14/10/2024
Testere til online livsstilskursus søges
Vi søger et antal testere til et nyt livsstilskursus, der er målrettet brugere af vægttabsmedicin, der sideløbende ønsker at skabe de nødvendige ændringer i mæthedsfølelse, vaner og mønstre.
Kurset består af en række moduler, der er bygget op omkring neuropsykologi, mentaltræning og psykoterapeutiske værktøjer.
Kurset skal gøre kursisterne i stand til at fastholde og/eller fortsætte deres vægttab efter stop med vægttabsmedicin.
De enkelte moduler leveres løbende online over en periode, som de udvalgte testere informeres om inden opstart.
Når du er færdig med testforløbet, beholder du alle kursusmaterialer. Det er helt gratis og uden økonomiske forpligtelser af nogen art at være tester.
Kunne du tænke dig at blive en af vores testere, så send en kort beskrivelse af dig selv, med informationerne:
• Køn
• Alder
• E-mailadresse
• Eventuelt mobilnummer (kun hvis du gerne vil dele det med os)
• Antal måneder på vægttabsmedicin
• Status på vægttabet (startvægt - nuværende vægt - ønsket vægt)
• Primære udfordringer med livsstilen inden påbegyndt behandling med vægttabsmedicin (spisemønster, indtag af kalorier mellem måltiderne og evt. manglende mæthedsfølelse)
• Du må også gerne notere lidt om dine egne tanker i f.h.t. på et tidspunkt at skulle stoppe med at indtage vægttabsmedicin samt øvrige relevante oplysninger omkring dine oplevelser med vægttabsmedicin
Du deltager helt anonymt, og dine data vil ikke blive videregivet til 3. mand.
Send dine data til info@cognavia.dk senest den 18. oktober 2024.
Vi kontakter kun de udvalgte testere, og sletter alle øvriges data efterfølgende.
Med venlig hilsen
Cognavia
Peter Sivebæk
Psykoterapeut MPF