09/09/2025
Åhh det var en fantastisk lørdag❤️
Solskin, glæde og fest i luften (der var festuge i Århus og liv på gaden udenfor vores lokation) min eksamensklient var SÅ modtagelig og åben for behandlingen og jeg håber at se hende igen her i min klinik.
Stemningen var glad og høj, med en lille flig af sorg nedenunder, fordi det også var et farvel - farvel til faste øve- og læretider, til hele tiden at blive bragt i fokus på at træne sig i at blive bedre, til tryg samvær med medstuderende og undervisere, til de skønne lokaler.
-Nu var næste skridt, at køre videre i samme bane ved egen motivation og drive…🌱
————
Først i dag har jeg alle de buldrende stemninger og følelser, som poppede i vidt forskellige retninger, lidt på afstand.
I dag har jeg tid til at sidde stillle i solen og fordøje - og det der er tilbage nu er (stadig) boblende glæde, men også forventning - en konstatering af, at det jeg allerede søndag (liggende på sofaen med en smule tømmermænd) fornemmede:
Det er sådan det er!
Så det får i igen, her, for her har jeg slet ikke fået postet mit stolte billede med bevis - og det her, er jo siden for det!
Her kommer det, med min tekst fra i søndags:
—————
CERTIFICERET KROPSTERAPEUT!
En hel fantastisk følelse af glæde og ro i kroppen - en dyb viden om, at jeg bevæger mig ad den kurs, som er meningen med mig.
Det er så stor en gave, at være nået hertil - at se tilbage på livets zigzag’er og fornemme meningen, lærdommen og dybden jeg fik med.
Nu ser jeg frem - og bare bevidstheden på det, på det ukendte, der ligger forude, får sommerfuglene i maven til at blafre, på den gode måde (som champagnebobler!) - for jeg ved det; jeg ved det bliver godt🌱❤️🙏🏼