24/09/2025
Hvordan kan du holde til at være bedemand?
Det spørgsmål har jeg fået mange gange gennem årene. Mit svar har ofte været:
”Det er ikke min sorg.”
”Jeg går kun et stykke af vejen med familien.”
”Jeg tager ikke deres følelser på mig.”
Eller: ”Jeg tror på en Gud der er ved min side”
Men helt ærligt… spørgsmålet lever stadig i mig.
For sandheden er, at arbejdet som bedemand kan være en belastning. Vi står midt i sorgens rum – hver dag. Og vi ved aldrig, hvad en ny dag bringer. Et opkald kan være en praktisk forespørgsel – eller en familie, der har mistet deres barn.
Det kræver noget at kunne rumme den uforudsigelighed og stadig møde mennesker med ro, empati og nærvær. Og derfor er jeg begyndt at stille mig selv nye spørgsmål:
Hvordan mærker jeg egentlig, at det påvirker mig?
Hvordan passer jeg på mig selv – og på mine kolleger?
Hvordan undgår vi, at presset bliver for stort?
Jeg tror, det vigtigste er, at vi taler om det. At vi i branchen – og som mennesker – tør have en åben dialog om, hvad arbejdet gør ved os.
For ja, vi er bedemænd. Men først og fremmest er vi mennesker, der ønsker at hjælpe andre, skabe tryghed og gøre en forskel.
Så næste gang nogen spørger mig: ”Hvordan kan du holde til at være bedemand?”
– så er svaret måske: Fordi vi deler det. Fordi vi taler om det. Fordi vi ikke skal bære det alene
Kris fra Grejsdalens Begravelsesforretning
