01/11/2025
Disse ord er skrevet af Trine Hedegaard, som jeg har taget min yin-uddannelse hos, og som jeg stadig bliver inspireret af 🙏
💛 Har du glemt, hvordan det føles at stole på kroppen?
En refleksion om tillid og kropslig visdom –
og hvorfor yoga ikke handler om at yde mere,
men om at huske, hvordan vi lytter.
Vi bliver opdraget til at tvivle på kroppen.
Til at trække maven ind, holde tårerne tilbage
og gå videre, selv når noget i os skriger stop.
Men kroppen glemmer aldrig.
Den venter tålmodigt på, at vi husker at lytte igen.
At stole på kroppen igen er ikke en hurtig vej til velvære.
Det er en langsom tilbagevenden til os selv.
Et sprog, vi genlærer,
når vi bringer opmærksomheden tilbage
til kroppen, hvor følelserne bor.
Når vi lærer at lytte,
viser kroppen os vejen hjem –
til rytmen, der passer til os,
og til en dybere fred, der altid har ligget dér,
bare ventende på, at vi huskede.
💛