Hedelund Terapi

Hedelund Terapi Emotionsfokuseret psykoterapeut MPF og underviser

Samtaleterapi • Egenterapi • Supervision

Opstartspakke: 3 x 60 min for 1.800 kr. • Kort ventetid

HVORDAN KAN TERAPI HJÆLPE DIG? Terapi kan hjælpe dig med at få et bedre forhold til dig selv og dine relationer. Du kan øge din bevidsthed, forståelse og selvindsigt. Herved bliver du i stand til at opleve klarhed, træffe vigtige valg og finde mening, mål og retning i dit liv – dét liv du ønsker og som føles rigtigt for dig. Et terapeutisk forløb kan være med til at hele mulige emotionelle sår fra barndommen, så de usynlige blå mærker ikke længere laver ballade i voksenlivet. Mange oplever, at det bliver nemmere at gå i kontakt med, acceptere, rumme og regulere egne følelser, mærke sine behov, være tydelig i kommunikationen, sætte hensigtsmæssige grænser og indgå i sunde, nærende og ligeværdige relationer. I terapien vægter jeg relationen mellem min klient og jeg højt, da netop samspil og relation er det afgørende vigtige og bærende element i al terapeutisk forandring. Hvorvidt jeg er den helt rigtige terapeut for dig, kan kun du mærke og vurdere. Du er meget velkommen til at kontakte mig til en uforpligtende snak om, hvorvidt et terapeutisk forløb hos mig kan være relevant for dig. LIDT OM MIG OG HVAD JEG KAN TILBYDE
Jeg hedder Carina Hedelund og er exam. psykoterapeut i emotions-fokuseret terapi fra EFT-Instituttet i København, som er en 4-årig kvalitetsgodkendt uddannelse. Privat er jeg bosat i Glostrup og mor til 2 voksne børn. Jeg er født i 1973 og har siden mine teenageår interesseret mig for psykologi og samspillet mellem mennesker. Tidligere har jeg været ansat i et multihus på Nørrebro for hjemløse, misbrugere og psykisk syge. I disse år fik jeg et blik ind i en verden af skæve eksistenser, og jeg erfarede, at der i ethvert menneske befinder sig en helt unik personlighed med hver sin særlige historie. I eget liv har jeg som nær pårørende stiftet bekendtskab med depression og alkoholmisbrug, og har på egen krop oplevet stress og angst. Mit levede liv, min teoretiske viden og min oplevede erfaring gør det muligt for mig at møde dig med et åbent, nysgerrigt, nærværende og fordomsfrit sind. Jeg kan tilbyde dig et empatisk, trygt og fortroligt rum med ro og tid til fordybelse, hvor jeg vil støtte dig i din proces, så vi sammen kan udforske netop dét, du er optaget af på en måde, som er meningsfuld for dig. Som terapeut arbejder jeg oplevelsesorienteret og fænomenologisk. Det betyder, at jeg i terapien har fokus på dig og din umiddelbare oplevelse i nuet og støtter dig i at undersøge, udfolde og tage vare på det, der dukker op undervejs. Jeg har naturligvis tavshedspligt og følger det etiske regelsæt fra Dansk Psykoterapeutforening. Derudover går jeg løbende i supervision og deltager i foredrag, workshops og terapeutiske netværksgrupper. HVAD ER EMOTIONS-FOKUSERET TERAPI? Den emotions-fokuserede terapeutiske retning (EFT) er en evidensbaseret og teoretisk velunderbygget metode, der hviler på veldokumenterede forskningsresultater. Med andre ord er det terapi, der kan skabe positive og varige forandringer. EFT anser vores følelser som et navigationssystem, der fortæller os om noget er vigtigt, godt, svært eller farligt. Vi kan nemt gøre brug af dette indre kompas, når vi er i stand til at mærke os, ved hvad vi føler, hvad vi har brug, og dernæst hvordan vi kan handle hensigtsmæssigt i en given situation. Virkeligheden er, at mange mennesker har lært enten at holde deres følelser tilbage, slet ikke at mærke dem eller at visse følelser er usete og forbudte. Andre mærker et virvar af følelser og en oplevelse af indre kaos. Hvad end vi har med os i bagagen, var dét vi lærte dengang en nødvendig og virksom selvbeskyttelsesmekanisme - et forsøg på at tilpasse os omstændighederne. Denne indlærte og ofte ubevidste adfærd kan senere i livet blive problematisk for os selv og for vores samspil med andre mennesker. Det vigtige og opløftende er, at vi mennesker livet igennem er i stand til at aflære uhensigtsmæssig adfærd, og indlære nye og mere givende og autentiske måder at være i verden på. Denne personlige udvikling og proces kan og vil jeg med glæde støtte og hjælpe dig med. Kærlig hilsen

Carina Hedelund
EFT Psykoterapeut

Tlf: 51727033
mail@hedelundterapi.dk
www.hedelundterapi.dk

Klient-stolen er tom.Jeg har lige sagt farvel til dagens sidste klient og går nu på en velfortjent ferie 😍Rigtig god, va...
19/12/2025

Klient-stolen er tom.
Jeg har lige sagt farvel til dagens sidste klient og går nu på en velfortjent ferie 😍

Rigtig god, varm og kærlig jul til

🎄 tidligere, nuværende og kommende klienter
🎄 elever og studerende
🎄 kolleger og samarbejdspartnere
🎄 andre jeg har mødt på min vej
🎄 og dig, som læser med

Kærligst Carina
❤️

Julekort fra en klient 🎄 hvori hun udtrykker sin taknemmelighed. De fine ord vækker min faglige stolthed og rører mit no...
18/12/2025

Julekort fra en klient 🎄 hvori hun udtrykker sin taknemmelighed.

De fine ord vækker min faglige stolthed og rører mit nostalgiske (jule)hjerte ❤️

Mest af alt bliver jeg fascineret og rørt over, hvordan hun har forandret sig 🥹 og nu tør stå frem med ægthed og autencitet 💥

At bevidne klienters forandringsprocesser er SÅ givende og meningsfuldt 🙏 jeg har simpelthen verdens fedeste job!

Jeg forbereder dagens netværksmøde 🌟 denne gang i Vanløse, hvor jeg også har min praksis.Vi er ni kvinder, som alle arbe...
17/12/2025

Jeg forbereder dagens netværksmøde 🌟 denne gang i Vanløse, hvor jeg også har min praksis.

Vi er ni kvinder, som alle arbejder med psykoterapi og forandring i hverdagen.

At være psykoterapeut kan være et ensomt job. Derfor er dette fællesskab også ekstra vigtigt for mig ❤️

Forelæsning på  🤓 En aften om etik, samvittighed, sandheder, valg, identitet, eksistens, frihed, nødvendighed, lidenskab...
25/11/2025

Forelæsning på 🤓

En aften om etik, samvittighed, sandheder, valg, identitet, eksistens, frihed, nødvendighed, lidenskab, ensomhed, fællesskab og mod.

Og en vigtig reminder om at stoppe op, lytte indad og træde frem 🌟

Dagens spændende og relevante foredrag på Academy Copenhagen med Josefine Diederichsen om "Neurodivergens i det terapeut...
27/10/2025

Dagens spændende og relevante foredrag på Academy Copenhagen med Josefine Diederichsen om "Neurodivergens i det terapeutiske rum" 🤓

I min praksis kommer alle slags mennesker 🙏🏻 og naturligvis også de ordblinde og dem med ADHD og/eller autisme; både de diagnosticerede og de ikke-diagnosticerede.

Jeg finder det utrolig vigtigt som psykoterapeut at holde mig opdateret på den nyeste forskning og viden om bl.a. neurodivergens. Og dette på trods af at jeg ikke selv stiller diagnoser.

For kun sådan kan jeg møde, forstå og anerkende deres oplevelse og væren i verden.
Og kun sådan kan jeg skabe et rum som er inkluderende, styrkende og værdigt ❤️

www.hedelundterapi.dk

Det kan være smertefuldt at indse, hvordan vores forældre faktisk var.Ikke fordi vi vil bebrejde dem – men fordi vi ende...
17/10/2025

Det kan være smertefuldt at indse, hvordan vores forældre faktisk var.
Ikke fordi vi vil bebrejde dem – men fordi vi endelig tør se det, vi engang måtte lukke øjnene for ❤️‍🩹

Mange af os voksede op med forældre, der gjorde deres bedste – og alligevel manglede noget.

NÅR VI BEGYNDER AT SE VORES BARNDOM, SOM DEN EGENTLIG VAR
Ofte handler det ikke kun om det, der skete – men om det, der manglede.
Den tryghed, vi ikke fik.
De ord, der aldrig blev sagt.
Og den voksne, vi så gerne ville have haft, men som ikke fandtes.

Det, der ikke var, kan være lige så formende som det, der var.

AT ERKENDE DET KRÆVER MOD
For det vækker det barn i os, der stadig længes og håber, at mor eller far en dag bliver, som vi havde brug for 😢
Når vi møder den længsel med omsorg i stedet for håb, ser vi virkeligheden klart –
og så begynder vi at hele 🌱

Måske genkender du følelsen af at se tilbage og opdage, hvor meget der faktisk manglede 😞

Ikke fordi nogen gjorde alt forkert – men fordi noget vigtigt aldrig blev givet.

Hvis du mærker, at du står et sted i livet, hvor gamle mønstre, savn eller længsler fylder – så kan terapi være et sted at udforske det ❤️

www.hedelundterapi.dk

Forleden stod en smilende, ung kvinde foran døren til min praksis. I favnen havde hun denne skønne orkidé 🌸 Og et kort, ...
09/10/2025

Forleden stod en smilende, ung kvinde foran døren til min praksis.
I favnen havde hun denne skønne orkidé 🌸 Og et kort, hvori der bl.a. stod: ”Tak for at have været min støtte i en meget svær tid. Dine samtaler har betydet alt for mig, og de hjalp mig med at finde lyset igen 🩷”

Jeg blev simpelthen så rørt over denne smukke gestus 🥹

Og mærkede en enorm glæde ved at se hende stråle, de livfulde øjne, smilet og de varme kram 🤗

Faktisk er det præcis to år siden, vi afsluttede hendes psykoterapeutiske forløb hos mig. Hun har fundet vej i sig selv og i livet – og er nu i gang med at uddanne sig til psykoterapeut 😁

Jeg er fuld af taknemmelighed 🙏

Og igen, igen, igen er jeg blevet bekræftet i, at forandring virkelig ER mulig, uanset hvor håbløst, smertefuldt og fastlåst livet kan føles 💔

🌐 www.hedelundterapi.dk

[teksten er gengivet med kvindens accept]

Sikke en vidunderlig far 🥹❤️
02/10/2025

Sikke en vidunderlig far 🥹❤️

En tankevækkende, humoristisk og relevant forelæsning om spiseforstyrrelsen Binge Eating Disorder (BED) 🤓Tak til undervi...
25/09/2025

En tankevækkende, humoristisk og relevant forelæsning om spiseforstyrrelsen Binge Eating Disorder (BED) 🤓

Tak til underviser Jakob Linnet (dr.med., ph.d. og cand.psych.aut.) for indblik i de mekanismer, der styrer vores adfærd - og indsigt i hvordan denne nyere diagnose kan forstås, håndteres og behandles 👏

➡️ BED er ikke blot en dårlig vane!

➡️ BED er en kompleks lidelse, der involverer tanker, følelser og handlinger.

➡️ Det kan være svært at bryde cyklussen uden den rette forståelse.

➡️ Triggere som stress, følelser og hjernens belønningssystem spiller en afgørende rolle.

➡️ Usikkerhed, træthed, tristhed og ensomhed er IKKE sult.

➡️ Vi har ALLE neurobiologiske byggeklodser til at kunne udvikle afhængighed.

✴️✴️ Vigtigst af alt: der ER håb! ✴️✴️

Du kan få hjælp til at forstå dine spisevaner og genkende dine spisemønstre - og til at arbejde aktivt med at genoprette balancen 🧡

📘 Og så får du lige en bog-anbefaling med på vejen: "Din hjerne snyder dig" af Jakob Linnet. Den glæder jeg mig selv til at dykke ned i 💙

www.hedelundterapi.dk

Får du let dårlig samvittighed? Mærker du skyldfølelse, hvis andre reagerer med skuffelse, vrede eller ked-af-det-hed?Fø...
12/09/2025

Får du let dårlig samvittighed?
Mærker du skyldfølelse, hvis andre reagerer med skuffelse, vrede eller ked-af-det-hed?
Føler du dig ansvarlig for andres følelser?

I så fald er du ikke den eneste ❣️

Mange mennsker har fra barnsben båret et stort ansvar for de voksnes følelser.

Måske var din mor eller far mest optaget af egne følelser, fremfor dine?
- fx hvis de blev meget kede-af-det, når du havde det svært. Eller hvis du fik skæld ud, når du var andet end nem, stille, glad eller "usynlig" ❤️‍🩹

Alt det vi oplever som børn er, på godt og mindre godt, med til at præge det voksne liv.

Kontakt mig, hvis du har mod på at arbejde med dig selv, din adskillelse fra andre og din evne til at tåle andres følelsesmæssige reaktioner 🌱

🌐 Læs mere om mig, terapien og dine muligheder her: www.hedelundterapi.dk

Kærligst Carina

Jeg har fornøjelsen af at undervise i psykologi på Københavns Fodplejeskole 😁I onsdags mødte jeg et nyopstartet hold af ...
05/09/2025

Jeg har fornøjelsen af at undervise i psykologi på Københavns Fodplejeskole 😁

I onsdags mødte jeg et nyopstartet hold af kommende fodplejere, hvoraf de fleste er på vej til et liv som solo-selvstændige 😎

Denne gang rettede vi fokus på den enkeltes bevidsthed om og adgang til egne styrker og ressourcer 💪 samt de psykologiske aspekter, der kan aktiveres, når vi mennesker bevæger os fra det trygge og velkendte i retning af noget nyt og uvist 🤯

Det kan naturligvis - men ikke nødvendigvis - vække uro, usikkerhed og bekymringstanker at gå fra en fast månedsløn til et liv som selvstændig.

💥 frygt for det ukendte
💥 frygt for at ændre status quo
💥 frygt for at skille sig ud
💥 behov for kontrol

Jeg kan godt li' at formidle viden 🤓
Mest af alt at skabe et trygt og tillidsfuldt rum, hvor læring er muligt - og hvor der er plads til den personlige historie og fortælling ❤️

🌐 www.hedelundterapi.dk

Som psykoterapeut-studerende kan du gå i egenterapi hos mig.Jeg arbejder oplevelsesorienteret. I terapien følger jeg dig...
22/08/2025

Som psykoterapeut-studerende kan du gå i egenterapi hos mig.

Jeg arbejder oplevelsesorienteret. I terapien følger jeg dig og din proces og støtter både din faglige og personlige udvikling 🌱

Sessionerne tilpasses naturligvis efter, hvilken terapeutiske retning du uddanner dig i, hvor dit interessefelt er og hvad du kommer i kontakt med undervejs i dit uddannelsesforløb.

Det kan være særlige tematikker, du har brug for at arbejde indgående med, så de ikke står i vejen for dit terapeutiske arbejde. Jeg holder også et fokus på at opdage og styrke dine iboende ressourcer 💪

I fællesskab afstemmer vi løbende, hvad der giver mening for dig at arbejde med.

🌐 Læs mere om mig og egenterapien på www.hedelundterapi.dk/terapi/jeg-tilbyder/

Kærligst Carina 💙

Adresse

Skjulhøj Allé 32
Vanløse
2720

Åbningstider

Mandag 09:00 - 16:00
Tirsdag 09:00 - 16:00
Onsdag 09:00 - 16:00
Torsdag 12:00 - 19:00
Fredag 09:00 - 13:00

Telefon

+4551727033

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Hedelund Terapi sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Hedelund Terapi:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram

OVERVEJER DU TERAPI?

Ingen problemer er for store eller små til terapi, og årsagen til at søge hjælp og støtte kan være mange. Det kan være, at du fx:

- oplever problemer på arbejdspladsen, i dit parforhold, familien eller dine øvrige relationer - føler dig svigtet, usikker, hæmmet, forkert, trist eller ensom - mærker angst, stress, tankemylder, bekymringer, vrede eller indre uro - har svært ved at sætte grænser og sige fra - har lyst til personlig udvikling og at lære dig selv bedre at kende

Hvad end du oplever eller kæmper med, er du og dine problemstillinger velkomne hos mig.

Her på min side kan du under fanen ’Noter’ læse mere om mig, den emotions-fokuserede terapeutiske retning, og hvad terapi kan gøre for dig. Ligeledes kan du under fanen ’Tjenester’ læse mere om mine priser, rabatmuligheder og opstartstilbud til nye klienter.