20/10/2019
BLIVER DU `SMITTET´ AF DIT BARNS FØLELSER?
- Har du tænkt på, hvordan du selv reagerer, når dit barn skælder ud, er bange, græder eller hopper overstadigt rundt?
- Bliver ud udfordret du af dit barns følelser?
- Har du svært ved at holde hovedet klart og fødderne i jorden!
Når vi lever sammen i en familie, så påvirker vi naturligvis hinanden.
Vores op og nedture er ikke bare en privat sag! Vores omgivelser registrerer og påvirkes, ... også selv om du ikke synes du lader dig mærke af det!
Er én nede i familien...så sender det tråde ud til de andre familiemedlemmer, som opsnapper de "dårlige", de angste eller de kede - vibes.
🤔 HVORDAN PÅVIRKES DU OG HVORDAN REAGERER DU, NÅR DIT BARN UDVISER ANGST?
- Måske bliver hele jeres familie bekymrede og utilpasse, når angsten fylder hos et af børnene derhjemme?
- Måske du eller din partner eller andre børn i familien, bliver irriterede, vrede eller måske `lammede´ og opgivende?
- Måske du går i handlings-mode, uden (tilsyneladende) at lade dig mærke af, hvad dit barns følelser gør ved dig. Istedet forsøger du hurtigt, at "ordne tingene", så det dumme og ubehagelige går væk? Først senere opdager du, hvad der egentlig skete og bliver selv overvældet af stærke følelser?
Uanset hvilken følelse du rammes af, når dit barn reagerer, så er det vigtigt, at du er bevidst om dit reaktionsmønster.
🤔HVORDAN HÅNDTERER DU DIT BARNS FØLELSESUDBRUD?
Selvfølgelig påvirkes du af dit barns sindstilstand, med de reaktioner, som det afstedkommer, når dit barn er glad, ked, vred, bange osv. Det er helt normalt👍
Du kender dagligdag situationerne til hudløshed:
- dit barn er evigheder om at blive færdig med morgenmaden,
- tager ikke sit tøj på
- står ikke ud af sengen
- kommer ikke til bordet, selv om du kalder
- slukker ikke skærmen
- osv.
For forældre til et barn med angst, er der endnu flere reaktioner at forholde sig til, ...fordi der ikke bare tale om modvillighed:
- dit barn har fysiske reaktioner (ondt i maven/hovedet, kvalme, græder)
- vil ikke gå alene på toilettet, sove alene/i mørke
- vil ikke på tur med klassen
- vil ikke til fødselsdag
- vil ikke gå til fritidsaktivitet
- dit barn..."kan bare ikke"..
- osv. osv.
HELT ALMINDELIGE FORÆLDRE REAKTIONER til et barn med angst kan være:
- Med overdreven trøst, forklaring og forståelse at forsøge at dæmpe barnets angst!
Arrangere hverdagen, så det ´farlige` undgås... gå uden om hundene, tænde lyset, undlade at gå til fødselsdage osv. Altså ordne det hele for barnet.
- At lade som om angsten ikke eksisterer!
Finde på nye ting/afledningsmanøvrer, hvor barnet for en stund overraskes/glemmer sin angst.
- Bliver irriteret, vred og irettesættende. Måske forsøge med pres, at få barnet til at opføre sig anderledes.
Jeg siger det lige igen...det er HELT naturlige forældre-reaktioner. Ingen behøver, at føle sig forkerte😉
MEN... metoderne virker bare ikke!!
Jo, måske for en stund, men på længere sigt, skal der ANDRE METODER til + der skal en anden FORSTÅELSE til, af dels dit barns reaktioner og udfordringer, men vigtigt er det også, at du får INDSIGT i dine egne tanker, følelser og reaktioner.
Et eksempel kan være:
I stedet for at ryge op i det røde felt, hvor du mister din egen styring, og bliver opslugt af dine egne følelser, så skal du have fat i din vilje og din fornuft!
Billedligt talt, så skal du tage elevatoren fra alle de bekymrede, vrede og forvirrede fornemmelser og følelser i din krop - op til dit hoved!
Øvelsen kan vi kalde Elevator-øvelsen.
Det skal være DIG det bestemmer, dig der styrer og sætter rammen for jeres hverdag og stemningen derhjemme. Det kan og skal dit barn nemlig ikke.
Denne øvelse skal du gøre, for ikke at `smelte sammen´ med dit barns følelser. Du skal jo ikke gøre det samme som dit barn gør.
Dit barn har ikke brug for, at du reagerer på samme måde som dit barn. I skal jo ikke være to børn.
Det lyder måske lidt skørt, men du er nødt til, at minde dig selv om, at Du er den voksne og det er nødvendigt at du bevarer overblikket, for det kan dit barn ikke.
Dét, som DU skal lære, er at være sammen med dit barn, OGSÅ.. når dit barn er opslugt af sin angst og er i affekt.
DU SKAL VÆRE SOM ET FYRTÅRN
Du skal lyse op.
Du skal kunne se dit barn.
Du skal vise vejen.
Er du usikker på, hvordan du kan `finde dit indre fyrtårn´, så er du velkommen til at kontakte mig for hjælp til denne proces.
Send en pb, så aftaler vi en tid for en samtale.
Familieterapeut Elisabeth von Huth