NLP Huset

NLP Huset Uddannelser inden for coaching, NLP, Mindfulness, psykoterapi og andet. www.nlphuset.dk

Sig velkommen til den lille ny 🤩 Der er noget særligt over nye begyndelser. Ikke nødvendigvis de store og larmende. Ofte...
20/04/2026

Sig velkommen til den lille ny 🤩

Der er noget særligt over nye begyndelser.

Ikke nødvendigvis de store og larmende. Ofte er det de små, fine forskydninger, der gør den største forskel. Når noget åbner sig. Når noget bliver lettere. Når man pludselig bedre kan finde vej.

Sådan har vi det med relanceringen af NLP Husets hjemmeside.

Vi har glædet os til at vise den frem. Ja, der er kommet mange lækre features. Ja, der er nyt indhold og nye muligheder. Men vigtigst af alt:

Den er blevet langt mere brugervenlig.

Det skal være lettere at finde det, du søger. Lettere at få overblik. Lettere at blive inspireret. Og lettere at tage det næste skridt, hvis noget kalder på dig.

Måske er du nysgerrig på en uddannelse og har lyst til at booke et studiemøde. Måske overvejer du at blive træningsklient og få et samtaleforløb hos en af vores psykoterapeutstuderende. Måske har du bare lyst til at gå på opdagelse i vores univers og se nogle af de mange videoer eller læse nogle af de mere end 100 artikler og interviews, vi har skrevet gennem tiden.

Alt det er blevet lettere nu.

Vi håber, at den nye hjemmeside ikke bare bliver et sted, du klikker ind på. Vi håber, den bliver et sted, du får lyst til at blive lidt. Et sted, hvor du kan finde inspiration, viden og måske også et lille skub i retning af noget nyt.

For nogle begynder noget nyt med et studiemøde.
For andre med en artikel, der rammer noget vigtigt.
For nogle med en video.
Og for andre igen med beslutningen om at blive træningsklient.

Nye begyndelser ser heldigvis ikke ens ud.

Vi håber, du vil tage godt imod den lille ny.

Varme hilsner

Lene, Ove og teamet i NLP Huset

https://nlphuset.dk/

Kender du en SOLO MOR? Så har hun måske lyst til at mødes med andre solo mødre på morsdag (stavekontrollen insisterer på...
17/04/2026

Kender du en SOLO MOR? Så har hun måske lyst til at mødes med andre solo mødre på morsdag (stavekontrollen insisterer på ‘mordsag’, men det er et helt andet arrangement 😆🫣) den 10. maj. Psykoterapeutstuderende (færdig til juni) Rikke Olsen holder oplæg. Del del del 📧💌📨

Se her hvad vores næsten-færdiguddannede-psykoterapeut Jette Qvistgaard tilbyder. Terapi til gode priser. Hop ind i link...
17/04/2026

Se her hvad vores næsten-færdiguddannede-psykoterapeut Jette Qvistgaard tilbyder. Terapi til gode priser. Hop ind i linket og kig mere på mulighederne.

Varme anbefalinger herfra ❤️

Fredagshilsnee

Ove & Lene 🌻

Lev Meningsfuldt - Coaching og Psykoterapi. Ønsker du at ændre nogle personlige mønstre? Gennem coaching og psykoterapi kan jeg støtte dig i din proces med at opnå et meningsfuldt liv

Mere lys, mindre støjForåret gør noget ved os. Lyset falder anderledes ind. Vi åbner vinduerne. Vi rydder lidt op. Ikke ...
09/04/2026

Mere lys, mindre støj

Foråret gør noget ved os. Lyset falder anderledes ind. Vi åbner vinduerne. Vi rydder lidt op. Ikke kun i skabe og skuffer, men også i tankerne. Det er ofte på denne tid af året, at mange mærker en stille længsel efter at få mere plads indeni.

At undersøge sit indre liv kan være en overraskende enkel og virksom måde at begynde et nyt kapitel i sit liv på.

Mange tror fejlagtigt, at terapi kun er for mennesker i dyb krise. Men i virkeligheden opsøger mange terapi, fordi de gerne vil forstå sig selv bedre, ændre et mønster, få mere ro på eller blive tydeligere i deres relationer. Terapi kan hjælpe med alt fra stress, uro og lavt selvværd til livsvalg, sorg, relationelle udfordringer og følelsen af at have mistet retning. Og en vigtig del af udbyttet ligger ofte i, at du ikke længere står alene med det.

Noget af det mest værdifulde ved et godt terapiforløb er, at du får et rum med kontinuitet. Et sted, hvor du bliver mødt uden at skulle præstere. Et sted, hvor du kan tænke højt, mærke efter og gradvist opdage, hvad der egentlig foregår i dig.

Hop ind og se listen over vores psykoterapeutstuderende, der gerne vil hjælpe dig til endnu mere lys - og mindre støj - i dit liv 🌱

Solskinshilsner fra

Ove & Lene ☀

Bliv træningsklient hos en certificeret psykoterapeut-studerende i NLP Huset i København. Få terapi til reduceret pris eller gratis.

Måske er foråret ikke bare noget, der sker udenfor. Måske kan det også få lov til at ske indeni. Hør her, hvad Maria opl...
01/04/2026

Måske er foråret ikke bare noget, der sker udenfor.
Måske kan det også få lov til at ske indeni.

Hør her, hvad Maria oplevede som træningsklient hos vores psykoterapeutstuderende

“Jeg meldte mig egentlig, fordi jeg tænkte, at det kunne være rart lige at få talt med nogen. Jeg havde ikke regnet med, at det ville give så meget. Men jeg blev mere rolig, mere tydelig og meget bedre til at mærke, hvad jeg faktisk har brug for.”

Og hvad Anders siger om sit udbytte

“Det bedste var ikke, at jeg fik alle svarene. Det var, at jeg begyndte at stille nogle bedre spørgsmål til mig selv. Det har ændret hele mit mindset faktisk.”

Hvis du selv – eller én du kender – kunne have glæde af et samtaleforløb her i foråret, så er det måske nu, du skal kigge nærmere på mulighederne. Nogle gange begynder noget nyt ikke med et stort spring. Nogle gange begynder det bare med én samtale.

Læs mere i linket herunder ...

Ove & Lene
🌱💚

Bliv træningsklient hos en certificeret psykoterapeut-studerende i NLP Huset i København. Få terapi til reduceret pris eller gratis.

TILLYKKE TILLYKKE TILLYKKEVinderne af lodtrækningen blandt jer, der har skrevet en anmeldelse på Trustpilot, Google og/e...
01/04/2026

TILLYKKE TILLYKKE TILLYKKE

Vinderne af lodtrækningen blandt jer, der har skrevet en anmeldelse på Trustpilot, Google og/eller Finduddannelse blev i marts måned:

Christina S., Lærke G. og Kenneth D. Der er sendt en mail direkte til jer.

I har vundet Lenes bog "Du er her ikke" - rigtig god læselyst 📙🧡

Påskehilsner

Ove & Lene

🥚🐣🐥💛☀🌱

Læs Lenes anerkendte bog om livskriser. Få psykologisk indsigt & inspiration, der styrker din NLP-uddannelse i NLP Huset i København.

Måske er foråret ikke bare noget, der sker udenfor. Måske kan det også få lov til at ske indeni.Lyset er tilbage. Morgen...
26/03/2026

Måske er foråret ikke bare noget, der sker udenfor.
Måske kan det også få lov til at ske indeni.

Lyset er tilbage. Morgenene er blevet mildere. Der er noget ved foråret, som får mange af os til at mærke, at det måske er tid til at tage os selv lidt mere alvorligt. Ikke på den tunge måde. Mere som en stille invitation.

Måske har du længe tænkt, at du burde gøre noget ved den indre uro. Måske er du træt af at køre rundt i de samme mønstre i dine relationer. Måske længes du bare efter mere klarhed, mere ro eller en følelse af at være mere dig selv.

For mange bliver et terapiforløb netop ikke begyndelsen på noget dramatisk, men begyndelsen på noget nænsomt. Et sted at stoppe op. Et sted at få sat ord på det, der ellers bare flimrer rundt indeni. Et sted at mærke, at forandring godt må begynde i det små.

Som træningsklient hos os møder du en psykoterapeutstuderende, som minimum er på 3. år af uddannelsen. Det betyder, at du ikke kommer ind til én, der lige er begyndt, men til et menneske, som allerede har arbejdet indgående med psykologiske metoder, teorier og teknikker, og som samtidig er i udvikling og derfor ofte møder dig med stor motivation, opmærksomhed og nærvær.

Lav en smuk forårsdag 🌱

Ove & Lene

Bliv træningsklient hos en certificeret psykoterapeut-studerende i NLP Huset i København. Få terapi til reduceret pris eller gratis.

Se her dygtige Rikkes fine tilbud til dig, der er alene med dine børn. Kontakt Rikke direkte - se i opslaget. Varme anbe...
26/03/2026

Se her dygtige Rikkes fine tilbud til dig, der er alene med dine børn. Kontakt Rikke direkte - se i opslaget.

Varme anbefalinger 🧡

Ove & Lene

ER DU ENLIG FORÆLDER? - OG VIL DU HJÆLPE MIG MED AT HJÆLPE DIG? 🌸

Jeg er tæt på at afslutte min uddannelse som NLP Psykoterapeut og søger i den forbindelse 2-3 enlige forældre, som vil indgå i et terapiforløb på 5 gange med start snarest muligt.
Samtalerne tager udgangspunkt i det du har på hjerte ❤️
Jeg vil skabe et trygt rum for dig og støtte og guide dig i din proces.
Samtaleforløbene skal bruges som baggrund for min afsluttende opgave – Naturligvis i 100% anonymiseret form.

👱‍♀️ Kort om mig:
Jeg hedder Rikke og er solomor til 2 små drenge. Min uddannelsesmæssige baggrund er en cand.mag. samt NLP- og Enneagram Master og Mindfulnessinstruktør. Til juni kan jeg også kalde mig NLP Psykoterapeut MPF.
Jeg har arbejdet med vejledning, undervisning og coaching i det meste af mit arbejdsliv. Blandt andet som højskoleleder for danske unge i Latinamerika og som beskæftigelseskonsulent i en kommune.

🏷️ Prisen for 5 samtaler á 60 min. er kun 1000,-kr – Er du økonomisk udfordret, så tag alligevel fat i mig og lad os finde en løsning. Samtalerne foregår i Valby eller online.
Messenger eller mail: psykoterapeut.rikkeolsen (a) Gmail (dot) com

📩 Skriv endelig til mig, hvis du er nysgerrig. Så ringer jeg dig op til en kort indledende samtale.

Jeg glæder mig til at høre fra dig 🌸

En identitetskrise. Alene ordet kan vække uro, usikkerhed og måske også en smule frygt. Når du står midt i en identitets...
07/03/2026

En identitetskrise. Alene ordet kan vække uro, usikkerhed og måske også en smule frygt. Når du står midt i en identitetskrise, kan det føles, som om det, du før byggede din selvforståelse på, begynder at vakle. Spørgsmål som “Hvem er jeg egentlig?” og” Hvad vil jeg med mit liv?” kan pludselig fylde mere, end de plejer. Men en identitetskrise er ikke nødvendigvis noget negativt. Tværtimod kan den blive et vigtigt vendepunkt. For mange bliver en identitetskrise begyndelsen på en dybere udvikling, hvor de lærer sig selv bedre at kende og kommer stærkere ud på den anden side med større selvindsigt, mere ro og et mere solidt selvværd.

Hvad er en identitetskrise?

En identitetskrise opstår, når du begynder at stille grundlæggende spørgsmål til dig selv, dine værdier og den måde, du lever dit liv på. Det er ofte en periode præget af selvrefleksion, søgen og afprøvning, hvor du forsøger at finde ud af, hvem du er, og hvor du hører til. En identitetskrise er en naturlig del af det at være menneske og opstår ofte i forbindelse med store overgange i livet. Det kan være i ungdommen, når en uddannelse slutter, ved jobskifte, skilsmisse, sygdom eller andre begivenheder, der ryster det billede, du hidtil har haft af dig selv. I sådanne perioder kan du føle dig splittet mellem forskellige roller, forventninger og ønsker, mens du forsøger at finde en ny og mere bæredygtig balance.

Læs hele Lenes artikel i linket herunder.
https://nlphuset.dk/kan-en-identitetskrise-fore-til-noget-godt/

Lav en smuk weekend 💚

Ove Schroll & Lene Bredahl
partnere og hovedundervisere

En identitetskrise. Bare ordet kan fremkalde en følelse af forvirring, usikkerhed og måske endda frygt. Men kan det føre til noget godt? Læs her.

Adresse

Traps Allé 13
Copenhagen
2500

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 17:00
Tirsdag 08:00 - 17:00
Onsdag 08:00 - 17:00
Torsdag 08:00 - 17:00
Fredag 08:00 - 17:00

Telefon

+4570219001

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når NLP Huset sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til NLP Huset:

Del

Vi elsker at give det videre

Når vi siger, at vi elsker at give det videre, så er det simpelthen, fordi vi ved, at vores undervisere og kursister i fællesskab skaber et dynamisk og inspirerende læringsmiljø, som man vokser af. Og vi hører gang på gang, at vores kursister går hjem med et kæmpe udbytte både fagligt og personligt. For at få det til at ske, bygger vi vores kerneværdier og livsanskuelse på de disse 3 principper:

Co-creation og inspirerende fællesskaber Vores undervisning og procesfacilitering bygger på inddragelse, ejerskab og samskabelse (co-creation). For i virkeligheden er det jo slet ikke os, der er i centrum, men dig og dine medkursister, som skal hjem i hverdagen med de nye kompetencer. Derfor er det vigtigt for os, at alle føler sig trygge og godt tilpas undervejs – og vi gør vores yderste for, at du oplever dagligdagen i NLP Huset som et inspirerende fællesskab, hvor vi sammen bidrager til hinandens næste læring og indsigt.

Bæredygtig vækst og udvikling Vi tror på livslang læring. Vi går jo trods alt i Grundtvigs fodspor som uddannelsesvirksomhed. Vi tror også på, at udvikling og forandring er naturligt for os mennesker. Vi er nysgerrige væsener, som hele tiden gerne vil finde bedre måder at løse livets og verdens udfordringer på. Hvis vi så samtidig kombinerer det med evnen til at se ud over vores egen næsetip og faktisk medtænke mennesker omkring os, når vi sætter os noget for, ja så opnår vi sandsynligvis langt bedre og meget mere bæredygtige løsninger. Som vil holde år efter år og vil glæde rigtigt mange.

Bevidsthed og ansvar Det hele starter med os selv. Derfor mener vi, at selvledelse er en vigtig kompetence i vores moderne samfund. Vi vil gerne hjælpe mennesker med at skabe så meget bevidsthed omkring deres liv, deres valg og deres fravalg, at de i højere grad er i stand til at tage ansvar for at skabe gode liv – for sig selv, for dem, de holder af og for dem, de samarbejder med.