Hjælp dit ængstelige barn

23/02/2021

Hvordan påvirker Corona restriktionerne dit barn??

Som forælder oplever du, hvordan de skiftende tiltag og restriktioner i forbindelse med Covid-19 har indflydelse på dit barns trivsel.
Måske du oplever, at dit barn udviser tegn på angst? Måske er det svært at deltage i fjernundervisningen? Måske er bare tanken, om at skulle tilbage til klassen, når skolen åbner igen, skræmmende for dit barn!?
Læs de 4 gode råd fra Psykiatrifonden.
Eller kontakt mig for rådgivning (vonhuths.dk)

08/11/2019

Når børn ikke kommer i skole, mister de både undervisning og det sociale liv sammen med andre børn.

Roskilde kommune vil nu undersøge skolebørnenes fravær, for at lære lidt mere om årsagerne til, at der er så mange, der ikke trives og ikke kommer i skole.
Som der står i artiklen, er det almindelig kendt, at børn og unge med skolevægring i mange tilfælde også udviser angst, og at det ofte også er forbundet med fysiske symptomer som manglende søvn og smerter.

Knapt hver syvende elev i Roskilde Kommune er fraværende i mere end 10 procent af skoletiden. Fraværet kan have forskellige årsager, men en af dem er skolevægring. Nu vil kommunen have hjælp fra en gruppe forældre til at prøve at forstå årsagerne til fraværet.

06/11/2019

NÅR ANGSTEN TAGER OVERHÅND

🔸 Er din 6 årige bange for hunde?
🔸 Får din 9-årige datter ondt i maven når hun skal i skole?
🔸 Er din 14-årige teenager bange for ikke at være nok forberedt og for ikke at gøre ting helt rigtigt, eller for at blive til grin i klassen eller på de sociale medier?

Vi bliver alle bange ind i mellem. Det er helt normalt og nødvendigt, fordi angsten fortæller dig, at en situation er farlig og kan hjælpe dig, så du kan komme i sikkerhed. Fx Når du hører en bil komme med stor hastighed på hvinende dæk, så vil din reaktion være at orientere dig, og vente med at gå over vejen til du kan se og høre at bilen er væk og faren ovre.

For nogle børn og unge tager angsten imidlertid overhånd og kommer til at hæmme den normale livsudfoldelse.
De forventer altid det værste og overdriver sandsynligheden for at det dårlige vil ske.

En helt naturlig reaktion når man ser sit barn lide og være angst og ked af det, er at trøste og berolige.
Imidlertid hjælper det ikke dit barn til mindre ængstelighed at trøste og forklare. Det hjælper måske her og nu.Men ikke på sigt. Næste gang dit barn møder dét, som det frygter, så reagerer dit barn nemlig på nøjagtig samme måde.

🕵️‍♂️ Hvis du vil hjælpe dit barn, så skal du istedet lære dit barn, at være nysgerrig og at tænke som en detektiv.
Dit barn skal have ord for de bange tanker og følelser, samt forstå, at hver gang det svære undgås, så bliver det, om ikke sværere, så akkurat det samme næste gang udfordringen viser sig.

Ganske langsomt, i små skridt, kan du begynde at hjælpe dit barn til at udfordre angsten ved at gøre noget af det, barnet er bange for.

For eksempel; hvis dit barn er bange for at være væk hjemmefra, kan du hjælpe det med at komme ud og lege med kammerater i overskuelige tidsperioder. Hvis dit barn er bange for hunde, kan I begynde at snakke om hunde via bøger, dernæst måske ud af vinduet se på og snakke om de hunde der går forbi osv
Hvis dit barn er bange for at sove alene i sit eget værelse, så lav en aftale, der stille og roligt fjerner behovet for at have mor eller far tæt på.Måske skal lyset være tændt, døren åben osv

Vær opmærksom på, at selv små enkle udfordringer kan være nok til at det kan føles overordentlig vanskeligt for dit barn.

🎖 Og endelig.. beløn og ros dit barn hver gang det udfordre angsten, også selv om det kun er små skridt.

📞 Vil du vide mere om, hvordan du kan kan hjælpe dit ængstelige barn, så send en kort privatbesked her på Facebook, så vil jeg snarest kontakte dig.
Elisabeth von Huth. Familieterapeut, 25 års erfaring med terapi og rådgivning til børnefamilier.

20/10/2019

BLIVER DU `SMITTET´ AF DIT BARNS FØLELSER?

- Har du tænkt på, hvordan du selv reagerer, når dit barn skælder ud, er bange, græder eller hopper overstadigt rundt?
- Bliver ud udfordret du af dit barns følelser?
- Har du svært ved at holde hovedet klart og fødderne i jorden!

Når vi lever sammen i en familie, så påvirker vi naturligvis hinanden.
Vores op og nedture er ikke bare en privat sag! Vores omgivelser registrerer og påvirkes, ... også selv om du ikke synes du lader dig mærke af det!
Er én nede i familien...så sender det tråde ud til de andre familiemedlemmer, som opsnapper de "dårlige", de angste eller de kede - vibes.

🤔 HVORDAN PÅVIRKES DU OG HVORDAN REAGERER DU, NÅR DIT BARN UDVISER ANGST?

- Måske bliver hele jeres familie bekymrede og utilpasse, når angsten fylder hos et af børnene derhjemme?

- Måske du eller din partner eller andre børn i familien, bliver irriterede, vrede eller måske `lammede´ og opgivende?

- Måske du går i handlings-mode, uden (tilsyneladende) at lade dig mærke af, hvad dit barns følelser gør ved dig. Istedet forsøger du hurtigt, at "ordne tingene", så det dumme og ubehagelige går væk? Først senere opdager du, hvad der egentlig skete og bliver selv overvældet af stærke følelser?

Uanset hvilken følelse du rammes af, når dit barn reagerer, så er det vigtigt, at du er bevidst om dit reaktionsmønster.

🤔HVORDAN HÅNDTERER DU DIT BARNS FØLELSESUDBRUD?

Selvfølgelig påvirkes du af dit barns sindstilstand, med de reaktioner, som det afstedkommer, når dit barn er glad, ked, vred, bange osv. Det er helt normalt👍

Du kender dagligdag situationerne til hudløshed:
- dit barn er evigheder om at blive færdig med morgenmaden,
- tager ikke sit tøj på
- står ikke ud af sengen
- kommer ikke til bordet, selv om du kalder
- slukker ikke skærmen
- osv.

For forældre til et barn med angst, er der endnu flere reaktioner at forholde sig til, ...fordi der ikke bare tale om modvillighed:
- dit barn har fysiske reaktioner (ondt i maven/hovedet, kvalme, græder)
- vil ikke gå alene på toilettet, sove alene/i mørke
- vil ikke på tur med klassen
- vil ikke til fødselsdag
- vil ikke gå til fritidsaktivitet
- dit barn..."kan bare ikke"..
- osv. osv.

HELT ALMINDELIGE FORÆLDRE REAKTIONER til et barn med angst kan være:
- Med overdreven trøst, forklaring og forståelse at forsøge at dæmpe barnets angst!
Arrangere hverdagen, så det ´farlige` undgås... gå uden om hundene, tænde lyset, undlade at gå til fødselsdage osv. Altså ordne det hele for barnet.
- At lade som om angsten ikke eksisterer!
Finde på nye ting/afledningsmanøvrer, hvor barnet for en stund overraskes/glemmer sin angst.
- Bliver irriteret, vred og irettesættende. Måske forsøge med pres, at få barnet til at opføre sig anderledes.

Jeg siger det lige igen...det er HELT naturlige forældre-reaktioner. Ingen behøver, at føle sig forkerte😉
MEN... metoderne virker bare ikke!!
Jo, måske for en stund, men på længere sigt, skal der ANDRE METODER til + der skal en anden FORSTÅELSE til, af dels dit barns reaktioner og udfordringer, men vigtigt er det også, at du får INDSIGT i dine egne tanker, følelser og reaktioner.

Et eksempel kan være:
I stedet for at ryge op i det røde felt, hvor du mister din egen styring, og bliver opslugt af dine egne følelser, så skal du have fat i din vilje og din fornuft!
Billedligt talt, så skal du tage elevatoren fra alle de bekymrede, vrede og forvirrede fornemmelser og følelser i din krop - op til dit hoved!
Øvelsen kan vi kalde Elevator-øvelsen.
Det skal være DIG det bestemmer, dig der styrer og sætter rammen for jeres hverdag og stemningen derhjemme. Det kan og skal dit barn nemlig ikke.

Denne øvelse skal du gøre, for ikke at `smelte sammen´ med dit barns følelser. Du skal jo ikke gøre det samme som dit barn gør.
Dit barn har ikke brug for, at du reagerer på samme måde som dit barn. I skal jo ikke være to børn.
Det lyder måske lidt skørt, men du er nødt til, at minde dig selv om, at Du er den voksne og det er nødvendigt at du bevarer overblikket, for det kan dit barn ikke.

Dét, som DU skal lære, er at være sammen med dit barn, OGSÅ.. når dit barn er opslugt af sin angst og er i affekt.

DU SKAL VÆRE SOM ET FYRTÅRN
Du skal lyse op.
Du skal kunne se dit barn.
Du skal vise vejen.

Er du usikker på, hvordan du kan `finde dit indre fyrtårn´, så er du velkommen til at kontakte mig for hjælp til denne proces.
Send en pb, så aftaler vi en tid for en samtale.
Familieterapeut Elisabeth von Huth

15/10/2019

Tager dit barn mobilen med i seng?

Har du tænkt på hvordan skærmbrug kan påvirke dit barn søvn?
Forskning viser nu, at børns søvn påvirkes negativt, bare de har adgang til en smartphone i soveværelset.
"...De har højere risiko for at sove kortere og dårligere med mange opvågninger, ligesom de oftere er trætte i løbet af dagen. Søvnmangel øger risikoen for, at børnene trives dårligt, og kan i værste fald føre til depression og angst.
Derfor skal forældre sørge for, at skærmene, også deres egne, kommer ud af soveværelset", forklarer Psykiatrifondens chefpsykolog Ditte Charles.

Du kan læse videre i denne artikel fra Psykiatrifonden.

Seneste nyheder indenfor psykiatrien, politik og vi holder jer opdateret med, hvad der sker i Psykiatrifonden.

09/10/2019

5 GODE RÅD OM SKOLEVÆGRING👀

SKOLEVÆGRING STARTER ofte med helt almindelig ondt i hovedet eller i maven, der resulterer i, at barnet bliver hjemme og meldes syg. Efterhånden udvikler sygemeldingerne sig. De bliver hyppigere, og en spiral med stigende fravær begynder.

Her kan du læse de 5 gode råd, til hvad du skal være opmærksom på og hvad du skal gøre, hvis dit barn vægrer sig imod at være i skole.
Du behøver ikke følge punkterne kronologisk, men gør dig og dit barn tjenesten, at læse dem alle igennem og overvej så, om der er noget du kan gøre allerede NU.

1. TAL MED DIT BARNS LÆRERE✔
Hvad har dit barns lærere erfaret om dit barn?
Du skal skaffe dig et overblik, så du ved hvonår dit barn trives og ikke trives i skolen. Undersøg hvor ofte dit barn er fraværende eller er udfordret med at være tilstede, så du ved hvilke fag og tidspunkter på dagen det drejer det sig om.
Denne viden er vigtig, når dit barn skal have hjælp til at komme tilbage til en almindelig hverdag.
Undersøg om der er et system i fraværet. Er det særlige fag der udfordrer? Er det socialt? Eller er dit barn meget optaget af, at gøre ting rigtigt? Der kan være mange forklaringer. Måske noget kan imødekommes med lærerens hjælp?

2. GÅ TIL LÆGEN✔
Hvis dit barn har givet udtryk for smerter eller utilpashed over en længere periode, skal du tage dit barn til lægen for at undersøge, om der kan være en fysisk forklaring på dit barns kvalme, mave, hovedsmerter.
Det er altid godt, at tage lægen med på råd, så det kan udelukkes, at der er en somatisk forklaring på problemet, som lægen kan hjælpe til behandlingen af.
Forsvinder dit barns symptomer imidlertid altid i ferierne, så kan du nok godt spare lægebesøget.

3.UNDERSØG ÅRSAGEN TIL DIT BARNS SKOLEVÆGRING✔
Kender du årsagen til dit barns skoleværing?
Hvad siger dit barn selv? Er der noget af det, som dit barn oplever som en udfordring, som kan arrangeres anderledes?
Ellers; Tal med dem, som kender dit barn i hverdagen fx. lærere, pædagoger, dit barns legekammerats forældre, bedsteforældre eller andre. Hvordan oplever de dit barn trives og hvad og hvornår ser de, at dit barn er udfordret?

4. SNAK MED DIT BARN ✔
I behandlingen af dit barns angst, vil dit barns engagement og motivation, samt oplevelse af egen situation være vigtig.
Hvad synes dit barn selv er det allersværeste? Har dit barn selv ideer til en løsning? Spørg ind dit barns sociale og faglige liv, samt fritid.
Nogle børn synes, det er svært at tale med sine forældre om dét, der er svært og vil måske allerhelst glemme og gemme det svære væk. For de børn, kan det være rart at vide, at du påtænker at tale med med en professionel, der ved meget om det her, der er så svært, så I kan få hjælp. Du kan fortælle, at det er som når man går til lægen og får hjælp, hvis man har ondt et sted.

Husk: At skolevægring og pjæk er ikke det samme:
- Et skolevægrende barn siger; "Jeg kan ikke gå i skole idag”
- Et pjækkende barns attitude vil være mere over i: "...jeg gider ikke”
- Ved skolevægring er barnet stærkt følelsesmæssigt påvirket af ikke at være i skole.
- Ved pjæk oplever barnet ikke det samme ubehag.

5. TAL MED EN PROFESSIONEL✔
Overvej om I skal kontakte en professionel med særligt kendskab til børns trivsel, og som har erfaring med at hjælpe børn og deres forældre med den problematiske skolevægring. Måske jeres barns skole har sådan et tilbud!?

Det er vigtigt, at I sammen med en professionel ser `hele vejen rundt´ om barnet. Er der sket noget i barnets liv, som har forårsaget mistrivslen? fx en ny situation i klassen, skolen, i klubben, derhjemme? Hvornår blev I opmærksomme på, at jeres barn ikke trivedes? osv.
Måske der allerede nu, er noget som I bliver bevidste om, som I kan gøre. Selv bittesmå forandringer, kan medvirke til, at jeres barn kan komme bare lidt mere i skole og trives bedre
Sammen med den professionelle vil I blive klogere på i hvilken grad, jeres barn er udfordret og hvordan I kan sætte gang i processen henimod en mere modig adfærd. For det kræver nemlig både mod og vilje, at arbejde med den angst, der har sat en stopper for at barnet kan have en almindelig hverdag.
Jeres barn er sikkert ikke særlig modig lige nu. Men det vil komme, når barnet oplever, at det virker. At det selv kan gøre en forskel💪

Hvis du vil tale med en professionel om dit barns trivsel, er du velkommen til at sende en pb her på FB. Skrive en ganske kort besked om problematikken og dit telefonnummer. Så vil vi kontakte dig snarest.
Hvis dit barns udfordringer er angst/skolevægring, tilbydes I et forløb, hvor I sammen med jeres barn kommer til at lære at håndtere de bange tanker og få værktøjer og strategier til at bekæmpe ængsteligheden, så jeres barn (igen) kan få et almindelig skoleliv💚

Med mange venlige hilsener
familieterapeut Elisabeth von Huth

24/08/2019

VORES BARN VIL IKKE I SKOLE - KAN DU HJÆLPE?

"Mor, jeg KAN bare ikke tage i skole", siger dit barn, ked af det og klager over ondt i maven, hovedet eller har måske kvalme.
Måske du synes, at du har prøvet ALT for at få dit barn afsted. I har snakket og lavet aftaler, men nu bare 3 uger inde i det ny skoleår, er de gode intentioner om, at "dette skoleår skulle være anderledes" allerede ved at smuldre!?

Dit barn KAN bare ikke komme afsted,... det er faktisk akkurat lige som sidste skoleår!?

OPLEVER DU, AT DIT BARN ER...:
- bekymret og mærker uro på hverdagsaftener?
- plaget af tankemylder og har svært ved at falde i søvn?
- ked af det og bekymret, får ondt i maven/ hovedet, får kvalme, er ved at besvime eller bliver vred når ´skole` kommer på tale?
- en årsag til, at din tålmodighed kommer på prøve, og det udvikler sig til konflikter, både mellem dig og dit barn, men måske også dig og din partner?

SKOLEVÆGRING - PJÆK. Måske du siger til dit barn, at NU skal hun tage sig sammen og så fortæller du om konsekvenserne ved ikke at passe sin skolegang? Måske du taler med meget STORE ORD?
Men det virker bare ikke; Ganske enkelt fordi, at skolevægring og pjæk IKKE er det samme.
Et skolevægrende barn siger; "Jeg kan ikke gå i skole idag”
Et pjækkende barns attitude vil være mere over i: "...jeg gider ikke”
Ved skolevægring er barnet stærkt følelsesmæssigt påvirket af ikke at være i skole. Ved pjæk oplever barnet ikke det samme ubehag.

SKOLEVÆGRING STARTER ofte med helt almindelig ondt i hovedet eller i maven, der resulterer i, at barnet bliver hjemme og meldes syg. Efterhånden udvikler sygemeldingerne sig. De bliver hyppigere, og en spiral med stigende fravær begynder.
Det er hårdt og krævende for alle parter. Hver dag er en kamp for at få barnet afsted. Sommetider opgiver barnet helt kampen, og det samme gælder forældrene, med det resultat, at barnet nu oftere er hjemme, end afsted i skole.

HVAD SKAL JEG GØRE? spørger du sikkert.
Første skridt er at erkende at dit barn, og jeres familie, har et problem der kræver behandling.
Du har sikkert allerede forsøgt på egen hånd, at tale med jeres barn, lavet planer og aftaler, som måske er holdt i kort tid, hvorefter det er blevet det samme igen. Måske du har været så træt og desperat over situationen, at du med store ord har forsøgt at overtale dit barn og måske nærmest slæbt dit barn afsted, for bare at opleve endnu mere modstand?

Måske I også har talt med skolen og pædagogerne, men også her uden varig effekt? Måske er dit barns bedsteforældre også blevet inddraget for at passe hjemme eller hente i skolen eller simpelthen for at være på skolens område for at betrygge jeres barn. Men INTET har hidtil virket rigtig godt.

SKOLEVÆGRING OG ANGST. Skolevægring er ikke en diagnose, men er en fælles for betegnelse for børn, der mærker stor modstand mod at skulle i skole, hvilket allermest ses hos børn i indskolingen og igen hos børn mellem 10-13 år. Symptomerne er de samme, som karakteriserer angst og ængstelig adfærd. Derfor er det redskaber fra den kognitive
`værktøjskasse´, som du og dit barn skal lære at kende og benytte, for at kunne håndtere de bange tanker og den ængstelige adfærd.

OBS - Der kan være andre årsager til, hvorfor et barn ikke trives i skolen og det skal naturligvis undersøges allerførst.
Andre årsager kan være: mistrivsel i klasse/skolen (fx mobning), utryg familiesituation (herunder skilsmisse, sygdom, sorg, flytning), eller der kan være en anden årsag hos barnet, som skal udredes i børnepsykiatrien, der spiller sig ud som skolevægring/angst..
❕❕❕❕❕❕❕❕❕❕❕❕

KAN DU SÆTTE ✔ VED FØLGENDE UDSAGN:
- Dit barn fortjener en glad og aldersvarende skolegang🤸‍♀️🤸‍♂️
- Du er klar til at "trække i arbejdstøjet", så du og dit barn kan lære de nødvendige redskaber, til en mere modig og selvsikker adfærd, at kende💪
- Du ønsker at tale med en professionel om, hvordan du kan hjælpe dit barn til et liv uden ængstelighed 🗨

Så er du meget velkommen til, at kontakte mig for et møde eller en telefonsamtale, for at finde ud af hvordan du bedst hjælper dit barn📞

Jeg har 25 års familieterapeutisk erfaring med at hjælpe børn og deres forældre til bedre trivsel. De seneste 5 år har jeg hjulpet mange børn og deres forældre via Cool kids programmet både i grupper og individuelle forløb.

Jeg glæder mig til at høre fra dig/jer og hjælpe jer videre,
Elisabeth von Huth, psykoterapeut.
Praksis i Østrup v/ Veksø Sj eller hjemme hos jer.
Ring på telefon 22951665 eller send en pb her på FB

29/07/2019

HØJDESKRÆK??
Mange børn og voksne kender til at gyse lidt når de kommer op i højder. Det er en naturlig reaktion, og som al anden angst, har den en funktion, sålænge den ikke styrer dit eller dit barns liv, ... den sikrer nemlig, at vi ikke kommer til at udsætte os selv for en fare.

Men når angsten kan komme til at styre dit eller dit barns liv, og så vil højder opleves som en trussel på sikkerheden, altså at det indebærer en risiko for vores liv og lemmer.
Højdeskrækken kan vise sig, når du/dit barn fx står på en stige, på en stol eller når du befinder dig på en høj etage. Eller som jeg oplevede i et høøøøjt tårn i Gisselfeld;)

FYSISKE REAKTIONER. Angsten for højder kan fysisk vise sig feks. som svimmelhed, koldsved, rysten og hjertebanken. Fysisk, vil man ofte tilmed opleve sig lammet. På min vej op i tårnet, så jeg en ung pige med stive ben, hun stavrede rystende stiv afsted, med en voksen i hænderne, der gik baglæns, mens han langsomt førte hende nedad. Pigen har givetvis følt sig tør i munden, hyperventileret, rystet og haft følelsen af hjertet bankede hurtigt og sad oppe i halsen. Almindelige symptomer på angst.

UNDGÅELSESADFÆRD. Lige som ved andre angsttyper, medfører sådan en oplevelse af højdeskræk ofte undgåelsesadfærd, altså at du eller dit barn for alt i verden vil undgå igen at komme i situationer der indebærer risiko for højder.
I hverdagen kan det være rigtig besværligt, fordi det vil begrænse aktiviteter og gøremål, der har med almindelig hverdagsliv at gøre.
Dit barn kan måske ikke komme hjem til sin legekammerat, fordi han bor på 6.sal. Eller du kan ikke hente dit barn, hvis det er dig selv, der mærker angsten! Eller dit barn/teenager vælger at blive hjemme fra ture i forlystelsesparker, med klassen eller undgår simpelthen aktiviteter som andre børn, synes er sjove, fx. gynger eller høje tårne på legepladser.

ÅRSAG til højdeskræk kan forstås ud fra tanken om, at vi i vores hverdag, oftest orienterer os ved hjælp af vandrette flader og genstande, som vores hjerne benytter for at holde os i balance. Når vi så befinder os højt oppe, findes der ikke de samme omkringliggende punkter, som hjernen kan orientere sig i forhold til og så kan der opstå svimmelhed og andre kropslige symptomer, som hos nogle udløser angst.
Men ofte vil der være en forhistorie for angst i familien. Man kan være direkte påvirket af angst, som hvis den ene forælder selv er ængstelig, og italesætter de ting der gør bange og samtidig undgår disse ting. Eller mere inddirekte med en forælder, der stiltiende drejer udenom/ undgår bestemte aktiviteter/situationer.
Børn af forældre med angst vil have en større tilbøjelighed til selv at udvikle en ængstelig adfærd, for når mor eller far, udviser fx en stærk frygt for højder, vil man selv være tilbøjelig til at udvikle højdeskræk.
Et barn med forældre, der går foran og tilstadighed udfordrer sig selv og udviser modig adfærd vil lære at være mere nysgerrig have en større tiltro til sig selv, sit mod og sine egne evnee.

HVAD SKAL DU GØRE? Præcis ligesom med al anden angst, så spiller vores tanker en afgørende betydning for hvordan og i hvilken grad vi mærker vores ængstelighed.
Selvom du godt ved, at de bange tanker i forbindelse med højdeskrækken er ulogiske, så vil følelser og den adfærd, der er knyttet til højdeskrækken ikke ændre sig, før du bevidst lærer at gøre noget andet. Angsten/højdeskrækken, vil således bare blokere for de rationelle og realistiske tanker i situationen og vil vanskeliggøre en ændring.

VEJEN UD AF ANGST. For at ændre på situationen, skal man øve sig.
Træningen og eksponeringen, skal foregå i et roligt og planlagt tempo. Man skal øve sig i gradvist, i at udsætte sig for dét, som udløser ubehaget.

PROFESSIONEL TERAPI OG RÅDGIVNING.
vil du blive klogere på, hvordan du hjælper dit barn fri af sin angst?
Eller er du blevet interesseret i, at høre mere om hvordan du selv kan komme af med din højdeskræk, angst for mørke, rotter eller...??

Så send mig en pb og vi kan aftale enten et møde eller en telefonsamtale.
Kærlig hilsen Elisabeth von Huth, Psykoterapeut PMF

17/07/2019

Læs mere om børn med skolevægring👀

ÅRSAGERNE TIL SKOLEVÆGRING,
kan være mange, men ofte skyldes ubehaget, i forbindelse med at skulle i skole angst der kan vise sig som:

- SOCIAL ANGST, der kan vise sig i forbindelse med relationer til andre børn i skolen.
- SEPARATIONS ANGST, hvor dit barn oplever stort ubehag ved at være væk fra mor og far.
Eller måske dit barn oplever stærk..
- PRÆSTATIONS ANGST, altså følelsen af ubehageligt pres i forbindelse med foreksempel prøver og fremlæggelser.
Angsten kan også udløses i forbindelse med...
- PSYKIATRISKE DIAGNOSER psykiatriske diagnoser (fx ADHD, autismespektrumforstyrrelse). Samt i forbindelse med stress og depression hvor der tillige ofte ses angst.
Desuden kan der selvfølgelig være...
- ANDRE PROBLEMER OG KRISER, som for eksempel skilsmisse eller dødsfald, som kan skubbe på ængstelighed i forbindelse med skolegang.
Somme tider ses flere angstformer repræsenteret samtidig..

Måske er der blevet ENDNU FLERE BØRN MED SKOLEVÆGRING i disse år.
Det kan der være flere forklaringer på, men fælles kan man sige, at et barn med med skolevægring faktisk bare forsøger at passe på sig selv. Og ud fra den tankegang, kan skolevægring for nogle børn handle om de rammer, som folkeskolen idag tilbyder børn og unge.
For måske er det ikke så hensigtsmæssige for de børn, der af den ene eller anden årsag er lidt mere følelsesmæssigt skrøbelige, at skulle tilbringe så mange timer dagligt som tilfældet er idag, med så meget støj og med så mange elever at skulle forholde sig til.
Og har barnet behov for at trække sig lidt, hvis man har behov for det, kan dette være svært og måske umuligt, at få lov til.

Samtidig er der ofte få ressourcer til de børn, som har særlige behov. Det kan betyde, at børn der trækker sig eller går stille rundt nemt overses, fordi der er børn der fylder endnu mere, måske med en udadfarende og konfronterende adfærd.

Ud fra den betragtning vil skolevægring være en naturlig forsvarsreaktion når det bare bliver for meget. Disse børn vil således kunne opleve fravær, som eneste mulighed for at passe på sig selv.

DER KAN VÆRE MANGE FORSKELLIGE ÅRSAGER TIL SKOLEVÆGRING, men har dit barn fysiske symptomer (fx.hovedpine, kvalme eller mavepine), bør I gå forbi jeres læge, for at finde ud af om symptomerne kan have en fysisk forklaring. Altså om der er en somatisk årsag.
Oplever du derimod, at dit barns symptomer forsvinder i ferier, skal årsagen nok søges et andet sted end på en fysisk forklaring på smerten og ubehaget.

HVORNÅR ER DIT BARN UDFORDRET OG HVORDAN HANDLER DU PÅ DIT BARNS ADFÆRD?
For at få hjælp til dit barn, behøver man ikke selv at være ekspert. Du behøver altså ikke vide ALT om emnet eller om det er den ene eller anden angstform dit barn lider af.
Derimod er det rigtig godt, at have sin opmærksomhed på hvor, hvornår og hvordan du ser udfordringerne udspiller sig. Samt hvordan dit barn agerer og hvordan du som forælder vælger at håndtere dit barns reaktion.
Denne viden er nemlig rigtig vigtig, når I søger professionel hjælp.

SNAK OM DET
Hvis du vil tale med mig om, hvordan du bedst hjælper dit barn, kan du sende mig en pb, herefter kan vi aftale enten en telefonsamtale 📞 eller et møde👥.
Jeg er professionel familieterapeut med 25 års erfaring i at hjælpe børn og deres forældre til bedre trivsel. Glæder mig til at høre fra jer💚
Kh. Elisabeth von Huth, psykoterapeut MPF

16/07/2019

SKOLEVÆGRING??
Tænk hvis dit barn kunne blive fri for sin angst for at skulle i skole og kunne starte i sin klasse efter sommerferien UDEN ængstelighed og modvilje❤️

Jeg håber selvfølgelig, I nyder ferien.
Uden fast program og stramt skema.
Ingen børn, der død-og-pine SKAL falde tidligt i søvn for at kunne komme tidligt op dagen efter.
Ingen bekymring, gråd, frustration og vrede, fordi du skal på arbejde og dit barn bare ikke VIL i skole.
Ingen diskussioner, fordi du bliver stresset og irriteret over at dit barn ikke kan gå i skole `lige som alle de andre´.

I det følgende kan du læse om SKOLEVÆGRING.
Måske du tænker, "Åh nej, fri mig fra at tænke på dét. Nu har vi jo fri. Der er læænge til at skolen og problemerne atter starter. Og..ligenu har vi et tiltrængt Helle uden alle hverdagens problemer!"

Jeg forstår dig godt🙂
Men jeg synes nu alligevel, at du læser med i det følgende, så du kan blive endnu klogere på, hvad skolevægring er og hvad du skal gøre for at hjælpe dit barn til et GODT NYT SKOLEÅR.
At arbejde med den angst, der er forbundet med skolevægring i sommerferien er faktisk oplagt, da det bedste tidspunkt for at kunne udfordre sig selv altid er i fredstid. At vente til skolen atter starter, vil bare være at skubbe pinen foran jer...
💚💚💚💚💚💚💚💚💚💚💚💚💚💚💚💚💚💚💚💚💚

Først vil jeg lige slå fast: SKOLEVÆGRING OG PJÆK, ER IKKE DET SAMME.
Et skolevægrende barn siger fx.; “Jeg kan ikke”. Et pjækkende barn siger: “Jeg gider ikke”...
Ved skolevægring er barnet oftest stærkt følelsesmæssigt påvirket af ikke at være i skole. Ved pjæk oplever barnet ikke det samme ubehag.
Skolevægring er ikke en diagnose, men en fælles for betegnelse for børn, der mærker stor modstand mod at skulle i skole, hvilket oftest ses hos børn i indskolingen og igen hos børn mellem 10-13 år.

SKOLEVÆGRING STARTER ofte med helt almindelig ondt i hovedet eller i maven, der resulterer i, at barnet bliver hjemme og meldes syg.
Efterhånden udvikler sygemeldingerne sig. De bliver hyppigere, og en spiral med stigende fravær begynder.
Det er hårdt og krævende for alle parter. Hver dag er en kamp for at få barnet afsted. Sommetider opgiver barnet helt kampen, og det samme gælder forældrene, med det resultat, at barnet nu oftere er hjemme end afsted i skole.

HVAD SKAL JEG GØRE? spørger du sikkert.
Første skridt er at erkende at dit barn, og jeres familie, har et problem der kræver behandling.
Du har sikkert allerede forsøgt på egen hånd, at tale med jeres barn, lavet planer og aftaler, som måske er holdt i kort tid, hvorefter det er blevet det samme igen. Måske du har været så træt og desperat over situationen, at du med store ord har forsøgt at overtale dit barn og måske nærmest slæbt dit barn afsted, for bare at opleve endnu mere modstand?

Måske I også har talt med skolen og pædagogerne, men også her uden varig effekt? Måske er dit barns bedsteforældre også blevet inddraget for at passe hjemme eller hente i skolen eller simpelthen for at være på skolens område for at betrygge jeres barn. Men INTET har hidtil virket rigtig godt.

SÅ... NU skal det være. Det er NU, at der skal gøres noget, så dit barn ikke længere har det så svært med at skulle være i skolen. Næste skoleår SKAL blive anderledes end det sidste slidsomme skoleår✅
Føler du dig klar til at tage skridtet mod at sige farvel til de svære morgener med gråd vrede, bekymring og frustration?
Og har du lyst til at tale med en professionel om, hvordan du kan hjælpe dit barn til et liv uden ængstelighed og til at sige farvel til modvilligheden overfor skolen? Så er du velkommen til at kontakte mig for en telefonsamtale eller et møde.

Du kan også følge med her på siden om hvad du kan gøre og hvad du skal skal være obs på, når dit barn udviser ængstelighed.

Jeg har 25 års familieterapeutisk erfaring med at hjælpe børn og deres forældre til bedre trivsel. De seneste 5 år har jeg haft Cool kids grupper, samt haft børn og deres forældre i individuelle forløb, hvor de har lært virksomme redskaber at kende.
Jeg glæder mig til at høre fra dig/jer og hjælpe jer videre,
Kh. Elisabeth von Huth, psykoterapeut, ekspert i familieterapi.
Vi ses efter aftale i Østrup ved Roskilde eller hjemme hos jer.
Ring på telefon 22951665 eller send en pb her på FB