15/09/2014
Visdom - det er med visdom som med kærlighed: Det er overalt i alle mulige forklædninger. Man skal bare være opmærksom på det, se det, mærke det. Det er jeg igen, igen blevet mindet om denne weekend. Jeg har lært en masse, og jeg har set og følt kærlighed - meget endda. Min indsats - tja, jeg har bare været til stede i mit liv.....lige nu og lige her. Og set og mærket, hvordan en 4-årig forstår at være til stede lige nu og her med det som er. Og lært, at stilheden også er vigtig for et barn. "Mormor, du siger så mange ord, så bliver jeg træt." Det ku mange pædagoger lære noget af. Når konflikten er forbi, så er barnet videre. Så er det måske ikke lige der, vi skal lave de store forkromede aftaler om, hvordan det kan undgås i fremtiden. Barnet er jo videre og midt i et nyt NU. Vi voksne må skabe et nyt NU, hvor det kan ske - og gerne på en sjov måde. Tak Fabian for en lærerig weekend med masser af lærdom og fis og ballade. Tak, nu gælder det opladning til ugens klienter, som skal have de fedeste indsigter, så deres liv kan blive det allerbedste. Alle mennesker har fantastiske ressourcer, som venter på at blive set, mærket og udfoldet. Come on Monday!