31/10/2025
“Vi er midtvejs mellem jævndøgn og vintersolhverv.
Naturens kræfter søger nedad, mod jorden og mod hvile.
Æblet som er faldet på jorden, rådner og dør, men i opløsningen frisættes kernen, der bærer kimen til nyt liv.
I jordens mørke ligger kernen og frøet, venter på forårssolen og ved, at liv og død er hinandens forudsætning.
[Halloween/samhain/allehelgen] er indgangen til vinteren, det keltiske nytår og festen for de døde.
Det er en nat, hvor sprækken er åben mellem verdnerne, højene er åbne, og de døde besøger de levende.
Tærskeltider er også farlige, og ikke alle mennesker har yndet al den trafik af ånder, døde og troldfolk, og de har søgt at beskytte sig.
Derfor har man i irsk og skotsk folketradition lavet de kendte lygter, masker med lysende gab og øjne, oprindeligt skåret ud af høstens roer. De skulle holde ubudne gæster væk, og samtidig tjente de som repræsentation af de dødes sjæle.
Irske immigranter bragte halloween med sig til Amerika. Traditionen slog rødder i den nye jord, hvor der var flere græskar end roer. Og båret af den almindelige amerikanske kulturspredning endte højtiden igen i Nordeuropa. Grinende græskarhoveder hører nu med til det almindelige danske efterårsudstyr.
Allehelgensaften er et eksempel på naturhøjtidernes omskiftelige skæbne og viser, hvordan det kan ende med, at vi bare udfører ritualerne uden at kende indersiden og hele meningen.”
~Disse fine ord delte jeg også sidste år- de kommer fra Annette Høst, og bogen “Jorden synger”, som jeg anbefaler enhver at læse❤️
