Green Body Balance

Green Body Balance Green Body Balance tilbyder bl.a. Psykoterapi, Kropsterapi, og Hypnoterapi. Læs meget mere på min hjemmeside:
www.greenbodybalance.dk

Jeg hedder Jeanette, er mor til 2, nu voksne unger, og så holder jeg til i Virum. Har i mange år af mit arbejdsliv, haft min gang i Film/TV branchen, men jeg har altid haft en passion for at undersøge kroppens og sindets mange finurligheder. Det fik mig år tilbage, til at tage på en længere uddannelses "rejse". Den ene uddannelse fulgte den anden. Jo mere jeg lærte, jo mere var der at lære:-) Og jo mere jeg har lært, jo mere er jeg blevet sikker på at et holistisk syn behandlingsmæssigt er vejen frem - vi skal se på det hele menneske og ofte både på et fysisk og psykisk plan. Så... det jeg brænder for - og hvad det helt banalt handler om for mig er, at hjælpe dig med at få det bedre - komme i balance og leve det liv du gerne vil. Længere er den ikke:-)

Jeg er uddannet Psykoterapeut MPF, Totum Kropsterapeut, 5-Path Master Hypnotisør/Hypnoterapeut, BMS Akupunktør, og Coach. Derudover har jeg en kropterapeutisk Masterclass, og selvfølgelig en del mindre kurser. Glæder mig til at se jer i klinikken.

Fra vi er helt små, bliver vores nervesystem præget af, hvordan vi møder verden – og hvordan verden møder os. Hvis vi of...
14/11/2025

Fra vi er helt små, bliver vores nervesystem præget af, hvordan vi møder verden – og hvordan verden møder os. Hvis vi ofte har skullet være på vagt, tilpasse os eller holde os tilbage, lærer hjernen at være i alarmberedskab. Det bliver en slags indbygget “overvågningssystem”, der leder efter tegn på fare – også selv når vi er i trygge omgivelser.
Denne måde at være i verden på er ikke noget, vi vælger. Det er noget, vi engang lærte for at beskytte os selv. Men det betyder ikke, at vi ikke kan lære noget nyt.
Hjernen er plastisk. Det betyder, at den kan formes gennem nye erfaringer. Når vi igen og igen oplever tryghed, kontakt, nærvær og ro – uden at skulle præstere, forklare eller beskytte os selv – begynder noget i os at falde til ro.
Gennem bevidst opmærksomhed, nye måder at tænke, mærke og handle på, kan vi skabe forbindelser i hjernen, som støtter balance frem for alarm. Det kræver træning, tålmodighed og de rette betingelser – men det er muligt. Du kan lære din hjerne at finde ro.
Hvilken aktivitet hjælper dig med at finde tilbage til dig selv?

”psykoterapeut

Grænsesætning er en essentiel del af vores psykiske sundhed og bygger på en forståelse af, at vi har brug for at balance...
09/11/2025

Grænsesætning er en essentiel del af vores psykiske sundhed og bygger på en forståelse af, at vi har brug for at balancere vores egne behov med andres. I psykologien ses grænser som fundamentet for en sund selvfølelse og stærke relationer. Når vi sætter grænser, signalerer vi til os selv og andre, hvad vi har brug for for at trives – det handler om selvrespekt.
Psykologisk set er grænsesætning tæt knyttet til begrebet selvregulering, altså evnen til at navigere i vores egne følelser og behov. Hvis vi siger ja til alt og alle, risikerer vi at overtræde vores egne grænser, hvilket kan føre til stress, udbrændthed og følelser af utilstrækkelighed. Ved at sige nej skaber vi ikke distance, men derimod tryghed – både for os selv og for dem omkring os.
Samtidig handler grænsesætning om assertivitet, altså evnen til at kommunikere sine behov klart og respektfuldt. Dette skaber en sund dynamik i relationer, hvor begge parter kan være autentiske og undgå at føle sig udnyttede eller overset.
Kort sagt: At sætte grænser er en måde at beskytte os selv og styrke vores relationer. Det er ikke en afvisning, men en anerkendelse af vores egne og andres behov i balance.

“Hvad du ignorerer, vokser sig stærkere.”Når vi forsøger at undgå svære følelser som sorg, vrede eller skam, betyder det...
08/11/2025

“Hvad du ignorerer, vokser sig stærkere.”
Når vi forsøger at undgå svære følelser som sorg, vrede eller skam, betyder det ikke, at de forsvinder. Tværtimod har de en tendens til at vokse i styrke, når de ikke bliver mødt. Følelser er sindets måde at signalere, at der er noget vigtigt, vi skal forholde os til. Men når vi ignorerer dem, kan de dukke op igen – måske som stress, irritation eller en følelse af tomhed.
Har du nogensinde undgået at mærke vrede, fordi du frygtede, hvad den kunne føre til? Eller måske skubbet sorgen væk, fordi den føltes overvældende? På kort sigt kan det føles lettere at undertrykke, men på længere sigt kan det skabe uro og ubalance.
Ved at stoppe op og spørge dig selv ”hvilken følelse prøver jeg at undgå lige nu?”, kan du begynde at tage kontrollen tilbage. Måske handler det om frygten for at fejle, skyldfølelse over noget, der er sket, eller bare følelsen af ikke at slå til.
Terapi kan give dig trygge rammer til at udforske disse følelser og hjælpe dig med at forstå, hvorfor de er der, og hvad de prøver at fortælle dig. Når vi møder vores følelser med nysgerrighed og accept, mister de magten over os og kan blive en kilde til indsigt og styrke.
Hvilke følelser kan du give plads til i dag?

Vores hjerne reagerer ikke kun på det, vi oplever, men også på det, vi forestiller os. Hvis vi fx gentagne gange ser os ...
07/11/2025

Vores hjerne reagerer ikke kun på det, vi oplever, men også på det, vi forestiller os.
Hvis vi fx gentagne gange ser os selv i et negativt lys, skaber vi et selvbillede, der kan være begrænsende. Det kan føre til følelser som usikkerhed, lavt selvværd og måske endda stress. Hjernen reagerer nemlig på negative tanker som om, de er virkelige, hvilket kan sætte gang i kroppens stressrespons: øget puls, spændinger og udskillelse af stresshormoner som kortisol.
Men her er det fantastiske: Vi kan træne vores hjerne til at ændre fokus fra det negative til det positive gennem visualisering. Når vi med vilje skaber mere opmuntrende billeder – fx forestiller os selv som stærke, glade og succesfulde – aktiverer vi de områder i hjernen, der er forbundet med positive følelser og selvtillid. Også selvom du måske inderst inde ikke helt tror på det, så sætter det alligevel gang i en positiv proces.
Fordi...Når du skaber positive mentale billeder, træner du hjernens neuroplasticitet – dens evne til at danne nye, stærkere forbindelser. Over tid vil positive tanker og følelser fylde mere.
Sådan gør du:
1. Bliv opmærksom på negative tanker.
2. Erstat dem med billeder af succes, styrke og glæde.
3. Gentag dagligt i 5-10 minutter.
4. Føl billedet – mærk glæden, styrken eller roen.
Ved at ændre, hvad du ser for dit indre øje, kan du påvirke både din krop og dit sind i en positiv retning.

Det lyder simpelt – men det kræver bevidsthed, mod og øvelse.Vores nervesystem er skabt til at reagere hurtigt. Når noge...
02/11/2025

Det lyder simpelt – men det kræver bevidsthed, mod og øvelse.
Vores nervesystem er skabt til at reagere hurtigt. Når noget føles truende, uforudsigeligt eller overvældende, går kroppen i alarmberedskab. Hjernen scanner lynhurtigt: “Har vi prøvet det her før?” og “Hvad skal jeg gøre for at overleve det her – fysisk eller følelsesmæssigt?” Og ofte svarer kroppen, før vi når at tænke os om. Vi trækker os, kritiserer, bliver stille, overreagerer, forklarer os, vender det indad – alt sammen for at beskytte os selv.
Mange af de strategier, vi bruger i dag, er skabt tidligt i livet – og de virkede. Dengang. Men i dag spænder de ofte ben for os, når vi ønsker at handle roligt, modent og afklaret. Når vi glemmer, at vi i dag er voksne – med nye muligheder, nye ressourcer og langt større handlefrihed.
Det er her bevidstheden kommer ind: Når vi stopper op og mærker vores impuls – og vælger at reagere på en ny måde. Det kan være en stille beslutning: “Jeg trækker vejret før jeg svarer.” “Jeg behøver ikke fikse det her.” “Jeg kan vælge at stå roligt i mig selv.” Og lige dér sker noget vigtigt. Ikke fordi vi undertrykker følelsen – men fordi vi regulerer den og tager ejerskab over vores egen reaktion.
At give slip betyder ikke at give op. Det betyder at stoppe kampen med det, du ikke kan styre – og begynde at fokusere på det, du faktisk kan påvirke: dit nærvær, dine tanker, dine valg og din energi.
Hvad kunne du give slip på i dag – for at skabe mere ro i dig?

Skam er en evolutionær følelse, der hjælper os med at bevare vores plads i gruppen og sikre overlevelse. Den fungerer so...
01/11/2025

Skam er en evolutionær følelse, der hjælper os med at bevare vores plads i gruppen og sikre overlevelse. Den fungerer som et socialt alarmsystem, der motiverer os til at rette adfærd, når vi føler, vi har overtrådt normer eller værdier. Skam styrker relationer ved at fremme empati og ansvarlighed.
For at arbejde med skam skal vi:
1. Genkende og acceptere den: Vær opmærksom på, hvad der udløser skammen.
2. Dele den: Tal med nogen, du stoler på – skam mister magt i åbenhed.
3. Udøve selvmedfølelse: Vær venlig mod dig selv, og vurder, om normerne bag skammen er realistiske.
At arbejde med skam handler ikke om at fjerne den helt, men at lære at navigere med nysgerrighed og acceptere. Når vi lærer at møde vores skam med åbenhed og selvmedfølelse, kan den blive en guide til dybere selvindsigt og mere autentiske relationer.

31/10/2025

Når vi vover at være ærlige om, hvad vi føler, sker der noget vigtigt i vores indre – og i kontakten med andre.
Følelser er ikke bare reaktioner. De er signaler fra vores system, der hjælper os med at navigere i livet, skabe forbindelser og mærke vores grænser. Fra vi er helt små, lærer vi – bevidst eller ubevidst – hvad der er “tilladt” at føle og vise. Hvis vi har oplevet, at visse følelser blev mødt med afvisning, irritation eller stilhed, kan vi lære at skjule dem. Ikke kun for andre, men også for os selv.
Over tid opbygger vi strategier – eller beskyttelser – som hjælper os med at undgå smerte. Det kan være, vi trækker os, bliver overpositive, undgår konflikter eller forsøger at kontrollere omgivelserne. Men når vi altid skjuler det, vi virkelig føler, bliver kontakten overfladisk – både til os selv og til andre.
Ærlig kontakt begynder med modet til at mærke og udtrykke det, der er ægte. Ikke nødvendigvis med store ord, men med små skridt:
"Jeg bliver lidt usikker lige nu."
"Det gør faktisk ondt, når du siger det."
Når vi deler dét, der er sandt, åbner vi døren for en dybere kontakt – fordi vi viser, hvem vi virkelig er. Og det skaber tryghed, nærvær og resonans.
Vi behøver ikke være ærlige med alle. Men én ærlig kontakt – bare med ét menneske – kan gøre en stor forskel.
Hvem kunne du være ærlig med i dag?

Når vi vover at være ærlige om, hvad vi føler, sker der noget vigtigt i vores indre – og i kontakten med andre.Følelser ...
31/10/2025

Når vi vover at være ærlige om, hvad vi føler, sker der noget vigtigt i vores indre – og i kontakten med andre.
Følelser er ikke bare reaktioner. De er signaler fra vores system, der hjælper os med at navigere i livet, skabe forbindelser og mærke vores grænser. Fra vi er helt små, lærer vi – bevidst eller ubevidst – hvad der er “tilladt” at føle og vise. Hvis vi har oplevet, at visse følelser blev mødt med afvisning, irritation eller stilhed, kan vi lære at skjule dem. Ikke kun for andre, men også for os selv.
Over tid opbygger vi strategier – eller beskyttelser – som hjælper os med at undgå smerte. Det kan være, vi trækker os, bliver overpositive, undgår konflikter eller forsøger at kontrollere omgivelserne. Men når vi altid skjuler det, vi virkelig føler, bliver kontakten overfladisk – både til os selv og til andre.
Ærlig kontakt begynder med modet til at mærke og udtrykke det, der er ægte. Ikke nødvendigvis med store ord, men med små skridt:
"Jeg bliver lidt usikker lige nu."
"Det gør faktisk ondt, når du siger det."
Når vi deler dét, der er sandt, åbner vi døren for en dybere kontakt – fordi vi viser, hvem vi virkelig er. Og det skaber tryghed, nærvær og resonans.
Vi behøver ikke være ærlige med alle. Men én ærlig kontakt – bare med ét menneske – kan gøre en stor forskel.
Hvem kunne du være ærlig med i dag?

Angst opstår, når hjernen aktiverer kroppens stressrespons – kamp, flugt eller frys – som en reaktion på en opfattet tru...
26/10/2025

Angst opstår, når hjernen aktiverer kroppens stressrespons – kamp, flugt eller frys – som en reaktion på en opfattet trussel, også selvom truslen ikke er reel. Vores hjerne, især amygdala, som er ansvarlig for at opdage farer, har svært ved at skelne mellem en faktisk farer og en forestillet fare. Det betyder ”hva` nu hvis” tanker kan føles lige så virkelige som at stå midt i en faktisk truende situation. Vores forestillingsevne, der evolutionært set er en styrke, kan altså blive en udfordring for os. Når vi forestiller os worst-case-scenarier, sender hjernen signaler til kroppen om at vi er i fare – og nervesystemet reagerer derefter: puls og blodtryk stiger, vejrtrækningen bliver hurtigere, og musklerne spænder op. Denne reaktion er designet til at beskytte os, men når den aktiveres uden en reel trussel, kan det føre til vedvarende angst. Teoretisk set kan angst forstås som en overaktivitet i hjernens limbiske system kombineret med en nedsat evne til at regulere denne aktivitet via præfrontale cortex, som er ansvarlig for rationel tænkning og vurdering. Når vi bliver fanget i en stressrespons, kan vi derfor opleve, at vores evne til at tænke klart svækkes.
Det er vigtigt at forstå, at angst ikke er ”fjenden”, men snarere en mekanisme, der forsøger at beskytte os. Gennem metoder som kropslig grounding, vejrtrækningsøvelser og omstrukturering med terapi, kan vi hjælpe/træne hjernen med at forstå, at vi er trygge og berolige vores nervesystem.

Når nogen afviser dig, føles det ofte, som om det handler om dig. Som om du ikke var nok. Som om der er noget galt med d...
25/10/2025

Når nogen afviser dig, føles det ofte, som om det handler om dig. Som om du ikke var nok. Som om der er noget galt med dig.
Men her er sandheden: Afvisning siger som regel langt mere om, hvor den anden person er i sig selv – hvad de frygter, hvad de ikke kan rumme, hvad de ikke er klar til – end det siger om din værdi.
Din hjerne kan dog have svært ved at kende forskel. Den kan hurtigt koble afvisningen op på gamle erfaringer: gange, hvor du ikke blev set, hørt eller mødt. Og pludselig føles det ikke bare som en afvisning i nuet – men som om hele dit værd bliver sat i spørgsmål.
Det er her, du har et valg. Ikke i, hvordan andre handler – men i hvordan du vælger at møde dig selv.
Du kan vælge at stå ved dig. At anerkende dine følelser, uden at lade dem definere dig. At minde dig selv om, at din værdi ikke er til forhandling – heller ikke, når andre ikke kan eller vil se den.
Når du vælger dig selv i stedet for at gøre dig forkert, begynder noget nyt: Din indre stemme bliver stærkere. Din ro mere stabil. Og du begynder at tiltrække relationer, hvor du bliver mødt – ikke fordi du kæmper for det, men fordi du står hjem i dig selv.
Det er ikke let. Men det er muligt. Og det starter med én beslutning: “Jeg vælger mig.”

Som barn udviklede du strategier for at klare dig – måder at tilpasse dig, beskytte dig selv og få kærlighed og anerkend...
24/10/2025

Som barn udviklede du strategier for at klare dig – måder at tilpasse dig, beskytte dig selv og få kærlighed og anerkendelse. Måske lærte du at være ekstra opmærksom på andres behov, at holde dig i baggrunden, altid præstere eller skjule dine følelser. Dengang var det nødvendigt. Det var en styrke.
Men vores hjerne er designet til at holde fast i gamle mønstre, også når de ikke længere tjener os. Det, der engang sikrede din overlevelse, kan i dag begrænse dig. Måske siger du ja, når du mener nej. Måske søger du konstant bekræftelse eller frygter forandring. Måske reagerer du automatisk med afstand, når nogen kommer for tæt på.
Disse mønstre er ikke bevidste valg – de er indgroede forbindelser i hjernen, skabt gennem erfaringer. Heldigvis kan de også ændres. Når du bliver opmærksom på, hvad der styrer dig, kan du begynde at skabe nye måder at handle og tænke på.
Forandring starter med nysgerrighed: Hvad ligger bag dine automatiske reaktioner? Hvordan ville dit liv se ud, hvis du gav slip på gamle strategier, der ikke længere hjælper dig?
Du behøver ikke være fanget i fortidens mønstre. Din hjerne er formbar, og du kan skabe nye veje, der giver dig frihed til at leve mere i overensstemmelse med den, du er i dag.

Du kender det sikkert: opgaven ligger der. Du ved, den skal gøres. Du vil faktisk gerne. Og alligevel... går der timer. ...
28/09/2025

Du kender det sikkert: opgaven ligger der. Du ved, den skal gøres. Du vil faktisk gerne. Og alligevel... går der timer. Dage. Du får pludselig trang til at rydde op, scrolle, lave kaffe – hvad som helst, bare ikke dét.
Det er nemt at dømme sig selv. Kalde det dovenskab. Mangle viljestyrke. Men det er sjældent dét, det handler om.
Når vi udsætter noget, er det ofte fordi vores system mærker ubehag – og forsøger at beskytte os. Ikke mod opgaven i sig selv, men mod dét, den repræsenterer:
Perfektion. Risiko for fejl. Bedømmelse. Afvisning. Skuffelse. At føle sig utilstrækkelig.
Udsættelse er derfor en strategi. En slags følelsesmæssigt skjold. Den siger: “Det her er for meget lige nu, jeg prøver at passe på dig.”
Jo mere presset, du føler dig, jo mere reagerer dit nervesystem med at trække sig – og det føles som modstand.
Men modstanden er ikke problemet. Den er et budskab.
Når du bliver nysgerrig på, hvad du egentlig prøver at undgå, kan du begynde at møde dig selv med forståelse i stedet for kritik. Du kan spørge dig selv:
• Hvad føles svært ved det her?
• Hvad fortæller min krop mig?
• Hvad har jeg brug for for at føle mig mere støttet?
Ofte er det ikke handling, du mangler – men tryghed.
Så næste gang du har lyst til at dømme dig selv for at udsætte noget, så stop op. Træk vejret. Og spørg: Hvad er det egentlig, jeg forsøger at undgå lige nu?
For når du møder dig selv med forståelse, bliver det lettere at bevæge sig – også når det føles svært.

Adresse

Virumvej 90A 1 TV
Virum
2830

Åbningstider

Mandag 12:30 - 19:00
Tirsdag 09:30 - 15:30
Onsdag 10:00 - 16:00
Torsdag 10:00 - 16:00
Fredag 10:00 - 15:00

Telefon

+4550521872

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Green Body Balance sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Green Body Balance:

Genveje

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram

Type

Velvære & balance i krop & sind

KROPSTERAPI * HYPNOTERAPI *MASSAGE * CRYO21 TERAPI * JAPANSK FACELIFT * BMS AKUPUNKTUR


  • Ønsker du en højere livskvalitet?

  • Har du brug for at gøre noget godt for dig selv?

  • Har du brug for at få mere plads til VÆRE, få indsigt og balance i kroppen?