18/10/2021
Det her er så klogt, at jeg bare SKAL dele.
❤️ 3 timers reglen skal dø!
Kære farmor, mormor, svigermor, tante, veninde, nabo, oldemor, moster, sundhedsplejerske, jordemoder, læge, everybody🧐🥰.
I må ikke fortælle de nye mødre, at de kun skal amme deres NYFØDTE baby hver 3. time. Hvis vi skal snakke om 3 timers reglen, så hedder det at de: MINIMUM SKAL SPISE HVER 3. TIME. Nogle forældre går med skrigende babyer i armene og venter på, at det er tid til at de må give mad igen, (at der er gået 3 timer), det skal stoppes NU. Du risikerer nemlig at baby får alt for lidt at spise, og mors mælkeproduktion aldrig bliver skudt ordentligt igang. På grund af for sparsom stimulering af brystet i ammeetableringsfasen. 👉 Fakta er at din baby når den er helt lille, har en meget lille mavesækken, det betyder at den ikke kan indeholde de store mængder mælk. Den problematik løser baby ved at søge brystet hyppigt. På grund af den lille mavesæk er det faktisk optimalt (for baby), at spise ofte. 👉 Baby har en mavetømnings hastighed på 1 time.
Hvad betyder det på dansk? Det betyder at det er helt normalt hvis din baby gerne vil ammes når der kun er gået 90, 66, eller 47 min efter sidste måltid. FRI MÆLKEBAR🤩
👉 Blodsukkeret hos baby begynder nemlig at falde når mavesækken er tom. Så hvis vi kun skulle tænke på hvad der er bedst for blodsukker og mavesæk, så vil mange små måltider de første 4 uger være svaret. Det er jeg med på, er meget meget hårdt for mor, men heldigvis har børnene ind imellem brug for en lang lur. Jeg møder mange forældre der er bekymrede over, at deres baby vil spise hele tiden, og om det skyldes at I har for lidt mælk...Men der er altså ikke noget galt med din baby, hvis den gerne vil ammes hele tiden, den er helt helt normal. 🤘❤️