10/12/2025
“Den overbeskyttende mor er ofte det underbeskyttede barn.”
Vi tager vores barndom med os ind i voksenlivet – også i forældreskabet.
Tilknytning handler om, hvordan vi lærte at få omsorg:
Blev vi mødt og trøstet, når vi havde brug for det?
Lærte vi, at vi var værd at holde af uden at skulle gøre noget særligt?
Eller voksede vi op med en fornemmelse af, at kærlighed først kom, når vi anstrengte os lidt ekstra?
⸻
Jeg voksede selv op i et hjem, hvor min far havde et alkoholproblem, og min mor bar meget ansvar med at holde sammen på familien.
Der var mange trygge steder og øer af kærlighed i familien omkring os ❤️
Men der var også gange, hvor jeg måtte finde min egen måde at få opmærksomhed på.
Som barn opdagede jeg, at når jeg var syg 🤒
… så kom min mor helt tæt på.
Det var ikke bevidst.
Det var et lille nervesystem, der fandt en måde at få kontakt på.
En lille pige, der lærte:
“Når jeg har det skidt, så ser hun mig.”
⸻
🌱 Og sådan kan et mønster vokse med ind i voksenlivet.
Nogle af os bliver forældre, der vil gøre alt for, at vores børn aldrig skal føle sig alene eller overset, som vi selv gjorde.
Nogle gange så meget, at det ender i overbeskyttelse.
Ikke fordi vi er dårlige forældre.
Men fordi vi bærer et gammelt sår, som stadig længes efter tryghed.
⸻
Kan du få øje på i dag, at der var noget, du dengang måtte gøre, for at blive set og hørt og elsket?
🌿 Når vi begynder at forstå vores mønstre, kan vi skabe mere ro – både i os selv og i vores børn.
Hvis du genkender noget af dette, så er du ikke alene.
⸻
💚
Kærlig hilsen
Hanne