08/03/2026
Valgkampen er i fuld gang – du kan hjælpe med at sætte psykisk sundhed på dagsordenen.
Hvordan kan indsatsen for mennesker med psykiske udfordringer og deres pårørende blive bedre? På vores hjemmeside kan du finde inspiration til dialog i valgkampen – bl.a. vores nye valgfolder Stem for psykisk sundhed, som du frit kan hente og dele. Du kan fx bruge folderen og vores øvrige tekster om valget som afsæt for spørgsmål til kandidater, til debatmøder eller i samtaler i dit netværk. Du kan også se et åbent brev, hvor SIND sammen med 41 organisationer i PsykiatriAlliancen opfordrer partierne til at love et løft af psykiatrien.
SIND anbefaler ikke, hvilket parti du skal stemme på. Men vi opfordrer dig til at bruge din stemme – og gerne stemme personligt på en kandidat, der vil arbejde for at løfte danskernes psykiske sundhed.
👉 Find inspiration og hent folderen på vores sider om valget.