Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade Vi arbejder for at forebygge spiseforstyrrelser og selvskade Den er for alle, der er berørt af eller pårørende til en med spiseforstyrrelse eller selvskade.

I mere end 20 år har vi arbejdet for at forebygge spiseforstyrrelser og selvskade og forbedre vilkårene for de ramte og deres pårørende. Vi dækker hele landet med rådgivninger i både København, Aarhus, Odense, Aalborg og Næstved og har desuden en række digitale tilbud. Har du brug for personlig rådgivning, kan du se finde vores rådgivningstilbud her: https://spiseforstyrrelse.dk/raadgivning

Rådg

ivningen er anonym og gratis. Sådan er reglerne for vores kommentarspor

Vi vil gerne give plads til debat og udveksling af viden på vores Facebook-side, hvor vi opfordrer til en respektfuld debat med en god tone. I debatten og kommentarfeltet skal du følge vores retningslinjer, der har til formål at gøre det trygt for alle at deltage i debatten. Derfor forbeholder vi os retten til at være moderator og slette kommentarer, som ikke følger nedenstående retningslinjer:

1) Vi accepterer ikke vulgære kommentarer eller hadtale som fx opfordring til vold eller hadefulde, injurierende, diskriminerende, racistiske eller truende kommentarer.
2) Vi accepterer ikke spam som fx kommentarer, der indeholder kommercielle budskaber, eller enslydende kommentarer, der gentages under flere opslag uden relevans for opslagene.
3) Vi accepterer ikke kommentarer, der spreder rygter og fake news.
4) Vi accepterer ikke kommentarer fra falske eller anonymiserede profiler.
5) Vi accepterer ikke nedgørende, ydmygende eller øvrige ubehagelige kommentarer rettet mod de mennesker, der stiller sig frem og fortæller deres historier på vores side. Personer, der gentagende gange overtræder vores retningslinjer, kan blive blokeret fra vores side. Kommentarer eller uddrag af kommentarer kan blive brugt i kampagne-, presse- og fundraising-arbejde i anonymiseret form. Vi modererer debatten inden for normal arbejdstid.

08/04/2026

Kender du tegnene på BED?

Mange forældre opdager ikke, at deres barn kæmper med tvangsoverspisning, fordi det ofte bliver misforstået– også i sundhedsfaglig praksis.

Har du et barn i alderen 12-18 år, som har tegn på BED? Så er du ikke alene ❤️

Vi tilbyder et familieforløb, hvor I som forældre får konkrete redskaber til at hjælpe jeres barn, og blive kloge på det der er svært.

Forløbet indeholder:
🔹Et online forældre seminar
🔹Familiesamtaler med erfarne terapeuter
🔹Viden, værktøjer og erfaringsudveksling

👉 Læs mere og ansøg på vores hjemmeside: https://spiseforstyrrelse.dk/tilbud-behandling/forloeb-til-familier-med-boern-unge-med-tegn-paa-bed

Cecilie udvikler sin første spiseforstyrrelse som 11-årig i en periode med uro og utryghed. Kontrollen over maden giver ...
05/04/2026

Cecilie udvikler sin første spiseforstyrrelse som 11-årig i en periode med uro og utryghed. Kontrollen over maden giver hende en følelse af ro, men sygdommen tager hurtigt over, og hendes krop bliver alvorligt afkræftet.

Efter flere gode år vender spiseforstyrrelsen tilbage i en anden form. Denne gang er hun ældre og mere bevidst om, hvad der sker, men hun står også mere alene med det.

I dag er hun et bedre sted, men spiseforstyrrelsen fylder stadig i hendes liv.

👉 Læs hele hendes fortælling her: https://spiseforstyrrelse.dk/vejledning/personlige-historier/jeg-troede-jeg-havde-styr-paa-indtil-jeg-ikke-havde-laengere

29/03/2026

Arv og testamente behøver ikke være en tung samtale ❤️

Start med samtalekortene, og tag det i dit helt eget tempo.

Et af spørgsmålene er fx: “Hvordan vil du gerne huskes?” 💬

Et enkelt spørgsmål, der kan åbne op for det, der virkelig betyder noget på en positiv måde. For man kan ikke tale om død uden at tale om liv. 🌱

Se med i videoen 💛 Du kan bestille kortene gratis i bunden af denne side: https://spiseforstyrrelse.dk/stoet/hvem-skal-arve-dig

17/03/2026

Hvordan bruger du egentlig vores samtale- og refleksionskort?❤️‍🩹

Du vælger det tema, der fylder mest, og kortene hjælper dig med at genkende situationen, stille spørgsmål & refleksioner og til at få mere viden.

Der er ingen regler og ingen bestemt måde at bruge dem på. Du bestemmer helt selv hvordan. ❤️ Bestil kortene helt gratis lige her: https://spiseforstyrrelse.dk/bestil-samtalekort-om-spiseforstyrrelse

Hvordan taler vi med børn om krop og mad – uden at forstærke det pres, mange børn og unge allerede mærker? ❤️‍🩹 Forældre...
16/03/2026

Hvordan taler vi med børn om krop og mad – uden at forstærke det pres, mange børn og unge allerede mærker? ❤️‍🩹

Forældre, lærere og trænere står ofte i situationer, hvor det kan være svært at vide, hvad der er det rigtige at sige eller gøre.

Derfor har vi lanceret spejlven.dk – en ny hjemmeside med viden og konkrete værktøjer til forældre, skoler og idrætsforeninger, der vil styrke børn og unges kropstilfredshed og trivsel.

“Vi møder mange voksne, der virkelig gerne vil gøre det rigtige, men som savner et sted at finde samlet og kvalificeret viden. Med Spejlven har vi samlet det hele ét sted,” siger Signe Hviid Hansen, projektleder i Spejlven.

På siden finder du bl.a.:
🔹 Fagligt funderet viden
🔹 Opmærksomhedspunkter og anbefalinger

👉 Besøg hjemmesiden: spejlven.dk

15/03/2026

Føler du dig alene med din selvskade? Så er du ikke den eneste. Og du behøver ikke klare det selv❤️‍🩹
Vi starter et gruppeforløb for voksne over 18 år, hvor du kan møde andre, der står i samme situation som dig. Sammen undersøger vi, hvilken funktion selvskaden har i din hverdag og arbejder med nye måder at håndtere svære følelser og situationer på.
Forløbet foregår i små, trygge grupper i København og ledes af erfarne terapeuter.

Læs mere og tilmeld dig på vores hjemmeside:
👉 https://spiseforstyrrelse.dk/tilbud-behandling/gruppeforloeb-til-dig-over-18-aar-med-selvskadende-adfaerd

11/03/2026

1,4 milliarder kroner om året.

Så meget koster spiseforstyrrelser samfundet i Danmark ❤️‍🩹

Regningen ligger ikke kun i sundhedsvæsenet. Den ligger også i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet og hos de pårørende.

I en ny rapport, som vi har udarbejdet sammen med Deloitte, dokumenterer vi for første gang de samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved spiseforstyrrelser.

Rapporten peger samtidig på 28 konkrete forslag til en stærkere og mere ambitiøs forebyggelsesindsats.

Vi ved, at tidlig indsats virker. Alligevel prioriteres den ikke tidligt nok.

Midt i en valgkamp er det også et relevant tidspunkt at tale om, hvordan vi styrker forebyggelsen i Danmark.

Hvad mener du, der skal til for at styrke forebyggelsen i Danmark?

Læs hele rapporten her: https://spiseforstyrrelse.dk/nyheder/ny-rapport-spiseforstyrrelser-koster-samfundet-mere-kvart-million-hver-patient

09/03/2026

Nogle gange ændrer noget sig i hverdagen. Dit barn springer måske måltider over, taler mere kritisk om sin krop eller begynder at undgå bestemte madvarer❤️‍🩹

Det kan være svært at vide, hvad man skal gøre, eller hvordan man skal starte samtalen.

Samtalekortene tager udgangspunkt i netop de situationer, mange forældre står i. De giver et sted at starte, når samtalen føles svær.🫂

❤️ Samtalekortene kan bestilles helt gratis lige her: https://spiseforstyrrelse.dk/bestil-samtalekort-om-spiseforstyrrelse ❤️

Kvindernes internationale kampdag er en dag, hvor vi fejrer kvinders kulturelle, politiske og socioøkonomiske bedrifter ...
08/03/2026

Kvindernes internationale kampdag er en dag, hvor vi fejrer kvinders kulturelle, politiske og socioøkonomiske bedrifter 💪

Men selv i 2026 lever vi i et samfund, hvor urealistiske kropsidealer stadig fylder alt for meget.

Alt for mange kvinder lever med en uopnåelig to-do-liste, der handler om at leve op til bestemte idealer. En liste, der aldrig bliver færdig.

Kropsidealer er fortsat en tendens, der tynger kvinder ned. Men kvindekroppe er ikke ens. Den er divers, og den bør ikke sættes i en kasse.

Lad os bruge kampdagen til også at gøre op med de uopnåelige idealer ❤️

03/03/2026

Når ens barn er berørt af spiseforstyrrelse eller selvskade, kan samtaler føles som noget, man skal træde meget varsomt omkring❤️‍🩹

Samtalekortene er lavet til de øjeblikke, hvor:
- Du mangler ordene
- Samtalen bliver følelsesladet
- Skyld og tvivl fylder

Kortene giver konkrete formuleringer og viden, så du ikke skal stå alene med det.🫂

Hvis dette lyder som en løsning for dig, kan du bestille samtalekortene helt gratis lige her❤️ https://spiseforstyrrelse.dk/bestil-samtalekort-om-spiseforstyrrelse

Adresse

Krumtappen 2, 5. Sal
Copenhagen
2500

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 19:00
Tirsdag 16:00 - 19:00
Onsdag 16:00 - 19:00
Torsdag 09:00 - 19:00

Internet side

https://spiseforstyrrelse.dk/om-os/ledige-stillinger

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del