08/12/2025
Werken in Denemarken?
Wolturnus søger udviklingsingeniør til vores R&D-team 👨💻🤓
Har du en skarp teknisk værktøjskasse med erfaring i 3D CAD, et øje for godt design og lyst til at skabe løsninger, der gør en reel forskel for mennesker med handicap? Så er det måske dig, vi leder efter!
Hvem er vi❓
Wolturnus A/S har siden 2002 designet, produceret og forhandlet kørestole, håndcykler og mobilitetshjælpemidler i Danmark og udlandet. Vi er ca. 90 medarbejdere, hvoraf de fleste arbejder i vores produktion og administration i Nibe – kun 20 minutters kørsel fra Aalborg. Derudover har vi salgskonsulenter rundt i landet, et datterselskab i Tyskland og distributører i flere lande 🌍👩🦽🏭
Fælles for os alle er, at vi brænder for at udvikle produkter, der reducerer ulighed for mennesker med nedsat funktionsevne – og vi gør det med både faglig stolthed og et stærkt teamfællesskab 💚
Om jobbet ℹ️
Som udviklingsmedarbejder bliver du en del af et lille, kompetent og uformelt R&D-team, hvor samarbejde, nysgerrighed og specialviden går hånd i hånd. Du får en bred rolle, hvor du både arbejder kreativt og teknisk.
Du vil blandt andet komme til at:
✔️ Udvikle og designe specialløsninger og kundetilpassede produkter
✔️ Tegne komplekse kørestole og tilbehør i 3D (SolidWorks)
✔️ Konstruere prototyper og klargøre dem til test og produktion
✔️ Vedligeholde, opdatere og kvalitetssikre vores eksisterende produktsortiment
✔️ Bidrage til nyudvikling af produkter og optimering af vores designprocesser
✔️Samarbejde med vores in-house spåntagningsafdeling ift. emne optimering.
Der er både plads til dine idéer og mulighed for at sætte tydelige aftryk på de løsninger, der går videre til produktion og ender hos brugerne.
Vi forestiller os, at du:
✔️ Er uddannet civilingeniør inden for industriel design, mekanik eller lignende – eller er uddannet konstruktør med solid erfaring i industriel produktudvikling
✔️ Har erfaring med 3D CAD (SolidWorks eller Inventor)
✔️ Kan arbejde selvstændigt og struktureret – også når projekterne er komplekse
✔️ Er praktisk anlagt og kan omsætte tegninger til fysiske prototyper
✔️ Trives i en hverdag med både præcisionsarbejde, kundeløsninger og tværfagligt samarbejde
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR & Communications Manager Susanne på tlf. 40550123. Din ansøgning skal sendes pr. mail til job@wolturnus.dk - skriv “Udviklingsingeniør” i emnefeltet. Og gerne hurtigst muligt, da vi løbende inviterer kandidater ind til samtale 📱📧
Vil du vide mere om hverdagen hos Wolturnus, så læs mere på www.wolturnus.dk 🖥️