02/12/2023
Mit opslag fra sidste jul tåler, efter min mening, at blive delt igen ❤️🙏🏻💔
✨𝙅𝙪𝙡𝙚𝙨𝙤𝙧𝙜𝙚𝙣 𝙤𝙜 𝙟𝙪𝙡𝙚𝙜𝙡æ𝙙𝙚𝙣 𝙚𝙧 𝙨𝙩æ𝙧𝙠𝙩 𝙛𝙤𝙧𝙗𝙪𝙣𝙙𝙣𝙚! ✨
Ja, sorgen og glæden er stærkt forbundne, for sorgen er glædens dyre pris. Den, som har oplevet en dyb glæde i fællesskabet med et andet menneske, kommer også til at opleve den store sorg, og ingen kan ønske, at den pris skulle være mindre.
𝙆æ𝙧𝙡𝙞𝙜𝙝𝙚𝙙𝙚𝙣𝙨 𝙥𝙧𝙞𝙨 𝙠𝙖𝙣 𝙞𝙠𝙠𝙚 𝙫æ𝙧𝙚 𝙢𝙞𝙣𝙙𝙧𝙚 ♥️
Julen kan vække mange blandede følelser, og højtiden kan også vække mange forventninger. Prøv bare at tænk over hvilke forventninger du har til julen – hvornår er det først rigtig jul for dig? Og hvad skal du absolut opleve, og hvem skal du samles med før du mærker det er jul? 🎄
Traditioner kan der være mange af i denne juletid, og traditioner kan skabe en ramme og lidt faste holdepunkter ind i en ellers omskiftelig verden – på den måde kan de skabe forudsigelighed og tryghed, hvilket jo er meget godt.
Dog kan forventningerne ind i mellem overstige hvad der er menneskeligt og kærligt, og ekstra pres kan vi lægge på os selv og hinanden i håbet om en succesfuld og glædelig jul. 🎅
Julen er en familietid, og hvis ikke lige du har en familie, som du føler et kærligt og nærende forhold til, ja så kan julen pludselig være lang og trist at komme igennem.
Det kan være ret sorgfuldt at blive konfronteret med det, som du ikke har. Dermed er det også naturligt, at sørge over noget som du aldrig har haft, og måske altid har længtes efter.
Så sorg kan komme i mange afskygninger i denne tid og ramme forskelligt.
Glæden fylder også meget i julen, og her ledes mine tanker hen på alle de dejlige julesalmer og hyggelige sammenkomster ✨
Så hvad kan du gøre, hvis sorgen fylder og overskygger din glæde?
Det er med sorg, som det er med glæde, som det er med alle andre indre følelsestilstande, at det netop er tilstande. Og disse tilstande er ikke vedvarende, altså de er omskiftelige og den ene tilstand afløses af en anden. Ofte kan vi komme til at undertrykke og flygte fra de følelser, som vi føler svære at rumme. Det kan være en meget god strategi, dog kan du fratage dig selv den mulighed, at du opdager sorg ikke behøver at være en farlig følelse.
🔥 𝘿𝙚𝙧 𝙚𝙧 𝙞𝙣𝙜𝙚𝙣 𝙛ø𝙡𝙚𝙡𝙨𝙚𝙧, 𝙙𝙚𝙧 𝙚𝙧 𝙛𝙞𝙣𝙚𝙧𝙚 𝙚𝙣𝙙 𝙖𝙣𝙙𝙧𝙚, 𝙢𝙚𝙣 𝙙𝙞𝙣 𝙚𝙜𝙚𝙣 𝙙𝙤𝙢 𝙥å 𝙙𝙞𝙣𝙚 𝙛ø𝙡𝙚𝙡𝙨𝙚𝙧 𝙚𝙧 𝙙𝙚𝙩, 𝙙𝙚𝙧 𝙚𝙧 𝙙𝙚𝙩 𝙨𝙫æ𝙧𝙚 𝙖𝙩 𝙧𝙪𝙢𝙢𝙚!
🔥 𝙎å 𝙡æ𝙣𝙜𝙚 𝙫𝙞 𝙢𝙚𝙣𝙣𝙚𝙨𝙠𝙚𝙧 ø𝙫𝙚𝙧 𝙤𝙨 𝙞 𝙖𝙩 𝙧𝙪𝙢𝙢𝙚, 𝙙𝙚𝙩 𝙙𝙚𝙧 𝙚𝙧, 𝙟𝙤 𝙢𝙞𝙣𝙙𝙧𝙚 𝙡𝙞𝙙𝙚𝙧 𝙫𝙞!
Så jeg vil hermed opfordre dig til at byde både glæde og sorg velkommen, trække vejret med følelserne, giv plads og giv dem mulighed for selv at glide videre i livets uendelige flod.
Glæde bliver større af at blive delt, og omvendt kan sorgen mindskes og være nemmere at bære, hvis der en anden til at bære med i form af sit nærvær. 🥰
Savner du en at tale med i denne juletid, så står jeg parat til at møde dig og holde rum for hvad end der fylder hos dig. Du kan kontakte mig på telefon 27 85 25 12 ✨
Må din december fyldes med håb, lys og kærlighed, Louise 🕊