15/05/2016
Her fra "The London Conference on Intelligence", hvor flere af foredragsholderne i disse dage holder oplæg om den biologiske arvelighed af den menneskelige intelligens, er det ejendommeligt at se en dansk sociologisk undersøgelse referet helt uden inddragelse af dette fænomen i forståelsen af en funden sammenhæng imellem bedstforældres "kulturelle kapital" (som i høj grad er forbundet med intelligens) og deres børnebørns uddannelsesniveau (som i høj grad er forbundet med intelligens). Det hele forsøges forklaret med "social arv".
Alt godt om det. Det har helt sikkert sin betydning, og samfundet bør gøre alt for at reducere den negative sociale arv. Det kan ingen vel være uenig i, og jeg er det ikke. Men der mangler et led i forståelsesligningen, nemlig biologisk arv, som er veldokumenteret fra tvillingeundersøgelser, adoptionsundersøgelser og, begyndendende, også fra direkte genetiske underøsgelser.
Når den negative sociale arv er nedbragt, vil den biologiske arv stadig være tilbage, og da som den eneste varianskilde i populationen. Yderligere forsøg på at udligne sociale, uddannelsesmæssige og, til dels også, helbredsmæssige forskelle, som er drevet af forskelle i intelligens eller i arveligt betingede personlighedskarakteristika, vil da være op ad bakke og vil til sidst møde en mur.
Muligvis er det hertil man er ved at nå i velfærdsstaten. Alt godt om forslagene om at forsøge at afbøde den negative social arv endnu tidligere og helt ned i daginstitutionerne og i fosterlivet (se sidste reference). Der kan også være noget at hente der, selv om især amerikanske undersøgelser på dette område ikke har været lovende mht. at opnå en varig effekt, med mindre der har været tale om en helt ekstrem grad af fattigdom og deprivation, som man næppe vil finde i Danmark. Kort sagt: De biologisk/genetisk drevne forskelle vil ikke kunne udlignes - ikke uden biologiske indgreb.
Mener sociologer mon, at mennesket er ophørt med at være et biologisk væsen?. Eller mener de mon, at vi alle er genetiske kloner af hinanden ved undfangelsen, og at det alene er er den "sociale arv" der gør os forskellige og skaber vores individualitet?
Der er i hvert fald en massiv mængde replicerede forskningsresultater indenfor adfærdsgenetik, som viser det modsatte. De viser, dels at vi faktisk påvirkes af miljømæssige forhold (egentligt leverer adfædsgenetikken det stærkeste bevis herfor), men også at vi fødes med forskellige dispositioner og inklinationer, som har meget virkelige følger i virkelighedens verden. Adfærdsgenetikken taler således både om social og biologisk arv. Sociologien derimod,kun om den første.
Én ting er sociologiens mangelfulde forståelsesparadigme. Det er slemt nok i sig selv. Et andet forhold er, at dette mangelfulde forståelsesparadigme i vidt omfang også bliver befolkningens og politiernes mangelfulde forståelsesparadigme. Alle politikere har "den negative sociale arv" som en frase på rygmarven, når de skal kommentere sociale, uddannelsesmæssige eller helbredsmæssige forskelle i befolkningen. Det er som kun at se med det ene øje.
http://www.dr.dk/nyheder/kultur/klassisk/dansk-forskning-kulturelle-bedsteforaeldre-sikrer-bedre-uddannede
http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2015/09/kulturelle_bedsteforaeldre_sikrer_bedre_uddannede_boerneboern/
http://www.sfi.dk/nyt/nyheder/artikler/social-arv-i-danmark/
Bedsteforældres kulturelle interesser har en direkte påvirkning på deres børnebørns succes i tilværelsen, viser forskning fra Sociologisk Institut og SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
