Green Body Balance

Green Body Balance Green Body Balance tilbyder bl.a. Psykoterapi, Kropsterapi, og Hypnoterapi. Læs meget mere på min hjemmeside:
www.greenbodybalance.dk

Jeg hedder Jeanette, er mor til 2, nu voksne unger, og så holder jeg til i Virum. Har i mange år af mit arbejdsliv, haft min gang i Film/TV branchen, men jeg har altid haft en passion for at undersøge kroppens og sindets mange finurligheder. Det fik mig år tilbage, til at tage på en længere uddannelses "rejse". Den ene uddannelse fulgte den anden. Jo mere jeg lærte, jo mere var der at lære:-) Og jo mere jeg har lært, jo mere er jeg blevet sikker på at et holistisk syn behandlingsmæssigt er vejen frem - vi skal se på det hele menneske og ofte både på et fysisk og psykisk plan. Så... det jeg brænder for - og hvad det helt banalt handler om for mig er, at hjælpe dig med at få det bedre - komme i balance og leve det liv du gerne vil. Længere er den ikke:-)

Jeg er uddannet Psykoterapeut MPF, Totum Kropsterapeut, 5-Path Master Hypnotisør/Hypnoterapeut, BMS Akupunktør, og Coach. Derudover har jeg en kropterapeutisk Masterclass, og selvfølgelig en del mindre kurser. Glæder mig til at se jer i klinikken.

Forestil dig, at du hver morgen får tildelt en vis mængde psykisk energi – som en indre energikonto, du skal få til at r...
07/12/2025

Forestil dig, at du hver morgen får tildelt en vis mængde psykisk energi – som en indre energikonto, du skal få til at række hele dagen. Du skal bruge den til alt fra at tage beslutninger, være nærværende, håndtere relationer, passe arbejde, løse problemer – og rumme dig selv og dine følelser.
Men mange bruger en stor del af den energi allerede fra morgenstunden… på indre kamp. På at tale hårdt til sig selv. På at gentage alt det, man ikke er god nok til. På at gennemgå sine fejl, sit udseende, sine reaktioner med kritiske øjne.
Selvkritik er ikke bare “ord i hovedet”. Det er som at sende en alarm gennem hele systemet. Din psyke reagerer, som om du er i fare – som om du står alene over for en løve på savannen. Du skal kæmpe. Eller løbe. Og det koster dyrt på energikontoen.
Når den indre stemme konstant stiller spørgsmålstegn ved din værdi, dit udtryk eller dine valg, bruger du energi på at forsvare dig – mod dig selv. Og det gør dig træt. Mentalt udmattet. Urolig. Usikker.
Men du kan begynde at ændre det.
At møde dig selv med venlighed, forståelse og nysgerrighed er ikke det samme som at give op. Tværtimod. Det er som at lukke ned for alarmen, så du kan bruge din energi på dét, der virkelig betyder noget: at leve, være til stede og skabe forandring.
Spørg dig selv:
Hvordan ville min dag være, hvis jeg brugte min psykiske energi på støtte frem for kritik?
Du behøver ikke kende alle svarene. Det starter med at lægge mærke til, hvordan du taler til dig selv.

Det er ikke kun tanker, der bliver påvirket, når vi oplever svigt, traumer, kritik eller gentagne nederlag. Kroppen husk...
06/12/2025

Det er ikke kun tanker, der bliver påvirket, når vi oplever svigt, traumer, kritik eller gentagne nederlag. Kroppen husker med. Måden vi trækker vejret på, spændinger i skuldre og kæbe, en knude i maven – alt det er kroppens måde at bære vores oplevelser og overbevisninger videre på.
Når vi oplever noget ubehageligt, reagerer nervesystemet instinktivt for at beskytte os. Pulsen stiger, muskler spændes, vi bliver måske anspændte eller helt fraværende. Hvis oplevelsen gentager sig – eller bliver følelsesmæssigt uforløst – begynder hjernen at skabe overbevisninger som: “Jeg er ikke god nok,” “Det er farligt at stole på andre,” eller “Jeg skal klare det hele selv.”
Disse overbevisninger bliver til indre stemmer, som former vores livsvalg og relationer – ofte uden at vi lægger mærke til det. Og selv længe efter hændelsen er ovre, lever sporene videre i kroppen. Uro, træthed, indre uro, ondt i maven eller følelsen af at sidde fast – alt det kan være signaler fra kroppen, der stadig prøver at beskytte os mod noget, der engang var farligt, men som måske ikke længere er det.
Når vi tør være nysgerrige på, hvad vi mærker – og ikke kun hvad vi tænker – begynder noget at forandre sig. Gennem kontakt med kroppen, følelserne og vores indre overbevisninger, kan vi begynde at give slip, hele og skabe nye mønstre.
✨ Så hvad mærker du egentlig lige nu? Og hvad fortæller det dig?

Måske virker det mærkeligt at tænke, at selv vrede, jalousi, skyld, kontrol eller undvigelse bunder i noget positivt. Me...
05/12/2025

Måske virker det mærkeligt at tænke, at selv vrede, jalousi, skyld, kontrol eller undvigelse bunder i noget positivt. Men det gør det. Når vi dykker dybere ned i, hvorfor vi reagerer som vi gør, opdager vi ofte, at kroppen og sindet forsøger at beskytte os. Følelser og adfærd er ikke tilfældige – de har en funktion, en retning og et formål. Og det formål er typisk at sikre vores tryghed, tilhørighed eller værdighed.
Forestil dig f.eks. en person, der trækker sig socialt. Det kan udefra ligne undgåelse eller kulde. Men indefra er det måske en måde at beskytte sig mod afvisning eller overstimulering. Kroppen lukker ned, ikke for at skade, men for at skabe ro og sikkerhed.
Det er et samspil mellem nervesystem og følelser: Når noget opleves som farligt – fysisk eller emotionelt – aktiveres kroppens alarmsystem. Vi spænder op, trækker vejret hurtigere, eller lukker helt ned. Dette er ikke et valg, men en automatisk reaktion styret af gamle erfaringer. Ofte er det mønstre, vi har med os fra barndommen – strategier, der engang virkede, og som stadig bliver aktiveret, selvom de måske ikke længere tjener os.
Når vi ser bagom adfærden – bagom vores egne og andres reaktioner – kan vi begynde at møde os selv med mere omsorg og forståelse. I stedet for at skælde ud, kan vi spørge: Hvad prøver jeg egentlig at opnå her? Hvad forsøger jeg at beskytte?
Og her begynder forandringen. Når vi møder os selv nysgerrigt i stedet for dømmende, åbner vi for en ny måde at være i verden på – hvor vi kan lære at reagere med bevidsthed frem for automatpilot.
🌿 Så næste gang du mærker en stærk følelse eller uhensigtsmæssig reaktion – stop op. Spørg: Hvad er den positive intention bag dette? Svaret kan være nøglen til mere ro, balance og forbindelse – både med dig selv og andre.

Vores hjerne er konstant i gang med at danne indre billeder, som farver vores følelser og handlinger. Ofte foregår det h...
30/11/2025

Vores hjerne er konstant i gang med at danne indre billeder, som farver vores følelser og handlinger. Ofte foregår det helt automatisk – uden vi lægger mærke til det. Ser vi for os en tidligere konflikt, en frygtet situation eller et selvkritisk øjeblik, reagerer kroppen med samme alvor, som hvis det skete lige nu. Pulsen stiger, musklerne spændes, og nervesystemet går i alarmberedskab.
Vi mærker det som uro, spændinger, modløshed eller lav energi.
Det er hjernens måde at forsøge at beskytte os på – men den gør det ud fra gamle billeder og erfaringer. Den gode nyhed er, at vi kan tage styringen tilbage. Når vi bevidst vælger at forestille os noget positivt, noget der nærer os – fx en oplevelse af ro, tryghed, glæde eller samhørighed – så begynder kroppen at følge med.
Vejrtrækningen bliver dybere. Nervesystemet falder til ro. Vi mærker mere klarhed og håb. Det sker, fordi hjernen og kroppen er tæt forbundet: Et indre billede ændrer vores følelse, og følelsen ændrer vores kropslige tilstand – og omvendt.
Du behøver ikke gøre det perfekt. Det handler ikke om at undertrykke de svære følelser, men om at opdage, at du har et valg. At du kan styrke dit indre fokus med billeder, der giver dig energi, mening og håb.
🙏 Så… hvilket positivt billede vil du dvæle ved i dag?
🌿 Måske en oplevelse, hvor du følte dig elsket, stærk, rolig eller forbundet?
🌞 Måske et sted i naturen, et smil, et mål, en drøm?
Du kan altid vende tilbage dertil – og lade det gro i dig lidt ad gangen.
________________________________________

SelvkærlighedSelvkærlighed er en nødvendighed – ikke egoismeHver dag gentager vi handlinger, tanker og følelser, ofte ud...
29/11/2025

Selvkærlighed
Selvkærlighed er en nødvendighed – ikke egoisme

Hver dag gentager vi handlinger, tanker og følelser, ofte uden at lægge mærke til det. Disse gentagelser former os – vores vaner, vores selvbillede og vores liv. Hjernen elsker genveje og skaber automatiske mønstre for at spare energi. Når noget gentages, styrkes forbindelserne mellem hjernecellerne, og det bliver lettere at gøre det igen. Det gælder både de vaner, der hjælper os fremad, og dem, der holder os tilbage.
Spørgsmålet er: Hvilke mønstre kører på autopilot i dit liv? Er det tankegange, der styrker dig, eller overbevisninger, der begrænser dig? Små daglige valg – som hvordan du taler til dig selv, håndterer udfordringer eller prioriterer tid – skaber store forskelle over tid.
Det kan være svært at ændre indgroede vaner, fordi hjernen altid vil vælge det velkendte, selv når det ikke tjener os. Men netop her ligger muligheden: Når du bevidst begynder at gentage nye tanker og handlinger, opbygger du nye forbindelser i hjernen. Over tid bliver de stærkere – og pludselig er den nye vej blevet den nemme vej.
Terapi kan hjælpe dig med at identificere de mønstre, der styrer dig ubevidst. Når først de er synlige, kan du begynde at gentage det, der styrker dig, i stedet for det, der holder dig tilbage. Små ændringer, gentaget konsekvent, skaber store resultater.
Så spørg dig selv: Hvad vil du gerne blive? Og hvad vil du begynde at gentage i dag?

Hver dag gentager vi handlinger, tanker og følelser, ofte uden at lægge mærke til det. Disse gentagelser former os – vor...
28/11/2025

Hver dag gentager vi handlinger, tanker og følelser, ofte uden at lægge mærke til det. Disse gentagelser former os – vores vaner, vores selvbillede og vores liv. Hjernen elsker genveje og skaber automatiske mønstre for at spare energi. Når noget gentages, styrkes forbindelserne mellem hjernecellerne, og det bliver lettere at gøre det igen. Det gælder både de vaner, der hjælper os fremad, og dem, der holder os tilbage.
Spørgsmålet er: Hvilke mønstre kører på autopilot i dit liv? Er det tankegange, der styrker dig, eller overbevisninger, der begrænser dig? Små daglige valg – som hvordan du taler til dig selv, håndterer udfordringer eller prioriterer tid – skaber store forskelle over tid.
Det kan være svært at ændre indgroede vaner, fordi hjernen altid vil vælge det velkendte, selv når det ikke tjener os. Men netop her ligger muligheden: Når du bevidst begynder at gentage nye tanker og handlinger, opbygger du nye forbindelser i hjernen. Over tid bliver de stærkere – og pludselig er den nye vej blevet den nemme vej.
Terapi kan hjælpe dig med at identificere de mønstre, der styrer dig ubevidst. Når først de er synlige, kan du begynde at gentage det, der styrker dig, i stedet for det, der holder dig tilbage. Små ændringer, gentaget konsekvent, skaber store resultater.
Så spørg dig selv: Hvad vil du gerne blive? Og hvad vil du begynde at gentage i dag?

Vi kan ikke altid kontrollere, hvilke billeder og tanker der dukker op i vores sind. Hjernen er skabt til at forestille ...
23/11/2025

Vi kan ikke altid kontrollere, hvilke billeder og tanker der dukker op i vores sind. Hjernen er skabt til at forestille sig scenarier – både gode og dårlige. Når vi oplever angst, bekymring eller selvkritik, har hjernen en tendens til at fremkalde negative billeder og tanker, ofte helt automatisk. De kan føles overvældende og virkelige, men heldigvis kan vi lære at påvirke dem og skabe et mere trygt og styrkende mentalt rum.
Tanker og billeder aktiverer vores følelser og krop. Hvis vi konstant ser for os, at noget går galt, reagerer kroppen med stress, anspændthed og ubehag. Det er en naturlig overlevelsesmekanisme, hvor hjernen forsøger at forberede os på fare – også selvom den ikke er reel. Problemet opstår, når disse negative forestillinger får lov til at fylde for meget og styrer vores handlinger og humør.
Heldigvis er vores hjerne formbar, og vi kan lære at styre, hvordan vi arbejder med de mentale billeder, der dukker op. Ved at blive bevidst om, hvad vi forestiller os, og hvordan vi forestiller os det, kan vi begynde at ændre på detaljerne: Hvilke farver har billedet? Er det stort eller småt? Er det tæt på eller langt væk? Når vi leger med disse aspekter, kan vi ofte mærke, hvordan vores følelser ændrer sig. Et skræmmende billede, der gøres mindre og fjernes længere væk eller får en sjov lyd på, mister sin kraft. På samme måde kan vi bringe stærke og trygge billeder tættere på og lade dem fylde mere.
Du kan lære disse teknikker og få redskaber til at tage styringen over din indre verden. Med øvelse kan du opdage, at du ikke behøver at være offer for dine tanker – du kan faktisk selv forme dem på en måde, der styrker dig i hverdagen.

Forsvarsmekanismer er psykologiske strategier, som vores sind bruger for at beskytte os mod svære følelser, angst eller ...
22/11/2025

Forsvarsmekanismer er psykologiske strategier, som vores sind bruger for at beskytte os mod svære følelser, angst eller stressende situationer. Evolutionært set har de hjulpet os til at håndtere udfordringer og overlevelse ved at mindske psykisk belastning, så vi kan fungere i pressede øjeblikke.
Men selvom de er hjælpsomme i øjeblikket, kan forsvarsmekanismer også spænde ben for os, hvis de bruges uhensigtsmæssigt eller for ofte. De kan for eksempel forhindre os i at bearbejde følelser eller møde problemer direkte, hvilket kan lede til stagnation i vores personlige udvikling.
Her er nogle af de mest gængse forsvarsmekanismer:
1. Tilbagetrækning: Når vi føler os truet eller overvældede, kan vi trække os tilbage – både fysisk og mentalt. Det kan give os tid til at samle kræfter, men hvis vi altid undgår udfordringer, risikerer vi at miste værdifulde muligheder for vækst.
2. Fortrængning: Her skubber vi ubehagelige tanker eller minder væk fra vores bevidsthed. Det kan give en midlertidig lettelse, men fortrængte følelser kan dukke op som uforståelig angst eller uro senere.
3. Rationalisering: Vi forsøger at forklare noget ubehageligt ved at finde logiske, men ofte usande grunde til det. For eksempel at sige, at en fiasko ikke var vigtig for os alligevel, selvom det gør ondt.
4. Projektion: Når vi tilskriver andre vores egne følelser eller fejl. Hvis vi for eksempel føler os usikre, kan vi beskylde andre for at være kritiske.
5. Humor: En mere konstruktiv mekanisme, hvor vi bruger humor til at håndtere svære situationer. Den kan lette stemningen, men hvis det bliver en flugt, kan det skjule alvoren i det, vi oplever.
Forsvarsmekanismer er hverken gode eller dårlige – det handler om at blive bevidst om dem. Når vi forstår, hvordan de påvirker vores tanker og handlinger, kan vi bruge dem konstruktivt i stedet for at lade dem styre os.
Har du oplevet, hvordan en forsvarsmekanisme har hjulpet dig – eller måske bremset dig?

Når vi oplever stress, angst eller “rød alarm”-tilstande, går vores krop i overlevelsesmode. Det sympatiske nervesystem ...
21/11/2025

Når vi oplever stress, angst eller “rød alarm”-tilstande, går vores krop i overlevelsesmode. Det sympatiske nervesystem (“kamp-eller-flugt”-systemet) tager over. Pulsen stiger, vejrtrækningen bliver overfladisk, og stresshormoner som adrenalin og kortisol strømmer ud i kroppen. Det er her, åndedrættet bliver vores redskab til at skabe balance.
Det parasympatiske nervesystem er vores “hvile og fordøjelse”-tilstand. Det er kroppens naturlige bremsesystem, der hjælper os med at komme ned i gear og genoprette ro. Ved hjælp af bevidste dybe åndedrag kan vi hurtigt aktivere dette system og bryde stressens greb.
Hvad sker der konkret, når vi trækker vejret dybt?
1. Pulsen falder: Lange, rolige udåndinger sender signaler til vagusnerven, en vigtig del af det parasympatiske nervesystem, om at sænke pulsen og blodtrykket.
2. Stresshormonerne reduceres: Produktionen af kortisol og adrenalin nedsættes, og kroppen begynder at slippe stressen.
3. Oxygen- og CO2-balancen forbedres: Dybe vejrtrækninger hjælper med at stabilisere blodets pH-værdi og iltindhold, hvilket har en beroligende effekt på både hjerne og krop.
4. Fordøjelsen styrkes: Kroppen kan skifte fra “overlevelse” til en tilstand, hvor fordøjelsen og andre essentielle funktioner fungerer optimalt igen.
En simpel øvelse til ro på få minutter
1. Træk vejret ind gennem næsen i 4 sekunder.
2. Hold vejret i 4 sekunder.
3. Ånd langsomt ud gennem munden i 6-8 sekunder.
4. Gentag 5-10 gange.
Du vil hurtigt mærke, hvordan kroppen går fra alarmberedskab til afslapning.
Studier viser, at blot 3-5 minutter med bevidst åndedræt kan reducere niveauerne af stresshormoner markant og forbedre følelsen af kontrol og ro.
Vores åndedræt er nemlig direkte forbundet med det autonome nervesystem, så selv få dybe indåndinger kan gøre en kæmpe forskel.
Træk vejret – det er din hurtigste vej til indre ro!

Fra det øjeblik vi bliver født, lærer vi verden at kende gennem gentagelser. Det er sådan vi mennesker er indrettet. Som...
16/11/2025

Fra det øjeblik vi bliver født, lærer vi verden at kende gennem gentagelser. Det er sådan vi mennesker er indrettet. Som spædbørn gentager vi de samme bevægelser igen og igen – griber, sutter, ruller, kravler – indtil kroppen og hjernen “fanger” det. Det gælder ikke kun det fysiske. Også følelsesmæssigt lærer vi gennem det, vi oplever igen og igen.
Bliver vi mødt med tryghed, blikke, varme og rolig stemme, så begynder hjernen at koble tryghed til nærvær og kontakt. Bliver vi ofte mødt med utryghed, afvisning eller stress, lærer hjernen i stedet at være på vagt. Gentagelser skaber forbindelser – og jo flere gange vi “kører” i det samme spor, jo stærkere bliver det.
Det kaldes også for “baner” i hjernen. Det er lidt som stier i græsset – går vi den samme vej mange gange, slides der et tydeligt spor. Det gør det let at gå samme vej igen. Sådan dannes vaner, reaktioner og mønstre – både de gode og de svære.
Men heldigvis kan vi også skabe nye spor. Vi kan lære vores hjerne og krop noget nyt. Også i voksenalderen.
Følelsen af ro er noget, vi kan øve os på – lige som vi øvede os på at gå, tale og forstå verden. Hver gang vi bevidst skaber et øjeblik af ro, trækker vejret dybt, mærker kroppen og sender signaler til nervesystemet om tryghed, så skaber vi et nyt spor. Og jo oftere vi gør det, jo lettere bliver det for hjernen at vælge den vej.
Det handler ikke om at “tage sig sammen”, men om at gentage noget andet. Noget mere trygt. Mere støttende. Og mere roligt.
Så hvordan kan du i dag øve dig i at skabe bare ét lille øjeblik af ro?
Det behøver ikke være stort – bare ægte. Og gentaget.

Fra vi er helt små, bliver vores nervesystem præget af, hvordan vi møder verden – og hvordan verden møder os. Hvis vi of...
14/11/2025

Fra vi er helt små, bliver vores nervesystem præget af, hvordan vi møder verden – og hvordan verden møder os. Hvis vi ofte har skullet være på vagt, tilpasse os eller holde os tilbage, lærer hjernen at være i alarmberedskab. Det bliver en slags indbygget “overvågningssystem”, der leder efter tegn på fare – også selv når vi er i trygge omgivelser.
Denne måde at være i verden på er ikke noget, vi vælger. Det er noget, vi engang lærte for at beskytte os selv. Men det betyder ikke, at vi ikke kan lære noget nyt.
Hjernen er plastisk. Det betyder, at den kan formes gennem nye erfaringer. Når vi igen og igen oplever tryghed, kontakt, nærvær og ro – uden at skulle præstere, forklare eller beskytte os selv – begynder noget i os at falde til ro.
Gennem bevidst opmærksomhed, nye måder at tænke, mærke og handle på, kan vi skabe forbindelser i hjernen, som støtter balance frem for alarm. Det kræver træning, tålmodighed og de rette betingelser – men det er muligt. Du kan lære din hjerne at finde ro.
Hvilken aktivitet hjælper dig med at finde tilbage til dig selv?

”psykoterapeut

Grænsesætning er en essentiel del af vores psykiske sundhed og bygger på en forståelse af, at vi har brug for at balance...
09/11/2025

Grænsesætning er en essentiel del af vores psykiske sundhed og bygger på en forståelse af, at vi har brug for at balancere vores egne behov med andres. I psykologien ses grænser som fundamentet for en sund selvfølelse og stærke relationer. Når vi sætter grænser, signalerer vi til os selv og andre, hvad vi har brug for for at trives – det handler om selvrespekt.
Psykologisk set er grænsesætning tæt knyttet til begrebet selvregulering, altså evnen til at navigere i vores egne følelser og behov. Hvis vi siger ja til alt og alle, risikerer vi at overtræde vores egne grænser, hvilket kan føre til stress, udbrændthed og følelser af utilstrækkelighed. Ved at sige nej skaber vi ikke distance, men derimod tryghed – både for os selv og for dem omkring os.
Samtidig handler grænsesætning om assertivitet, altså evnen til at kommunikere sine behov klart og respektfuldt. Dette skaber en sund dynamik i relationer, hvor begge parter kan være autentiske og undgå at føle sig udnyttede eller overset.
Kort sagt: At sætte grænser er en måde at beskytte os selv og styrke vores relationer. Det er ikke en afvisning, men en anerkendelse af vores egne og andres behov i balance.

Adresse

Virumvej 90A 1 TV
Virum
2830

Åbningstider

Mandag 12:30 - 19:00
Tirsdag 09:30 - 15:30
Onsdag 10:00 - 16:00
Torsdag 10:00 - 16:00
Fredag 10:00 - 15:00

Telefon

+4550521872

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Green Body Balance sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Green Body Balance:

Genveje

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram

Type

Velvære & balance i krop & sind

KROPSTERAPI * HYPNOTERAPI *MASSAGE * CRYO21 TERAPI * JAPANSK FACELIFT * BMS AKUPUNKTUR


  • Ønsker du en højere livskvalitet?

  • Har du brug for at gøre noget godt for dig selv?

  • Har du brug for at få mere plads til VÆRE, få indsigt og balance i kroppen?