02/02/2026
Det kan være svært for alvor at forstå, hvor meget stress, spændinger og tidligere oplevelser former vores adfærd, før vi begynder at forstå nervesystemet og ser det afspejlet i virkelige relationer.
Mange af de handlinger, der trigger os mest, er ikke bevidste forsøg på at såre.
De er ofte automatiske reaktioner fra et nervesystem, der føler sig overvældet eller utrygt.
Når vi ikke ser det, er det let at tænke:
De er ligeglade.
De er egoistiske.
De prøver at såre mig.
Men ofte (ikke altid) er det, vi er vidne til, en ubevidst beskyttelsesreaktion – ikke et bevidst valg.
Når vi ser adfærd gennem nervesystemets linse, udvider det vores perspektiv og bryder med én fast fortælling.
Det, der føles som svigt for én person, kan være selvbeskyttelse for en anden.
Det, der ser hensynsløst ud, kan i virkeligheden være et forsøg på at overleve.
Det, der opleves som ligegyldighed, kan være frygt, der sætter sig i kroppen.
Kroppen fortæller en historie – og den stemmer ikke altid overens med vores antagelser.
Det betyder ikke, at al sårende adfærd er en traumereaktion.
Og forståelse af nervesystemet er ikke en undskyldning eller retfærdiggørelse af skade.
Men det er et stærkt redskab til selvrefleksion, medfølelse og bevidste valg.
Hvordan heler vi disse mønstre?
🧡pause, før du reagerer
🧡reguler kroppen først – ikke fortællingen
🧡sæt ord på kropslige fornemmelser
🧡lær dine beskyttelsesstrategier at kende
🧡søg støtte, når mønstrene føles fastlåste
Hvad ramte dig mest?
Eller hvad hjalp dette dig med at se på en ny måde?
Kærlig hilsen
Kathrine Aya
