17/10/2025
Der er nu gået 17 dage siden vi landede i smukke Ilulissat – og det er vildt at tænke på, hvor meget der allerede er sket.
Vi oplever og lærer noget nyt hver eneste dag, og selvom alt er smukt, er det også intenst ❤️
Jeg er vild med at være jordemoder heroppe – at mærke roen, naturen og det helt særlige som Grønland rummer. Indtil nu har jeg været med til to unikke fødsler, og det sætter virkelig mit fag og mit hjerte i perspektiv ❤️
Men det er fortsat hårdt at være “alene” mor. Efter en arbejdsdag kræver børnene mit fulde nærvær og en stor portion rummelighed.
Der er store følelser på spil, og de bruger sig selv meget – de er ude af deres komfortzone hver eneste dag.
Nogle dage er de sure på mig, fordi jeg har taget dem med herop.
De siger, at jeg er dum, og at de vil hjem, særligt Nynne på 6 år.
Det skærer i hjertet – og det er svært at sætte grænser, når de i forvejen står på utryg grund.
Men de skal sættes, og det koster til tider både sved og tårer… som jeg nogle gange ville ønske, Mike var her til at tage over på ❤️
Anouk spiller en SÅ stor rolle for mig og børnene og intet havde været muligt uden hende ❤️
Der er søskendeskænderier, de hører ikke altid efter – og jeg bliver ramt af følelsen af at have utaknemmelige børn.
Men så, i det næste øjeblik, mærker jeg en kæmpe stolthed.
Over dem. Over mig.
Over vores mod, kærlighed og vilje til at finde fodfæste i noget helt nyt.
Jeg opdager, at alle de små kampe faktisk belønner sig ❤️
Denne uge har vi haft besøg fra DK af min veninde og det har været helt fantastisk 🥰
Kæmpe tak til alle mine skønne kunder hjemme i Danmark, som sender fødselsbilleder, opdateringer og fødselsfortællinger.
Det betyder mere, end I aner 🙏
Alt godt herfra – og tak, fordi du følger med ❤️
