14/09/2025
Har du nogensinde set en fugl, der kæmper mod vinden?
Den står næsten stille på himlen. Vingerne spændt, kroppen anspændt. Den kæmper ikke for at komme fremad, men insisterer på at holde sin retning, selvom modvinden presser imod.
Vi kan undre os: Hvorfor giver den ikke bare efter? Hvorfor ikke lade sig føre med vinden i stedet for at bruge så meget kraft på at holde fast?
Måske kender vi det også selv. At stå i modvind – mentalt, følelsesmæssigt eller kropsligt – og insistere på en bestemt retning, selvom kroppen længes efter en pause.
I mit arbejde som kropsterapeut møder jeg ofte mennesker, hvis krop og nervesystem er i så højt alarmberedskab, at behandlingen må vente. Ofte skyldes det dybtliggende traumer. Kroppen er låst i overlevelse, energien stagneret og musklerne spændte. En krop, der ikke længere mærker, at vingerne kan bære, men kun at vinden presser imod.
I disse situationer handler det ikke om at behandle. Det handler om at være vidne. Om at skabe et rum, hvor kroppen stille kan begynde at føle sig tryg. Tillid til, at man kan give lidt slip uden at miste sig selv.
Det er her, den indre bevægelse begynder. En mikroskopisk, men livsvigtig tilladelse til at løsne grebet om det, man har holdt fast i for længe. For kropsterapi er ikke noget, man får. Det er noget, man tager imod. Og det kræver, at noget i os er klar.
Ligesom fuglen, der ændrer vinkel og lader sig føre af vinden, åbner der sig i det øjeblik en ny retning for os. En mulighed, der først blev synlig, da vi holdt op med at kæmpe.
Modstand skal ikke altid overvindes. Nogle gange skal den blot mødes – med nærvær, tid og respekt – indtil vi er klar til at give slip.
Hvis du mærker, at det er tid til at give slip og skabe plads til ro i din krop, er du velkommen til at kontakte mig. Jeg har et par ledige tider i min praksis i de kommende uger🌿
Du kan også læse mere om kropsterapi på min hjemmeside www.acrosenkilde.com
