01/07/2023
Hej allesammen
Så er vi klar til at tage på sommerferie, og jeg hører fra mange af jer, at I har valgt Grækenland som rejsemål i år.
Ofte kommer turister hjem fra Grækenland med oplevelsen af at ”det var for varmt” eller “det blæst for meget”. Det er en skam! Derfor får, som lovet, en lille guide til, hvordan man kan opleve landet som de lokale.
Formiddagen er bedst til at opleve naturen!
Fra kl. 8 til kl. 12 er de bedste 4 timer om dagen til at opleve naturen.
Vandretrails, kløfter, vandfald, klatring, kano, dykning, kitesurfing mm...
Medbring et par frugter per person, vand, hat og solcreme. De klassiske græske snaks “tiropita” eller “spanakopita” er også gode at tage med på en udflugt. De kan købes I alle bagere og mange supermarkeder.
Fra kl. 12 til kl. 16 kan det blive meget varmt. Find ly!
Nu er tid til en let frokost og opladning. Respekter solen. Find skygge.
Brug tiden efter frokosten til at slappe af. Tænd for air-condition, læs en bog, svar på e-mails. Man kan også placere en lang køretur med A/C I dette tidsrum, besøge en grotte eller gøre som grækerne og tage en lur. No siesta - no fiesta!
Efter kl. 16 er det bedste tidspunkt til at opleve stranden. Husk hat og solcreme i forvejen. Bliv der til solnedgang. For dem der snorkler, er dette det bedste tidspunkt til at se fisk. Lige efter solnedgang, kan man skylle saltet af under bruseren på stranden og finde aftensmaden på en af de lokale restauranter.
Fra kl. 21 til kl. 00 sker alt det gode .
Det er mere køligt og gågaderne og torvene summer af liv. Det er dejligt at gå frem og tilbage og nyde stemningen og de små butikker. Børnene kan også løbe rundt og lege til sent.
Smarte tips:
- Grækenland er kendt for deres vegetariske retter og friskfanget fisk. Ikke for steaks og kogte kartofler. Være modig og bliv overrasket. Vælg det sted med flest lokale og færre turister.
- Undgå “all inklusive” Det er katastrofalt for de lokale og for din oplevelse. Bo I stedet I en hyggelig lejlighed, lej bil og oplev det lokale samfund. Hvis du bor på “all inklusive” bevæg dig ud alligevel!
- Tjek vindretningen på dagen og vælg kysten/stranden uden modvind. Spørg evt. på hotellet.
- Børnene i Grækenland sover sent, især når det er sommer. Mellem kl. 23 og 00 er almindeligt, især hvis de har fået en middags lur.
God sommerferie
Jeres fysioterapeut
Kos