25/12/2025
Gad vide hvor mange, der bare tilpasser sig?
Tager de fornødne hensyn, så ingenting går galt.
Så man ikke bliver såret.
Så man ikke fylder for meget.
Så man ikke tager for meget plads.
Så man ikke siger noget forkert.
Måske tager du ikke et emne op, fordi du er bange for at såre en anden.
Måske siger du ikke noget på arbejdet, for hvad nu hvis de ikke ser det samme?
Måske griner du ikke, fordi stemningen omkring dig ikke er til det.
Jo længere tid man lever på den måde, jo mere lukket bliver man.
Man lever ikke i nuet, men i tankerne.
Ofte sker det helt automatisk. Vi lærer det tidligt. At holde på os selv. At lukke lidt ned.
Som barn har man ikke den samme bevidsthed.
Man mærker, oplever, tager initiativ, slår sig – men rejser sig igen og igen.
Det er også derfor, de første år sætter så dybe spor for resten af livet.
Og det samme gælder vores dyr. Dyr tager også initiativ. De vil gerne. De prøver. De kommunikerer.
Men hvis de igen og igen oplever ikke at blive mødt, finder de, ligesom os mennesker, strategier for tilpasning.
Nogle bliver stille.
Andre stopper med at tage initiativ.
Nogle kæmper imod, andre trækker sig helt.
Det bunder sjældent i ulyst, dovenskab eller dårlig opførsel. Det er en måde at tilpasse sig på.
Forskellen er bare, at dyrene ikke kan rive sig fri, sådan som vi mennesker kan.
De kan ikke skifte job, vælge et andet hjem, tage en pause eller opsøge hjælp på egen hånd.
Derfor har vi et kæmpe ansvar.
Ikke et perfekt ansvar – men et bevidst ansvar.
For at tage dyrene alvorligt.
For at møde dem dér, hvor deres motivation er.
Og ikke kun dér, hvor det giver mening for os.
Motivation og personlighed er nogle af de ting, jeg tuner ind på, når jeg laver telepati.
Ikke for at fortælle, hvad du skal gøre –
men for at give dit dyr mulighed for selv at sætte ord på, hvordan det trives bedst.
Og måske skabe en fælles forståelse og nogle redskaber, der gør hverdagen lettere.
Hvis du er i tvivl og ønsker svar, er du altid velkommen til at række ud –
til mig eller en af mine mange dygtige kollegaer.
Måske har dit dyr mere på hjerte, end du tror.
Og måske kan vi øve os i at tage os selv lige så alvorligt. Det ønsker vores dyr faktisk for os 💛
De kærligste hilsner
Heidi Sass Sørensen