overdrevet hårdt at være hestemenneske – det skal ikke nødvendigvis gøre ondt for at gøre godt – men selvom det skal være hyggeligt, så må det gerne kræve noget af os...🐴🥰

Tjek de her links – de er virkelig gode og reflekterende. Jeg er gået lidt længere ud i online verden og fundet en ny person at linke til. Den ene post har allerede været delt af mange, men her er originalposten.

https://www.facebook.com/hannah.zapletal/posts/pfbid0jXQStqaCQCRqLkoM246cMK7xXyFJ3tfh1LDbEqFndwpER483rs2PiK4jWmDxrJzUl

https://www.facebook.com/hannah.zapletal/posts/pfbid0RneQshyDA3uKNyvhJu3U5ta35ouVvyGsAcuhmGpBah7TCXERwvZ5kXS9AphKHzWWl

Og hvis I ikke allerede har læst den her i løbet af ugen, så tjek også:
https://www.facebook.com/anne.kirz/posts/pfbid0JEGzJCTrgcrCsZJn1UqkUeYFr3WXQGAfGe4etE7uAhSPfKa5JRFWpsgkZrLos8vMl - som linker til:
https://www.chronofhorse.com/article/who-will-train-the-trainers/?fbclid=IwY2xjawN1QgBleHRuA2FlbQIxMQABHjlAyIip715ue_P0PEQVvBaVVpJlYWDgIZYFQpsFmWy4VrAiBvr8tQQRS5X-_aem_iXsi8EVr9dEksI8Dy82ynA

Rigtig god søndag derude 🐴❤️

On a trip to the Netherlands this September for the Longines FEI/WBFSH Dressage World Breeding Championships in Ermelo, where I was grooming for my friend Alice Tarjan, I noticed some interesting horse-and-rider pairs—or rather, pairs that would be uncommon to see in the United States. European Ol...

24/10/2025

Filosofisk fredag: Jagten på ‘den glade hest’ …

Der er efterhånden rigtig meget forskning i hestens adfærdsmarkører. Markørerne varierer lidt imellem studierne både i selve markørerne, men også i hvor hyppigt og/eller hvor længe hesten skal vise dem, for at det vurderes at have betydning.

Forskellene skyldes, at målet med studierne varierer. Typisk har forskerne noget, de gerne vil kunne vise med markørerne: Er hesten halt, stresset, smertepåvirket, mm.? Forsøgsopstillingen er minimum to grupper, hvor forskerne på forhånd ved, at der er forskel, f.eks. at den ene gruppe har ondt, og den anden gruppe er en smertefri kontrolgruppe. De to grupper bliver observeret og deres adfærd kortlagt og sammenlignet, og de adfærdstegn, der enten kun observeres i den ene situation eller i et omfang der er tydeligt forskelligt, bliver samlet i en model. En anden version er, hvor hesten bliver sin egen kontrol, f.eks. ved at smerten bliver behandlet, og adfærd før og efter bliver sammenlignet.

Fælles for studierne er, at de kortlægger markører på noget negativt. Det er derfor mange af adfærdsmarkørerne også flere steder kaldes for konfliktmarkører. Fælles er også, at studierne altid viser, at flere af markørerne skal være til stede samtidig, og at de skal være der et bestemt antal gange / et bestemt stykke tid, for at de kan bruges effektivt til at skelne hestene fra hinanden. Det er fedt og vigtigt, at vi har fået det her værktøj til at vurdere hestenes tilstand. Men det er samtidig vigtigt, at vi holder styr på metoderne, så vi bruger de rigtige markører på den rigtige måde. Vi skal øve os og lære at se dem i en sammenhæng, så vi ikke kommer til at under- eller overfortolke.

Her kommer det filosofiske:
Hvad med glade heste? Er hesten glad, hvis den ikke udviser ‘negative’ adfærdsmarkører? Eller er den så bare neutral? Det spørgsmål har flere forskningsgrupper prøvet at svare på, men indtil videre har det vist sig at være meget sværere at identificere ‘positive’ end ‘negative’ adfærdsmarkører. For hvornår er hesten glad? Vi mener nok selv, at vi sagtens kan se, når vores heste er glade, men hvordan ved vi det med sikkerhed? Vi ved, at hesten havde ondt, hvis vi kunne fjerne smerten, men hvad med glæde? Hvad gør den glade hest, som er forskelligt fra den neutrale hest?

Jeg kunne godt tænke mig at foreslå en lidt anden måde at se det her på. Vi skal holde op med at jagte den glade hest, for glæde er en alt for svær følelse at indfange og kortlægge.

Hvad hvis vi starter med, hvornår heste udviser konflikt, hvis det ikke er pga. fysisk smerte? Vil det være reelt at sige, at det er når hesten er usikker eller utryg? Når den ikke forstår, hvad opgaven er, eller når den har mistet tilliden til os eller situationen eller sig selv? Hvis vi accepterer den præmis, hvad så med den modsatte hest? Er den modsatte hest tryg/sikker på sig selv/tillidsfuld? Og kan vi genkende den hest, der var usikker/utryg, men blev sikker/tryg, eller omvendt? Er det faktisk en forkert tolkning at sige, at en neutral hest ikke er 'glad' nok? Måske er den faktisk den tilpasse, trygge hest? Det stiller krav til os og vores panel af adfærdsmarkører, for negative markører er ikke altid udadreagerende og tydelige, men vi har værktøjerne.

Heste er ikke mennesker. De er dejligt umiddelbare og ukomplicerede, de lever i nuet, og de vil helst bare have lov til at opleve en hverdag med sikkerhed og tryghed og tillid og fred og ro sammen med deres flok inklusiv os. Vi mennesker har store forestillinger om, hvad det vil sige at være lykkelig, men måske er det ikke så kompliceret. Måske er tryghed og sikkerhed nok – i hvert fald hvis man er hest … 🐴❤️

22/10/2025

Min hest kan ikke gå over bomme …

Jeg møder den kommentar jævnligt, når jeg foreslår bomarbejde som en del af en varieret træningsplan.

Men kan det virkelig være rigtigt? Er der heste, som ikke kan koordinere deres krop og ben nok til at kunne gå over en bom på jorden? Eller ikke stoler nok på deres egen krop til at prøve?

Ja, det er der. Men det er ikke det samme som, at de ikke kan lære det. Det ville være rigtig svært at være hest ude i den vilde verden, hvis de ikke kunne håndtere ret overkommelige udfordringer på vejen. En enkelt bom på jorden på et ellers plant underlag er absolut fair at bede om, hvis hesten ellers er sund og rask. Flere bomme evt. med lidt højde eller i forskellige kombinationer er absoult også ok, hvis vi sørger for at hesten er klar til det. Heste er ikke bjerggeder, men de kan komme derhen ad, hvis de bliver stimuleret til at koordinere deres bevægelser. De skal lære, hvor deres fire hove og resten af kroppen er henne. Jo bedre deres kropsbevidsthed og kropskontrol er, jo bedre vil de være til at håndtere, når verden lige pludselig ikke er jævn og forudsigelig. Det gør dem mere robuste og mindsker risikoen for skader under arbejde, men især på folden.

Hvorfor er nogle af vores heste så dårlige til det her?
Fordi vi glemmer at træne det. Eller bevidst vælger det fra, fordi vi føler at vi mister kontrollen. Eller fordi vi aldrig får givet de unge heste mulighed for at lære det (i vores ønske om at passe på dem). Det behøver slet ikke at være bevidst træning, heldigvis snarere tværtimod, selvom vi selvfølgelig kan hjælpe med øvelser. Hestene kan selv træne deres indre bjergged, hvis de får lov til at bevæge sig på ujævne underlag. Folde behøver ikke at være golfbaner, selvom det ser pænt ud. Leg og tumlen rundt med venner er også virkelig effektivt især for de unge heste. Skovture væk fra de jævne grusveje og ud mellem træerne (hvis man må), så hesten er nødt til at se sig for. Osv. osv.

En hest der aldrig har fået lov til at løbe rundt på en ujævn kuperet fold sammen med venner, eller altid bliver trænet på helt jævne sandbaner, skal selvfølgelig starte i det små, for ellers kan det give problemer. Men det er indsatsen værd, for vi kan ikke kontrollere alle hestens bevægelser i alle døgnets 24 timer (uanset hvor meget vi måske prøver). Så det er meget bedre, at vi hjælper hesten til at få en stærk koordineret krop, så den ikke behøver at blive pakket ind i vat! Start i det små – 1 bom ad gangen – fra jorden eller under rytter, og først til sidst i longe hvis hesten synes det er svært, for i longen er hesten mere alene om opgaven. Byg sværhedsgraden op, og giv slip på kontrollen også væk fra bomtræningen, så vi udnytter alle muligheder for at træne hesten.

Vær modig også hvis der kommer nogle små bump på vejen. Og husk at opdage, når hesten pludselig bare gør noget, som før var en udfordring. Nogle gange glemmer vi at stoppe op og tænke tilbage og anerkende fremskridtene, fordi vi allerede er videre og vil mere. Og husk masser af ros! Min oplevelse er, at hestene reagerer virkelig positivt med mere selvtillid, når de får en stærkere bedre krop, der har nemmere ved ting, men de kan også rigtig godt lide ros 🥰

God arbejdslyst både med hesten og med jer selv (det er svært at give slip på kontrollen). Hilsen fra nørden der lige nu er så heldig at nørde i smukke Italien 🐴❤️

17/10/2025

Hestens trivsel er super vigtig. Men hvad med den trivsel det giver os mennesker at være sammen med vores fantastiske firbenede pelsdyr? Kan den måles?

Der er lavet flere studier over den økonomiske størrelse af hesteindustrien baseret på hårde data. Men hvad med de bløde værdier? Den fysiske og mentale velfærd, vi hver især ved, at det giver os at være sammen med og sammen om hestene? Kan den gøres op i “bløde” penge?

Det har en gruppe forskere fra UK prøvet at svare på med tal og ikke kun fornemmelser (Obs - link 1 henter en ret stor pdf-fil, link 2 er til en fb post om studiet fra British Eventing):
https://www.google.com/url?sa=t&source=web&rct=j&opi=89978449&url=https://www.britishequestrian.org.uk/assets/INSIGHT/251008%2520BEF%2520The%2520Power%2520of%2520Horses%2520FINAL%2520HIRES.pdf&ved=2ahUKEwim9NeQoauQAxUG87sIHT5XJCIQFnoECBYQAQ&usg=AOvVaw2UvbeMOkirX4xnz41BwaHw

https://www.facebook.com/share/17DTyYKBhF/?mibextid=wwXIfr

Jeg tror ikke, der er ret mange af os, der er overraskede over deres konklusioner. Heste og ridning er så meget mere end stævner, og alle heste har og giver værdi. Det er vores opgave at sørge for, at vores heste også trives, så den 'sociale' værdi (og alle mulige andre former for værdi) de giver os bliver så gensidig som muligt.

Her er lidt reflektioner over, hvad der giver trivsel for heste, for nogle gange kan vi komme til at tro, at det vi synes er rart, er det hestene også foretrækker. Lille tip! Det er ikke det samme 😍 https://www.facebook.com/calmwillingconfidenthorses/posts/pfbid02Fo4JifQE33KHqZUXFVJ4FMjejY3WtDc7WZbVXAriydUNxxw5hE7kv4DQix8z6Gqdl

Filosofisk fredag - hvor er vi heldige, at vi får lov til at være sammen med dem 🐴❤️

You Can’t Hug a Horse into Harmony
(To help horses, we have to get acutely aware of our humanness - and how it messes with them.)

It’s a beautiful instinct - your horse gets anxious, and you reach out with the full force of your nurturing superpower.

You speak softly. You stroke their neck. Maybe you even produce a treat, like a peace offering to the gods of calm.

Because that’s what good humans do, right?
We soothe. We comfort. We co-regulate.
And when that doesn’t work, we try to appease.
Except… your horse isn’t a human.
And he knows you’re losing it.

Your soft talking, neck stroking, cookie offering - none of it really works.
Add inner panic, and suddenly you’re the emotional support primate making things worse.

Why Your Comfort Makes Them Uncomfortable
Humans make safety through words, warmth, hugs - and, if you’re British or Australian, a cup of tea and a biscuit.

Horses, on the other hand, make safety through synchrony.
As herd dynamic expert Kerry Thomas says:
“Horses seek two things - harmony in their environment and contentment with their peers.”
They’re wired to sync, not snuggle.

They survive by reading the world together, not by being patted by a well-meaning human.
So when you lean in with soft words, flailing empathy, and a pocket full of cookies, the horse doesn’t think,
“Aw, she loves me - I must be safe.”
He thinks,
“I’m all alone. I’m probably going to die. And I’m being restrained by this grabby, cookie-vending primate.”
You meant comfort.
He feels alarm and frustration.

The Herd, the Human, and the Hack
When you can focus a horse’s attention and make sense to them, you plug into their herd-wired brain.
You become something they can follow - not because they’ve decided you’re their leader, but because you finally make sense and you’ve given them something they’re motivated to follow.

To a horse, predictability is safety.
And safety is harmony.
That’s the essence of connection - not romance, not rescue, but clarity that makes the world less confusing.

How to Overcome Your Human Ways of Soothing
Step 1️⃣: Stop doing the human thing.
Step 2️⃣: Learn how to be understandable.
Step 3️⃣: Try not to take it personally when your horse prefers calm clarity over cuddles.

Learn who horses actually are - not who Black Beauty told you they were.
Learn how they see, think, and find safety.
Learn how to direct focus, give meaning to pressure, and stay steady when they’re uncertain.

If your horse is struggling, they’re not rejecting you - they’re inviting you to get better at making sense.
Because you can’t hug a horse into harmony - but you can lead them into it, when you stop being purely human and start being a human who understands the horse - so find your teacher that makes sense to you ❤

P.S. Yes, I know — there’ll be 4,534 comments about that horse who “loves hugs and scratches.”
This post isn’t about that. Of course horses can learn to enjoy scratches and even seek them out — they’re generous like that. But this is about what they need from us to feel secure and safe.
And yes, you can build meaning with positive reinforcement and treats — but that still takes the same knowledge and skill set I’m talking about.

This is Collectable Advice Entry 50/365 of my notebook challenge for you to SAVE, hit the SHARE button but not to copy and paste :)